Professionen gennem 40 år; Alle skal behandles med respekt

Toget kører mod Skjern hver time på minuttallet 09. Få meter fra stationen viser et skilt, at man kan købe hegnspæle for ti kroner stykket. Den lille by Troldhede med 750 indbyggere ligger i Vestjylland mellem Skjern og Herning. Til stor glæde for byens indbyggere blev hverken skolen eller plejehjemmet nedlagt, da Skjern Kommune ved årsskiftet blev til Ringkøbing-Skjern Kommune. Også Troldefritten, byens integrerede institution, overlevede sammenlægningen. Her arbejder de to pædagoger Susanne Jørgensen og Greta Nielsen.

Susanne Jørgensen er 50 år, men blev først uddannet i 1998. Inden da arbejdede hun blandt andet som dagplejer og lavede fagforeningsarbejde, men besluttede at hun ville have en uddannelse. Derfor begyndte hun som merit-studerende på Jelling Seminarium.

Når Susanne Jørgensen tænker tilbage på sin seminarietid, var det ikke de pædagogiske teorier, som inspirerede hende mest.

"Men ubevidst bruger jeg selvfølgelig en del af det. Det er svært at skelne mellem, hvornår jeg bruger min livserfaring eller noget, jeg har lært på seminariet," siger hun.

Efter endt uddannelse fik hun arbejde i en SFO i Sdr. Felding. Her var hun i en udegruppe, selv om hun aldrig tidligere havde betragtet sig selv som et udemenneske.

"Pludselig kunne jeg bruge meget af det, jeg lærte om naturpædagogik. Naturen har en god indvirkning på børn indlæringsmæssigt og motorisk, og man kan jo lave næsten alt uden for," siger Susanne Jørgensen.



Hverdagen rammer.Hendes kollega Greta Nielsen på 55 år blev uddannet i 1975 på det, der dengang hed Esbjerg Børnehave- og Fritidspædagogiske Seminarium. Allerede langt tidligere havde hun kurs mod at blive pædagog.

"Jeg var måske syv år, da jeg første gang passede naboens pige. Det kunne jeg godt lide, og i folkeskolen skrev jeg stil om, at jeg ville være pædagog," fortæller hun.

Heller ikke Greta Nielsen skænker de pædagogiske teorier mange tanker i hverdagen.

"Når hverdagen rammer, gør man meget per automatik. Det bliver mere og mere med årene. Derfor har jeg heller ikke på noget tidspunkt sværget til bestemte pædagogiske retninger, men jeg bruger selvfølgelig ubevidst min viden, når jeg er sammen med børnene," siger Greta Nielsen

I de 32 år, hun har arbejdet som pædagog, er hun kun en gang er blevet spurgt af forældre, om institutionen praktiserede en bestemt form for pædagogik.



Trygge børn. Greta Nielsen er dog ikke i tvivl om, hvad der betyder noget i omgangen med børnene.

"Det vigtigste for mig er, at børnene er trygge. De skal opleve voksne, de kan spejle sig i - tydelige voksne, der ikke siger en ting den ene dag og noget andet den næste," siger Greta Nielsen.

"Jeg gør meget ud af at være omkring børnene. De skal altid vide, hvor vi er. De skal kunne stole på os. Nogle af dem er her ti timer hver dag. Så er det meget vigtigt, at de kan stole på os."

Susanne Jørgensen er enig. Til gengæld er de begge trætte af, at dårlige normeringer gør det vanskeligt at få tid til at arbejde så meget med det enkelte barn, som de gerne ville. De forsøger dog, indenfor de rammer de har.

"For mig er det vigtigste at anerkende børnene og respektere, at de er forskellige. Det gælder alle fra den lille søde lyserøde pige til den larmende dreng, der lugter af tis. Man skal ikke gøre forskel," siger hun.

Det har hun ment i de ti år, hun har været pædagog. Noget har dog ændret sig.

"Jeg er meget mere bevidst, om at de skal have en god barndom. De skal have lov til at lege, lege og lege. Der er så meget fokus på heldagsskoler, og at børnene skal lære. Derfor er det vigtigt, at de ikke hele tiden bliver afbrudt i deres lege," siger Susanne Jørgensen.



Børnene gør det spændende. De to pædagoger er enige om, at måden de møder børnene på er vigtigere end alt andet - også forholdet til forældre og de obligatoriske læreplaner.

I Troldefritten bliver læreplanerne praktiseret på den måde, at der bliver sat fokus på bestemte emner nogle måneder ad gangen.

"På mange måder gør vi det samme, som vi hele tiden har gjort. Nu dokumenterer vi bare mere og bruger en del tid på at informere forældrene. Det er helt fint," siger Greta Nielsen og understreger, at samarbejdet med forældrene er vigtigt.

Det er dog ikke nødvendigvis, når læreplanerne dikterer, at det er tid til læring, at børnene lærer bedst, mener Susanne Jørgensen.

"Vygotskij siger noget i retning af, at det, som et barn kan i dag sammen med en voksen, kan barnet alene i morgen. Børn kan lære, når de får de rigtige puf og de rigtige tilbud, " siger hun og nikker hen mod en pige, der står højt oppe på et klatrestativ.

"For et par måneder siden var hun meget forsigtig både kropsligt og over for de andre børn. Men vi har arbejdet med at give hende redskaberne til at stampe i jorden og sige: "Nu er det nok," eller "det er det her, jeg vil,"" fortæller hun.

Det er netop, når de kan gøre en forskel for børnene, at arbejdet er spændende.

"Det er omgangen med børnene, jeg godt kan lide. Det er dejligt at se en udvikling som jeg har del i, " siger Greta Nielsen.







70'erne:Kreative marxister med lilla ble



Ole Hansen har været ansat på Ikast Seminariet fra 1974-2006.

Han er Lektor emeritus, cand. mag. et exam. art. i fagene Nordisk Filologi, Teoretisk Pædagogik, Børne- og Ungdomskultur samt Humanøkologi. I dag er Ole Hansen på efterløn, men underviser stadig på kurser og som timelærer på Textilseminariet i Skals. Her er hans bud på, hvad der kendetegnede seminarierne i 70'erne:



I 60'erne blev der åbnet det ene seminarium efter det andet. Både på de gamle og de nye var kodeordet kreativitet. Det fortsatte i 70'erne.

"Hele tankegangen på seminarierne udsprang af kulturradikalismen. Kreativiteten var vigtig. Der skulle uddannes kreative mennnesker til at understøtte børnenes kreativitet," siger Ole Hansen.

Det blev klart afspejlet i fordelingen af fagene. Halvdelen af fagene var kreative. Det var blandt andet drama og værkstedsfag, hvor de studerende arbejdede i træ- metal- og køkkenværksteder.

Det kreative fokus blev understreget af, at der var halvt så mange studerende per lærer i de kreative fag som i de teoretiske.

"Det var på det tidspunkt myten om pædagogen med den lilla ble og 2CV blev skabt," siger Ole Hansen.

De teoretiske fag foregik typisk som traditionel klasseundervisning. De var domineret af forskellige pædagogiske retninger.

"Der var blandt andet struktureret pædagogik, vækstpædagogik og marxistisk pædagogik. Det var pædagogiske tankegange, som man koblede tænkere på. Piaget blev koblet på som teoretisk grundlag for den strukturerede pædagogik, hvilket han selv var rystet over at høre," siger Ole Hansen.



BUPL og professionen



I BUPL arbejdes der i disse år med en omstilling fra traditionel fagforening til professionsfagforening. Forbundet ønsker at skabe et fælles anerkendende billede af en profession, som varetager en vigtig og samfundsnødvendig opgave. Man vil derfor lave en platform, der beskriver, hvad der kendetegner pædagogers profession, arbejde, kompetencer og vidensgrundlag. Arbejdet er koncentreret om de fire områder: Profession, løn, vilkår og ledelse.

I forhold til profession er der fokus på:

• Beskrivelse af pædagogprofessionens særlige viden og indhold.

• Pædagogers etiske forpligtelser.

• At uddybe professionsstrategier på fire arbejdsområder: 0-3-årige, 6-10-årige, arbejdet med de større børn (klub) og på det special- og socialpædagogiske område.

• At sikre en stadig rekruttering til pædagoguddannelsen og at der allerede her skabes en professionsbevidsthed.



Fra kreativ til akademiker

Pædagogfaget- og uddannelsen har ændret sig markant i løbet af de seneste 40 år. Før lå vægten på gruppen og de kreative fag. I dag ligger vægten på teorien og individet. Karriere og personlig udvikling er kommet i centrum. I en ny artikelserie portrætterer Børn&Unge fire hold pædagoger, der har uddannet sig i fire forskellige årtier.