Pres for at komme ud af madordning

Presset for at slippe af med frokostordningen i daginstitutioner er stort. I Hillerød har bestyrelsen i 19 ud af kommunens 28 daginstitutioner helt ekstraordinært takket nej til, at deres børn skal have serveret frokost, mens de er i daginstitution.

"Maden er for dårlig. Rugbrødet vender næserne opad, og agurkerne er klare som glas. Vi fik et chok, da vi så det, og når vi samtidig skal betale op imod 600 kroner om måneden for maden, er det ikke en god løsning," siger formanden for forældrebestyrelsen i daginstitutionen Favrholm, Elisabeth Ousted Perrier.



Børnene i daginstitutionen Favrholm har sammen med resten af kommunens daginstitutioner fået frokost siden årsskiftet. Hillerød Kommune hører til en af de kommuner, som har været hurtig til at indføre regeringens omstridte frokostordning. Måske for hurtig. For efter megen kritik besluttede regeringen sidst i januar at ændre den tvungne frokost til en frivillig ordning, sådan at det er forældrebestyrelserne i de enkelte institutioner, der beslutter, om der skal være madordning eller ej.



Men ændringen skete kun en måned efter, at Hillerød og 18 andre kommuner havde indført ordningen. At ordningen nu er blevet frivillig er blot en af mange ændringer i regeringens omstridte madordning, og ude i kommunerne er der stor utilfredshed.



Zigzagkurs giver problemer. "Regeringens zigzagkurs har givet os store problemer, og når ordningen nu er blevet gjort frivillig, kunne vi lige så godt give forældrene muligheden for at komme ud af den med det samme," siger Hillerød Kommunes borgmester Kirsten Jensen (S).

Når det er muligt for de 19 institutioner at komme ud af ordningen, endnu før den er blevet frivillig, skyldes det, at kommunerne efter den tidligere lov om madordning først skulle have indført mad i institutionerne 1. januar 2011. Hvis Hillerød blot giver et varsel på tre måneder, kan ordningen stoppe igen. Og fra september kan børnene så få madpakke med. Det glæder forældrene sig til.



Grædende børn. Elisabeth Ousted Perrier oplyser, at madordningen har øget mistrivslen blandt børnene.

"Børnene trives ikke. Der er mange som ikke vil spise maden, og så er de sultne igen først på eftermiddagen. Det har ført til flere konflikter i institutionen, og der har været flere børn som græder og er kede af det," siger bestyrelsesformanden.

Som beskrevet i Børn&Unge den 8.januar indførte 19 ud af landets 98 kommuner madordning i daginstitutioner allerede ved årsskiftet. Flere af disse kommuner har dog haft frivillige frokostordninger i forvejen. Det gælder Albertslund, Gladsaxe og Samsø Kommuner, som har haft frivillige ordninger i flere år. Men for kommuner, som er blevet tvunget ind i ordningen, har den givet store kvaler. Ikke mindst med at få etableret køkkener i daginstitutionerne.



I Hillerød Kommune har man løst problemet, ved at institutionerne får mad leveret udefra. Mange af kommunens institutioner får mad fra et storkøkken, som samtidig leverer mad til kommunens ældre borgere. Men forældrene mener, at kvaliteten er for dårlig. 18 af de 19 kommuner, som har valgt at træde ud af madordningen til september, får netop mad fra kommunens storkøkken.

"Vi er ikke imod madordning som sådan. Det kan være en udmærket idé. Vi kender den fra vores vuggestuer, hvor der er en madmor, og der er maden fremragende. Men den ordning, som vi er blevet tvunget til, er ikke god. Det hele er foregået meget udemokratisk, og samtidig har kommunen skåret i personalenormeringerne," siger Elisabeth Ousted Perrier.



Økonomisk pressede. Borgmester Kirsten Jensen (S) medgiver, at kommunen har været nødt til at skære på daginstitutionsområdet.

"Vi er økonomisk pressede. Vores udgifter til specialområdet er steget markant. Og madordningen har givet os ekstra udgifter. Vi har udbygget vores storkøkken, fordi vi troede, at vi skulle levere mad til daginstitutionerne også. Men nu viser det sig, at det er der ikke brug for alligevel. Dertil kommer, at vi ikke længere kan hæve taksterne, som vi først var blevet lovet," siger hun.



Hillerød Kommune valgte at hæve taksterne fuldt ud med 30 procent. Men med den nye lovændring har de ikke længere mulighed for det.

Regeringens ændringer af madordning i daginstitutioner

1. marts 2008 besluttede regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance at indføre madordning i alle børnehaver senest 1. januar 2010. Ordningen skulle finansieres ved, at kommunerne fik mulighed for at hæve taksterne fra 25 til 30 procent af driftsudgifterne.



Ved kommuneforhandlingerne sidste år bevilgede regeringen 400 millioner kroner til ordningen. Samtidig fik kommunerne mulighed for at udskyde ordningen indtil 1. januar 2011.

Fredag den 4. juni blev loven ændret igen. Nu kunne kommunerne vente til medio 2011 med at implementere loven. Ordningen er samtidig blevet frivillig, og kommunernes ret til at hæve taksterne med op til 30 procent er faldet bort.