Privatisering: Loven har en social slagside

I takt med, at de private institutioner vinder frem, bliver lovgivningens skelnen mellem private og kommunale institutioner stadig tydeligere. Det gælder området for fripladser og søskenderabat. Her yder kommunerne et lavere tilskud, hvis der er tale om en privat institution,

"Der er steder i lovgivningen, som har en social slagside, og det er vi indædte modstandere af. Det skader mangfoldigheden i institutionerne og rammer de i forvejen sårbare forældre på SU og overførselsindkomster," vurderer Søren Winther, rejsesekretær i BUPL.

Han ser ofte, at forældre går sammen med pædagoger og medhjælpere for at redde lukningstruede kommunale institutioner. Resultatet er non-profit institutioner til samme pris som før, og alle er glade. Men der gemmer sig problemstillinger i skellet mellem kommunal og privat, og sagen fra Kareten er et godt eksempel, mener Søren Winther.

"Historien viser, at der bliver sat gang i nogle sociale sorteringsmekanismer, og det er lige præcis det, vi frygter. Det stigende antal privatinstitutioner kan på lang sigt udhule det kommunale system," siger han.

I det konkrete eksempel ville det være helt rimeligt, at forældrene fik lov til at beholde den fulde friplads, fordi institutionen var kommunal, da deres søn startede, mener Søren Winther.

Han bakkes op af Svend Erik Christiansen, der er direktør i Frie Børnehaver og Fritidshjem.

"En friplads bør være en friplads. Punktum. Reglerne skal gælde for alle, hvad enten institutionen er privat eller ej. Lovgivningen er noget sjusk, og selve grundtanken bag loven forsvinder. Meningen er jo, at alle skal have lige muligheder. Men når det gælder fripladser og søskenderabat, er det ikke tilfældet. På lang sigt kan vi ende med at få luksusbørnehaver, og det kan simpelthen ikke være rimeligt," siger han.



Minister godt tilfreds. Børn&Unge har spurgt daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) om regeringens holdning til forskellene på fripladsberegningerne. Ministeren svarede på mail, kort tid før hun forlod posten som minister.

Hvad er forklaringen på, at driftsomkostninger til dagplejepladser medregnes i fripladsberegningen, så snart det drejer sig om beregningen til en friplads i en privat institution?

"Begrundelsen er, at det ikke er rimeligt og ikke er hensigten med lovgivningen, at kommunens skatteborgere skal betale en potentiel merudgift for, at nogle forældre vælger at benytte en plads i en privatinstitution frem for i et kommunalt tilbud."

Hvordan forholder ministeren sig til den sociale selektering, der indirekte ligger i lovgivningen, når den udføres i praksis?

"Jeg mener ikke, at lovgivningen omkring fripladstilskuddet medfører social selektion, når den udføres i praksis. Da lovgivningen netop har til hensigt at hjælpe de økonomisk set dårligst stillede forældre, er der efter min vurdering ikke umiddelbart grund til at ændre disse bestemmelser i dagtilbudsloven."