Professionen: Budskabet skal ud

Læreplaner, sprogscreeninger, udviklingsplaner, modulordninger og ny ledelsesstruktur. Listen over nye tiltag, som pædagoger skal forholde sig til, er alenlang, og mange steder går de hånd i hånd med nedskæringer. De mange forandringer giver en helt ny pædagogisk virkelighed, som pædagoger er nødt til at diskutere og fortælle offentligheden.

Det mener en gruppe pædagoger i Århus, som har stiftet Kritiske Pædagoger.



"Det er en græsrodsbevægelse for pædagoger, der gerne vil værne om faget. Når der sker ændringer, skal vi bruge vores faglighed til at fortælle, hvad det betyder for børn og unges hverdag og for mulighederne for at udføre vores arbejde på en forsvarlig måde. Lige nu er vi dybt bekymrede," siger Carin Weibull, der er fritidspædagogisk leder af SFO'en Skrænten og en af initiativtagerne til Kritiske Pædagoger.

Planen er, at de kritiske pædagoger skal ud med deres budskaber ved blandt andet at skrive læserbreve og tale med politikere, forældre og andre interesserede.



Idéen til at danne Kritiske Pædagoger har rumsteret blandt århusianske pædagoger i flere år, men det var under de store strejker og blokader af institutioner i efteråret 2006, at der for alvor kom skub i tingene. Her mødte pædagoger fra de forskellige institutioner hinanden, og mellem protesterne fik de tid til at tale sammen om pædagogik og hverdagen i institutionerne.



Tanker energi på møderne. Det er det samme, der nu foregår i mere organiseret form, når Kritiske Pædagoger indviterer til møder. Indtil videre er det blevet til tre. Første gang mødte 25 pædagoger op, og til de følgende to møder har der været omkring 40.

De otte faste medlemmer forbereder og indkalder til møderne. Der har været oplæg udefra, men debatten har i høj grad kredset om problemstillinger fra institutionernes hverdag.



"Det er et åbent forum. Alle pædagoger kan komme. Vi kan snakke pædagogik og bruge vores faglighed. Det er tænkt som et frirum, hvor vi kan snakke sammen og få tanket noget energi. Det er rart at høre, at andre også tumler med problemer, der ligner dem, jeg selv har. På møderne får man lov til at fortælle sin historie, og man bliver hørt af kolleger, der forstår, hvad man siger. Samtidig hører vi, hvordan andre tackler situationen i deres institutioner," siger Gitte Andersen, der er pædagog i Vuggestuen Vestervang.



Svært at finde tid. Carin Weibull påpeger, at det i hverdagen er svært at finde et forum, hvor man kan forholde sig kritisk til arbejdet med andre end de nærmeste kolleger. Det kan møderne i Kritiske Pædagoger være en delvis erstatning for.

På møderne stilles ingen specielle krav til deltagerne. Og dem, der stikker næsen frem og kommer med kritik, behøver ikke at have løsninger parat.

"Vi fortæller, hvad vi oplever, men behøver ikke at komme med svarene. Det er politikerne, som har sat sig i spidsen for beslutningerne, og de har ansvaret. Jeg er dog usikker på, om politikerne overhovedet er klar over konsekvenserne af deres beslutninger. Men det er pædagogerne, for vi kan mærke dem hver dag. Og når man går hjem fra arbejde og kan mærke, at det, der er foregået på jobbet, ikke er godt nok, skal man råbe op," siger Bob Whyte, der er pædagog i SFO'en Skrænten.



Pædagoger tilpasser sig. Det har Gitte Andersen oplevet, når hun har brugt lang tid på at arbejde med læreplaner.

"Det føles forkert, at vi skal lave nye læreplaner, selvom vi ikke kan se meningen med det. Så trænger vi til at få luft for vores frustrationer og fortælle det til omverdenen," siger Gitte Andersen.

Hun mener, at det de seneste 15 år er gået ned ad bakke med muligheden for at udføre jobbet på en forsvarlig måde.



"Når der er blevet skåret, har vi tænkt, at de ikke kan fjerne mere. Da de fjernede maden i vuggestuerne, tænkte vi, at nu kan det ikke blive værre. Men næste gang, der skal spares, finder de nyt at fjerne, og hver gang udhuler det muligheden for at give børnene det, de har brug for," siger hun.

Det skal omverdenen vide, forklarer Carin Weibull.

"Som pædagog er det grænseoverskridende at stå frem og sige, at jeg ikke gør mit arbejde godt nok, men på grund af forholdene er det jo sandheden. Det skal vi italesætte overfor hinanden og omverdenen," siger hun.

Når der skal sættes ord på problemerne, er det vigtigt at stå sammen som gruppe, mener Bodil Guld, der som to af de andre faste medlemmer arbejder i SFO'en Skrænten.



"Det er svært at gå på barrikaderne alene. Det giver argumenterne mere vægt, når der er flere pædagoger bag, end hvis der bare var en enkelt, som stillede sig op og kritiserede," siger hun.

Ligesom de andre Kritiske Pædagoger er Bodil Guld medlem af BUPL. Hun ser ikke et modsætningsforhold mellem BUPL og Kritiske Pædagoger.

"Jeg kan sagtens selv fortælle, hvad forandringer betyder for børnene og mit arbejde. Her kan vi gå ud som pædagoger - som fagfolk - og fortælle, hvad det er der sker. Det her er et supplement til fagforeningen," siger Bodil Guld.









5 pejlemærker

Kritiske Pædagoger har formuleret fem pejlemærker for deres arbejde. De vil skabe:

• Respekt for deres faglighed.

• Reel medindflydelse og inddragelse i de politiske beslutninger, som berører deres område.

• Metodefrihed og handlefrihed i det pædagogiske arbejde.

• Liv og glade dage for børn og unge i institutionerne i Århus Kommune.

• Levedygtige rammer, hvor pædagogikken kan udvikles og udføres.







Sådan kommer du med

Alle kan komme til møderne med Kritiske Pædagoger i Århus. Man skal ikke melde sig til. Der er planer om at oprette en hjemmeside, hvor man kan finde informationer om møder. Indtil da forAøger de kritiske pædagoger at holde tillidsrepræsentanterne orienterede. Så kontakt din tillidsrepræsentant, eller send spørgsmål til: kritiskepaedagoger@hotmail.com