Privatisering redder børnehave

To drenge på fem-seks år har indtaget det bageste rum i børnehaven. Her er de godt i gang med at lege helt uforstyrret, da lederen af børnehaven, Marianne Jacobsen, en fotograf og Børn&Unges journalist kommer forbi på rundvisning.

"I må gerne lege med," siger den ene imødekommende - indtil han tilføjer: "Det betyder, at I ikke må lege med…"

Den anden bliver opmuntret af succesen:

"I må gerne kigge på. Det betyder, at I ikke må kigge på," siger han begejstret.

Vi forstår budskabet og går videre.

Der er kommer også et andet budskab derinde fra, som de to drenge nok ikke selv forstår: Men det er ikke mange børnehaver i kongeriget, hvor befolkningstætheden er så lav, at to drenge uden problemer kan lægge beslag på et rum på 15 kvadratmeter.

Men denne børnehave har kun 20 børn, og som leder Marianne Jacobsen siger:

"Det er fantastisk, at man kan få lov til at arbejde med så få børn i dag. Det er jo nærmest passé her i kommunen med så små institutioner."

Ja, det er så passé i Korsør Kommune, at politikerne i sommer opsagde driftsoverenskomsten med den selvejende institution Forlev Børnehave efter tre års tilløb. Men det brød forældrene sig ikke om. De ville ikke af med den lille børnehave, så derfor genåbnede de institutionen som en privat børnehave - nu med navnet Forlev Fribørnehave. Børnehaven sprang ud som privat samme dag, som VK-regeringens lov om private leverandører af dagtilbud trådte i kraft, nemlig 1. oktober.

Loven er redningskransen for den lille 20 børns børnehave, for med den nye lov kan man etablere en privat institution uden driftsoverenskomst med kommunen, og hvert barn har krav på et tilskud svarende til den udgift, som et barn gennemsnitligt koster i en kommunal institution.

I forbindelse med overgangen til privat børnehave skiftede den daværende leder til en kommunal institution, og bestyrelsen hentede så Marianne Jacobsen fra Forlev Friskoles SFO, hvor hun var ansat som pædagog og lærervikar. Hun er 41 år gammel og har været uddannet pædagog i to år. Oprindeligt er hun uddannet boghandler, men hun har også været olderfrue i cateringfirmaet Det danske Køkken, kørt med pensionistmad, men hun har altid haft lyst til at arbejde med børn, fortæller hun, og så er det klart, at hun glæder sig over sit nye arbejde:

"Det er så dejligt, det er en drøm for mig at komme til at arbejde med børnehavebørn. Jeg er bare heldig. Jeg er faldet ned i et smørhul," siger hun.

Børnehavens personale består af lederen, en pædagog og en medhjælper, alle på 31 timer og en medhjælper på 20 timer.



Samarbejde med friskolen. Forlev Friskole er en af de ældste friskoler på Sjælland med 141 år på bagen. Faktisk har friskolen i mange år holdt til i den bygning, der nu huser børnehaven - med helt op til 80 elever. Det har helt sikkert været trangt.

Siden blev bygningen skolelederbolig, indtil han også måtte rykke ud og give plads til de små børn.

"Der sidder en i vores bestyrelse, der har boet her, for hans far har været skoleinspektør, så det er hans barndomshjem. Der er meget historie omkring stedet og bygningerne, det er dejligt, at man kan være med til at bevare det," fortæller Marianne Jacobsen.

Ud over at have doneret bygningen til Forlev Fribørnehave i sin tid er friskolen også vigtig, fordi den nu er børnehavens vigtigste samarbejdspartner. Hvis man har gået i børnehaven et år og står på venteliste til friskolen, er man sikret plads.

"Og heldigvis er friskolen rimelig leveringsdygtig i små søskende," konstaterer Marianne Jacobsen.

Hver morgen deltager børnehavens børn i morgensangen på friskolen, og det er også planen, at børnehaven og SFO’en skal være sammen i ferierne.

"Vi var sammen med dem for første gang i efterårsferien, der rykkede vi derned. Der er ikke mange børn, hverken her eller der, og så kan vi spare lidt personale og hygge os lidt sammen," siger Marianne Jacobsen, der også fremhæver, at børnene på den måde vænner sig til friskolen, hvor de fleste alligevel skal gå, når de når skolealderen.



Krydser fingre hver dag. Selv om børnehaven nu har været privat i to måneder, har man endnu ikke fået en endelig afklaring med kommunen på, hvad driftstilskuddet skal være.

"Det seneste udspil var, at de ville give 3090 kroner pr. barn om måneden. Men det er for lidt, mener vi," siger Marianne Jacobsen og fortæller, at man har hentet støtte hos DLO, Daginstitutionernes Lands-Organisation, der er en service- og interesseorganisation for bestyrelser og forældrebestyrelser i selvejende, kommunale og private dagtilbud.

Kommunen har, indtil den endelige størrelse på tilskuddet ligger fast, givet institutionen et acontobeløb, så folk kan få løn.

"Men det fik vi for sent, så vi var nødt til at gå ud og starte en kassekredit, så folk kunne få løn for oktober måned. Det var ikke særlig sjovt for bestyrelsen," siger Marianne Jacobsen.

Og selv om der nu kommer penge fra kommunen, så vil Marianne Jacobsen rigtig gerne have en afklaring på, hvor mange penge der kommer pr. barn.

"Vi krydser fingre hver dag for, at de kommer med et tal, som vi kan bruge til noget, hvor vi siger, at så kan det godt løbe rundt, uden at vi skal være bange for, at der lige pludselig er to børn i underskud," siger Marianne Jacobsen.

"Det vigtigste er at få økonomien til at balancere."

Og det bliver ikke nødvendigvis let, for fribørnehaven har nemlig fra fødslen en rimelig presset økonomi.

"Vi har valgt ikke at tage mere i forældrebetaling, end de gør i resten af kommunen. Vi synes, det skal være en børnehave, hvor alle har råd til at gå," siger hun.

Lederen er så heldig, at hun har en regnskabsmedarbejder til at stå for den økonomiske side af sagen. Så hendes egne adminstrative opgaver som leder består i øjeblikket primært i korrespondance med forældre og administration af ventelisten.

"Det betyder, at jeg kan koncentrere mig om andre ting, der er lidt sjovere," siger Marianne Jacobsen.



Frihed. Den første tid som leder beskriver Marianne Jacobsen som "spændende, meget spændende" - med den betoning, der antyder, at hun helst var fri for så meget spænding.

Men der er også meget at glæde sig over.

"Jeg har en grad af frihed, som man ikke har ellers. Jeg har altid godt kunne lide at være med til at forme tingene, være med til at bestemme. Jeg sørger også for, at mine medarbejdere får maksimal indflydelse på deres arbejdsdag. Det, synes jeg, er vigtigt."

Men hun har ikke planer om den store pædagogiske fornyelse lige nu.

"Så langt er vi ikke kommet. Alle tanker om ny pædagogik er skubbet til januar, for december er så travl. Og forældrene var rigtig glade for institutionen, som den var, så det er vores udgangspunkt. Så det er et held, at det øvrige personale stadig er her, så vi kan gøre, som vi plejer i en periode," siger hun.

I mellemtiden har en pige i lyse strømpebukser spottet, at Marianne Jacobsen er sluppet fri af journalistens klør. Marianne får en kærlig krammer i lårhøjde, for højere kan pigen ikke nå.

"Skal vi ikke lægge puslespil sammen," spørger hun forhåbningsfuldt. Og så sidder Marianne og lægger puslespil med tre børn, mens Børn&Unges udsendte lister af.



Fakta om private institutioner

• Kommunen skal godkende en privat leverandør, hvis denne lever op til de kvalitetskrav, der stilles til dagtilbud på centralt plan og på kommunalt plan.

• Kommunen skal stille samme krav til privatinstitutioner, som den stiller til egne institutioner.

• De nye privatinstitutioner kan selv fastsætte niveauet for forældrenes egenbetaling.

• Med lovændringen indføres en "pengene følger barnet" model, hvor kommunen skal give et driftstilskud svarende til de gennemsnitlige, budgetterede nettodriftsudgifter (ekskl. støttepædagogudgifter) pr. barn i et alderssvarende dagtilbud. Kommunen skal også give et administrationsbidrag og et bygningstilskud svarende til den gennemsnitlige udgift pr. barn i selvejende daginstitution i kommunen.



Kilde: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender



Du kan læse mere om blandt andet reglerne for privat børnepasning på:

www.bupl.dk/forhandler under driftsforhold

www.dlo.dk

www.kl.dk/338220



For idealister, ikke kapitalister

Der kommer ikke et boom af private daginstitutioner, forudser Søren Winther, rejsesekretær i BUPL. Han har dækket området for privat foretagsomhed i daginstitutionsregi, siden ISS den 3. august 1998 åbnede den første udliciterede daginstitution i Danmark.

"Det, der kommer, er for eksempel selvejende institutioner, som er truet af kommunalisering, eller andre institutioner, som kommunen vil lukke, fordi de er for små. Der vil nogle af de mest engagerede og ihærdige benytte den nye lov til at fortsætte institutionen i privat regi. Det ser lige nu ikke ud til, at der bliver ikke noget med profit. Jeg tror, at det her mere rammer hos idealister end kapitalister," siger Søren Winther.

"Det her område bliver foreløbig en lille pendant til privatskolerne. Når vi ikke får samme eksplosive vækst på daginstitutionsområdet, så skyldes det, at alt andet lige er institutionerne veldrevne og populære. Og det er et kæmpearbejde at banke sådan en institution op," siger Søren Winther. I dag undervises 13 procent af alle skoleelever i privatskoler.

Søren Winther mener, at de profitorienterede er blevet skræmt væk af ISS’ fiasko.

"ISS formåede at gøre meget dårlig reklame for det, ved at de ikke magtede det - en kæmpekoncern, der havde arbejdet med det i flere år og i øvrigt forberedte sig godt. Men det viser bare, at det er nemmere at vinde udbud og drive rengøringsarbejde, end det er at komme ind i et højprofileret felt, som daginstitutioner er," siger Søren Winther.

Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO, har fortalt, at de har fået omkring 80 henvendelser fra folk, der var interesserede i at høre mere om de nye muligheder.

"Men om det så bliver 80 private institutioner lige pludselig, det skal man tage med meget stort forbehold," fastslår Søren Winther.

Han henviser til, at ISS i år 2000 kunne berette om, at man havde fået henvendelser fra 75 interesserede kommuner, men i sidste ende turde kun syv kommuner binde an med rengøringsgiganten som børnepasser.

Søren Winther glæder sig over, at de private institutioner ikke kan få lov til at underbyde de kommunale. De kommunale politikere skal nemlig stille præcis samme normative krav til de private institutioner som til de kommunale.

"Så hvis kommunen har en normeringsaftale, så skal der også være en tilsvarende bestemmelse i godkendelseskriterierne for en privat børnehave. Eller hvis det er et krav, at lederen skal være uddannet pædagog i kommunens institutioner, så gælder det samme for de private."

Fra BUPL’s side er det et krav at få tegnet overenskomst med de private institutioner.

"En ønskesituation for os er, at så mange som muligt samler sig i en non-profit paraplyorganisation, så vi kan lave en overenskomst med for eksempel Landsforeningen Frie Børnehaver," siger Søren Winther.

"Det eneste, der er helt sikkert, er, at det kommer til at koste mindst lige så meget i løn som på det kommunale område. Det står ikke til diskussion," fastslår Søren Winther.



En ekstra pædagog

Fra 1. august 2006 vil der være en ekstra fuldtidspædagog i Børnehuset Søgården, en integreret institution i Lundtoft Kommune syd for Aabenraa. Og det bliver forældrene, der med en ekstra betaling på 200-300 kroner mere om måneden skal være med til at betale for opnormeringen, når institutionen til den tid bliver privat. Børnehuset har allerede opsagt sin driftsoverenskomst, men der er ni måneders opsigelse.

Børnehuset, der er en selvejende institution, kan nemlig se nogle muligheder for at gøre det bedre takket være loven om private daginstitutioner, fortæller leder Thomas Segato

"Vi synes bare, vi kan bruge pengene på lidt andre måder. Vi prioriterer personale frem for aktiviteter og beskæftigelsesmaterialer. Jo flere voksne vi er, jo mere energi er der også i voksengruppen. Og så kan man måske spare lidt på beskæftigelsesmaterialer," siger Thomas Segato til Børn&Unge.

Han har også regnet sig frem til, at institutionen vil få mere i tilskud som privat institution, fordi man så har krav på et gennemsnit af kommunens udgifter til børnepasning pr. barn.

"Det er også med til at finansiere de ekstra hænder," siger Thomas Segato.

Det er også planen, at alle børn skal have fuld forplejning. Det vil koste omkring 150 om måneden ekstra pr. barn, som forældrene også skal finansiere.

Søgården har plads til 38 børn, og lige nu består institutionens normering af fire pædagoger og tre medhjælpere.