Privatisering: Tolerancen skabes i barndommen

Det kan skabe en skævvridning på daginstitutionsområdet og true sammenhængskraften i samfundet, at der er økonomisk forskel på fripladser og søskenderabat i kommunale og private institutioner.

Det mener Søren Winther, rejsesekretær i BUPL.

"Forskellen mellem søskenderabat i kommunale og private institutioner er ikke lige så grel som i tilfældet med fripladserne, men principielt er problematikken den samme af den simple grund, at der er forskel," siger han.

"Vi har skabt noget ganske særligt i Danmark, og det er værd at værne om. Folk kommer rejsende fra hele verden for at se vores daginstitutioner, fordi institutionerne er med til at skabe sammenhængskraften i vores samfund, og det skriger vi på i disse år," vurderer han.

Hvis daginstitutioner var ligesom supermarkeder, kunne forældrene bare gå et andet sted hen, hvis de ville have noget andet. Men det handler om vores børn, og dem flytter man ikke rundt på efter forgodtbefindende, fastslår Søren Winther.

"Daginstitutionen danner rammen om et værdifuldt fællesskab, der har stor social betydning for børn og forældre," siger han og bakkes op af årets Ernaprismodtager Lene Lind. Hun har gennem en menneskealder arbejdet med udsatte familier i Eksperimentalbørnehaven på Amager.

"Vi skal kunne rumme hinanden, uanset meninger og baggrund, ellers fører det til et intolerant samfund. Når børn fra forskellige samfundslag og med forskellige kulturelle baggrunde lærer hinanden at kende i daginstitutionerne, gavner det alle, for det udvider børnenes perspektiv. Og det er meget værdifuldt. Grundlaget for rummelighed skabes i barndommen," mener Lene Lind.



Hun bakkes op af Enhedslistens Line Barfod, der har taget sagen op i Folketinget.

"Jeg er meget bange for, at vores stærke fællesskaber og solidaritet bliver ødelagt. Hvis man ikke længere møder forskellige børn i vuggestue og børnehave, får man ikke en forståelse for, at der findes forskellige slags mennesker," siger hun.

Line Barfod mener, at det afgørende for kvaliteten af en institution ikke er ejerformen, men de økonomiske ressourcer og den pædagogiske tilgang. Hun er særdeles kritisk over for regeringens måde at forholde sig til problematikken på.

"Regeringen er ligeglad med, at vores børn ikke lærer hinanden at kende, og at vi får nogle institutioner for fattige børn og andre for rige børn. På skoleområdet er den udvikling netop et problem, som vi bruger store ressourcer på at diskutere og prøver at løse," siger Line Barfod.