Presset på efterløn

"Vi har en aftale, hvis de går af, når de bliver 60 år."

Ordene faldt måske ikke helt sådan, men meningen var ikke til at tage fejl af, da formand for BUPL afdeling 6, Flemming Brøgger Andersen, forhandlede en seniorordning på plads for to af sine medlemmer med Tårnby Kommune på Amager. Kommunens forudsætning for at lave en aftale med de to, en leder og en souschef, der ønskede at trappe ned til stillinger som henholdsvis souschef og assistent, er, at de fratræder jobbet den dag, de fylder 60 år.

Aftalerne indebærer, at de to BUPL-medlemmer bevarer pensionsopsparingen fra deres tidligere stillinger, indtil de bliver 60. Da Flemming Brøgger Andersen bragte på bane, at medarbejderne måske ikke var interesserede i at gå af allerede på det tidspunkt, men at man så kunne lade selve aftalen udløbe, så de derefter ville opspare pension svarende til deres nye stillingsbetegnelser, var kommunens svar et klart afslag. Altså efterløn, som i parentes bemærket betales af staten, eller ingen aftale.



Principsag for BUPL. Flemming Brøgger Andersen understreger, at sagen er af principiel karakter, og at det ikke er de to pædagoger, der har udtrykt utilfredshed eller ønsket offentlighed om sagen.

"Det, der pikerer os, er kommunens åbenlyse kassetænkning, når den betinger sig, at medarbejderne holder op den dag, de fylder 60 år. Aftaler om seniorordninger er op til en forhandling, så kommunen er sådan set i sin gode ret, men handlemåden er både i dyb modstrid med intentionerne i kommunens egen personalepolitik og i modstrid med det generelle politiske ønske om at holde folk længere på arbejdsmarkedet," siger Flemming Brøgger Andersen.

Han mener, at kommunen er for tilbageholdende og mangler visioner omkring senioraftaler. Sammen med andre faglige repræsentanter har han derfor foreslået, at der nedsættes en fælles arbejdsgruppe under kommunens centrale samarbejdsudvalg (CSU), som skal udarbejde en delpolitik på området, der gør det klart for de ansatte, hvad de kan forvente som seniormedarbejder i Tårnby Kommune, og som bidrager til, at flere vælger at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Kommunaldirektør i Tårnby Kommune, Klavs Gross, ønsker ikke at udtale sig om de to konkrete sager, men siger til Børn&Unge:

"Vi laver mange aftaler om seniorordninger. Nogle med en slutdato, andre uden. Kommunen har med vilje undladt at udmønte en speciel politik på området, fordi vi lægger vægt på, at der er tale om individuelle aftaler, men vi da parat til at tale om det i CSU."

Flemming Brøgger Andersen erindrer imidlertid ikke, at der for pædagogers vedkommende er indgået aftaler uden slutdato.



Dyrt for staten. Der er ikke altid overensstemmelse mellem ord og handling, når politikere og virksomhedsledere taler om at fastholde ældre medarbejdere længere i jobbet. Det viser en undersøgelse, Socialforskningsinstituttet (SFI) har lavet for bladet Resonans, der udgives af FTF. FTF er hovedorganisation for 450.000 ansatte i det offentlige og på private virksomheder.

Ifølge undersøgelsen er det kun godt en tredjedel af de kommunale arbejdspladser, der benytter rammeaftalen om seniorordninger og tilbyder deres ældre medarbejdere at gå ned i tid samtidig med, at kommunen helt eller delvist kompenserer for deres lønnedgang og betaler pension svarende til den, medarbejderen fik, inden aftalen blev indgået. For de private virksomheder ligger tallet endda en smule lavere.

Og det koster dyrt for staten, når virksomheder og kommuner undlader at give ældre medarbejdere en seniorordning, som kan motivere dem til at skubbe efterlønnen. FTF har beregnet, at staten sparer omkring 68.000 kroner, hver gang en pædagog udskyder efterlønnen et år. Hvis alene pædagoger, lærere og sygeplejersker blev et år mere på arbejdsmarkedet i en arbejdsgiverbetalt seniorordning med 20 procent nedsat arbejdstid, ville den årlige besparelse være cirka 190 millioner kroner.

En tidligere FTF-undersøgelse viser, at de ældre medarbejdere faktisk er parat til at udskyde tidspunktet for, hvornår de går på efterløn, hvis der er mulighed for en kortere arbejdsuge, og/eller den fysiske belastning nedsættes, og rammerne på arbejdspladsen ellers er i orden. En tilsvarende undersøgelse fra BUPL's a-kasse peger i samme retning. Hele 42 procent af pædagogerne på efterløn ville således have udsat deres afgang, hvis de havde haft mulighed for at fortsætte på en seniorordning.



Gulerødder frem for pisk. Problemet er altså ikke den nuværende efterlønsordning, men at kommuner og andre arbejdsgivere ikke udnytter de muligheder, der ligger i rammeaftalen om seniorordninger, mener blandt andre FOA og BUPL, som for tiden kører en underskriftsindsamling for at bevare efterlønnen uændret. Foreløbig har mere end 100.000 skrevet under.

Det er dels Velfærdskommissionens anbefalinger om at ændre på efterlønnen, dels de politiske udmeldinger fra en række partier, senest Dansk Folkeparti, der har tilkendegivet, at de muligvis er parat til at pille ved den nuværende efterlønsordning, som har fået de to organisationer til at tage initiativ til underskriftsindsamlingen, fortæller Lis Pedersen, næstformand i BUPL.

"Vi ønsker at fastholde efterlønnen som en rettighed, når man bliver 60 år. Undersøgelserne viser, at det ikke er økonomiske incitamenter, der er afgørende, når vores medlemmer vælger at gå på efterløn, men at de ønsker bedre arbejdsvilkår og mulighed for at trappe ned i tid eller overgå til en mindre nedslidende arbejdsfunktion," siger Lis Pedersen.

Hun mener derfor, at bedre arbejdsvilkår og bedre udnyttelse af muligheden for seniorordninger vil tage trykket af efterlønnen.

"I stedet for at svinge den økonomiske pisk over hovedet på seniormedarbejderne, burde politikerne benytte guleroden, hvis de virkelig mener noget med det, når de siger, at de ønsker, at medarbejderne bliver på arbejdsmarkedet noget længere," siger Lis Pedersen.