Profession: Pædagogerne skal tales op

Ti nye målsætninger skal øge pædagogernes professionsidentitet, give dem bedre arbejdsbetingelser og større anerkendelse i samfundet. De ti målsætninger er netop formuleret af BUPL's hovedbestyrelse og skal være en del af fagforeningernes fremtidige arbejde.

Tanken er, at de skal danne udgangspunkt for projekter i de enkelte fagforeninger og kommuner, fordi man her har større klarhed over, hvor problemerne er.

De ti mål præciserer, hvad pædagogerne har ansvaret for i forhold til forskellige dele af det pædagogiske arbejde.

Allan Baumann, medlem af BUPL's forretningsudvalg, håber, at målsætningerne betyder, at der kan arbejdes mere konkret med professionen.



Der er ingen tvivl om, at pædagogerne oplever, at udviklingsprojekter og krav om øget dokumentation og evaluering er et angreb på deres professionalitet. Og målsætningerne skal blandt andet præcisere, at det er pædagogerne, der har ansvaret for at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle det pædagogiske arbejde, og at de skal have metodefrihed.

"Vi er ikke imod evalueringer, men det er dumt at tro, at man kan udvikle udefra. Det skal komme indefra, hvis det skal virke. Vi oplever, at pædagogerne stritter imod mange af de nye krav, fordi det, man vil have pædagogerne til at gøre, strider imod deres faglighed. Jeg kender ingen pædagoger, der ikke gerne vil blive bedre til at være pædagog. Jeg kender til gengæld mange, der vil have indflydelse på, hvordan de bliver det. Pædagoger er de eneste, der ved, hvad det pædagogiske arbejde går ud på helt ned i materien. Så det skal vi have talt op, og dermed have det anerkendelsesmæssigt løftet op," siger Allan Baumann.



Væk fra lilla ble-image. Vejen til mere anerkendelse går ifølge BUPL via en stærkere og mere udtalt professionalitet kombineret med god gammeldags lønkamp. Allan Baumann mener, at man kun kan nå til et vist niveau med almindeligt fagpolitisk arbejde.



"Det virkelige træk sker først, når vi kan gå ud med et solidt, fælles og formuleret professionsudgangspunkt. Det er i hvert fald strategien. Man skal ikke tro, at vi toner det fagpolitiske ned, men vi vil i højere grad vurderer ud fra, om noget tjener eller ikke tjener pædagogernes interesser. Og ikke om det er rødt, blåt, grønt eller noget andet politisk," siger han.

I Børn&Unge nr. 19 sagde forskeren Helle Hedegaard Hein, at man ikke får anerkendelse uden en stærk professionsidentitet, og det er Allan Baumann enig med hende i. Det er ikke mere som i gamle dage, at man automatisk får status, fordi man er noget bestemt.



"Man skal også være i stand til at omsætte sin status til politiske initiativer, som gør, at man fastholder den status. Men forudsætningen for, at vi kan få et tilfredsstillende statusniveau, er, at vi udtrykker en fælles identitet, og at vi håndterer tingene, så man ikke er i tvivl om, at her taler en pædagog," siger han.



Indblanding har taget overhånd. Allan Baumann er delvis enig med sociolog Rasmus Willig (også Børn&Unge nr. 19), der mener, alle dokumentations- og evalueringskrav skal tages af bordet, fordi det kun avler mistillid til pædagogerne. For han synes trods alt, at samfundet på et eller andet plan har krav på at vide, at de omkring 30 milliarder kroner , der årligt gives ud på det pædagogiske område, ikke er penge ud ad vinduet. På den anden side står pædagogerne nu i en situation, hvor dokumentation og evaluering, der kommer udefra, har taget fuldstændig overhånd.

"Vi uddanner mennesker og giver dem den bedste og nyeste viden med det udgangspunkt, at de skal udføre vigtige funktioner. Men så kommer politikere eller forvaltningsfolk, der ikke ved en pind om, hvad det vil sige at arbejde i en institution og laver pædagogernes arbejde om på et meget detaljeret niveau. Det giver jo ingen mening," siger han.



Det er blevet alt for legitimt for politikerne på Christiansborg og rådhusene at beslutte det ene koncept efter det andet uden hensyntagen til betingelser og uden viden om, hvad det gør ved pædagoger og børn, mener Allan Baumann.

"Som samfund må man selvfølgelig have meninger om det, man giver penge til. Det skal bare ned i et niveau, hvor pædagogerne selv er med til at udvikle, gennemføre og evaluere. Ellers risikerer vi at nedbryde det danske og nordiske system, hvor børneinstitutionerne er verdensberømte for rummelighed, mangfoldighed, fantasi, kreativitet, leg og læring," siger han.



Lønnen er ikke alt. Allan Baumann mener, at man ikke kan måle anerkendelse bare på lønnen, hvilket jo heller ikke driver de fleste pædagoger.

"Det er jo ikke det samme som, at de ikke skal have en ordentlig løn, for det har da en betydning, om man ligger i omegnen af, hvad de andre med tilsvarende uddannelser får, eller om man halter langt bagud. Og det kan vi dokumentere, at vi gør. Så oveni alt det andet bliver en dårlig løn meget vigtig. Jo længere, vi halter bagud, jo større vægt lægger vi på løn som anerkendelsesfaktor," siger han.



Mange pædagoger har brugt overenskomstforhandlingerne til at gøre opmærksom på alle de frustrationer, de har bygget op: Flere børn, færre voksne, nye dokumentationskrav og unyttige skemaer, de skal udfylde, mener Allan Baumann.

"Det har en symbolsk betydning, at man kan få lov til at protestere. Selv om man ikke tror på, at strejken kan føre til et resultat, så er det en tilfredstillelse, at man får lov til at sige, at man er utilfreds. Det var sikkert også derfor, mange sagde nej til mæglingsforslaget og var vrede på BUPL. De følte, at deres egen organisation havde frataget dem en ret til at give udtryk for den frustration," siger han.





De ti mål

BUPL's hovedbestyrelse har godkendt ti målsætninger, der skal bære det fremtidige arbejde med at styrke den pædagogiske profession. Målsætningerne skal drøftes i de enkelte fagforeninger i forbindelse med generalforsamlingerne og som forberedelse til kongressen i efteråret. Det kan give anledning til ændringer. Målsætningernes vandring ud i fagforeningerne og de enkelte kommuner er et forsøg på at gøre professionsarbejdet mere konkret for medlemmerne. Der skal stemmes om målsætningerne på kongressen til efteråret.



1. BUPL skal arbejde for, at pædagoger har ansvaret for planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af det pædagogiske arbejde.

2. BUPL skal arbejde for, at pædagoger har metodefrihed i planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af det pædagogiske arbejde.



3. BUPL skal arbejde for, at politiske mål for det pædagogiske arbejde tager afsæt i pædagogprofessionens viden.



4. BUPL skal arbejde for, at der er mere tid til det pædagogiske arbejde, og tid til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling.



5. BUPL skal arbejde for høj kvalitet i pædagoguddannelsen.



6. BUPL skal arbejde for en bedre efter- og videreuddannelse for pædagoger.



7. BUPL skal arbejde for, at lederne får efter- og videreuddannelse med et pædagogfagligt indhold.



8. BUPL skal arbejde for, at pædagogisk arbejde ledes af ledere med pædagogfaglig viden og erfaring.



9. BUPL skal arbejde for, at pædagogers løn er i overensstemmelse med den vigtige samfundsmæssige opgave de varetager -og som minimum svarer til den løn, som faggrupper med samme uddannelsesniveau får.



10. BUPL skal styrke medlemsdeltagelsen og den direkte dialog med medlemmerne.