Pres på Århus

Nedskæringer får direkte konsekvenser for børnene i daginstitutionerne. Så klar var meldingen fra tre eksperter, da 800 pædagoger og forældre mødtes i Århus for at høre om en barndom under pres

Politikere har en enestående mulighed for at påvirke børns udvikling direkte, men de ved ikke, hvad de gør. Derfor er de nu i gang med at forringe børnenes forhold i daginstitutionerne med deres spareiver. Sådan lød det flere gange i løbet af aftenen i et ombygget togværksted i Århus, og de fleste gange gav det anledning til taktfaste klapsalver fra en sal, der var fyldt til sidste stol af omkring 800 pædagoger og forældre.

De var indbudt af BUPL og Forældrenævnet i Århus til en tema-aften med titlen "Barndom under pres".

Anledningen er, at Århus Kommune har annonceret, at der de kommende år vil komme store besparelser i daginstitutionerne.

Forvaltningen sender snart et såkaldt prioriteringskatalog til institutionerne. Her kan de ansatte læse, hvor der skal spares, og komme med indsigelser, hvis de mener, at der er prioriteret forkert.

Det bliver næppe tilfældet, hvis man skal tro de tre oplægsholdere Søs Bayer, rektor for Danner Seminariet, Jan Jaap Rothuizen, lektor på Jydsk Pædagog Seminarium, og Dion Sommer, der er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.



For udviklingens skyld. Dion Sommer medbragte en række konklusioner fra et stort amerikansk forskningsprojekt. De pegede entydigt på, at hvis man skærer i normeringen, får det konsekvenser for børnene.

"For gruppen op til tre år var der signifikant færre adfærdsproblemer, når der var mange voksne i institutionen. Der var mindre aggression, og når børnene bliver tre år, er de mere skoleparate, bedre udviklede socialt og har større sprogforståelse," siger Dion Sommer.

Han forklarer den større sprogforståelse med, at børn nok lærer meget ved at tale med andre børn, men skal ordforrådet for alvor udvides, er det afgørende, at man taler med nogen, der selv har et større ordforråd.

Dion Sommer mener, at politikere ved at forringe vilkårene i institutionerne også skaber problemer andre steder.

"En underminering af kvaliteten i den offentlige omsorg kan medføre problemer i familierne. Det er forbundne kar," siger han og understreger, at hans udtalelser bygger på forskningsresultater, ikke politiske holdninger.

"Når jeg siger, at der skal være ordentlige normeringer, handler det ikke om at beskytte pædagogerne eller BUPL. Det er for at beskytte børnenes udvikling," siger Dion Sommer og tilføjer, at den amerikanske undersøgelse viser, at jo mere uddannet personale der er i institutionerne, desto bedre. Det giver højere omsorgskvalitet, et positivt følelsesklima og bedre læring i institutionen.



Tempoet skal holdes nede. Kravene om, at børnenes læring skal styres mere, og det øgede pres på institutionerne kan føre til, at Danmark mister en vigtig ressource, mener lektor Jan Jaap Rothuizen, der selv stammer fra Holland.

"Danske institutioner og dansk pædagogik er en stor succes, som man taler om i udlandet. Men det er en succes, der ikke værdsættes nok. Vi lader den store viden, vi har, være upåagtet og kigger mod udlandet for at lade os inspirere," siger han.

Han beskriver det danske samfund som et sted, hvor alting går hurtigere og hurtigere, og hvor forældre kæmper for at følge med og nå det hele.

De travle forældre prøver at indrette sig bedst muligt, så de kan nå det hele. I den hektiske hverdag kan daginstitutionerne være en oase for både børn og forældre, mener Jan Jaap Rothuizen. Men det kræver, at der er plads til langsommelighed.

"Indimellem stiller forældre og især børn sig selv nogle langsomme spørgsmål. Det er spørgsmål som, hvad skal det hele være godt for, og når det skal være højtravende, er det spørgsmål om meningen med livet. De spørgsmål skal der være plads til i daginstitutioner, men det kræver, at vi styrer hastigheden. Det kan vi kun gøre via klogskab og kompetencer," siger Jan Jaap Rothuizen.

Han mener, at pædagoger skal kunne argumentere for, at det ikke er afgørende, at børnene får bestemte kvalifikationer ud af at gå i en daginstitution. De skal i højere grad lære livsduelighed.

"Det er kendetegnende for danske institutioner, at børnene skal lære at bebo verden. De skal blandt andet lære at knytte venskaber, få tillid til hinanden, og så skal de blive selvstændige. Hvem kan lave en læreplan for selvstændighed? Det kan man ikke, men vi arbejder alle sammen med det hver dag. Alle disse ting er vigtige for både børn og voksne, men daginstitutionerne er et af de sidste steder, hvor der er plads til det," siger Jan Jaap Rothuizen.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.