Portræt. Manden i midten

Henning Pedersen går næsten lydløst op ad de smalle gange i BUPL-hovedkvarteret og hen til kaffeautomaten. Han er ikke en spradebasse, der hamrer hånden i bordet, så kopperne ryster. Han leverer heller ikke saftige kommentarer til pressen om hvad som helst når som helst.

»Jeg er den person, jeg er,« siger formanden, der har sidste arbejdsdag som formand lørdag den 22. november.

»Så kan det godt være, at nogle synes, det skulle være skarpere eller mere underholdende, når jeg udtaler mig. Det får de ikke, men de får så noget andet.«

Henning Pedersen er ’manden i midten’, den rolige fynbo, som formåede at samle fløjene i et splittet BUPL. Han blev pædagogernes formand en majdag i 2006 ved en ekstraordinær kongres, hvor han overtog formandsposten for et BUPL plaget af flere år med magtkampe, fløjkrige og skiftende ledere.



Ud af røgskyen. »Jeg er ikke jyde, og jeg er ikke kvinde. Til gengæld er jeg fynbo og tilmed født i Tyrens tegn med alt, hvad det indebærer. Det er noget med jordbundethed, vedholdenhed, målrettethed, robusthed, engagement og et temperament, der er skjult under et roligt ydre. Måske er det det, BUPL har brug for i den nuværende situation,« sagde Henning Pedersen dengang i sin opstillingstale.

Og det var netop det, BUPL havde brug for. Den rolige, konsensussøgende fynbo blev ’manden i midten’, der samlede fløjene og skabte fred.

»Han var den rette mand, på den rette tid, på det rette sted. Han kom ud af røgskyen, da røgen havde lagt sig, og kunne levere den stabilitet og troværdighed, der var så hårdt brug for,« husker Lars Christensen, formand for BUPL Nordsjælland.

Han mødte Henning Pedersen første gang, da de to som unge aktivister stod over en sværte­duplikator og trykte løbesedler på Odense Børnehave- og Fritidspædagogseminar. Lige siden dengang i de glade 70’ere har de to mænd været venner og fagforeningskolleger.



Ind i pædagogfaget. Svendborg på Fyn er Henning Pedersens fødeby. Hans far, som var postbud, døde, da sønnen var 10 år gammel. Moderen stod alene tilbage med to drenge og måtte ud på arbejdsmarkedet uden en lang uddannelse. Det var med til at gøre Henning Pedersen til en undtagelse i gymnasieklassen, som i 1960’ernes Svendborg bestod af byens bedste børn – sønner og døtre af advokater og tandlæger.

Henning Pedersen blev pædagog, for ’det lå ligesom i tiden’, som han selv siger. Egentlig havde han andre planer. Han ville være arkitekt, ingeniør eller tage en anden videregående uddannelse. Men en tjans som militærnægter, først på et hjem under Åndssvageforsorgen og senere på et fritidshjem, tændte hans interesse for børn og unge.

Det var det politiske, som fascinerede ham, og det med at præge og danne den opvoksende generation. Samtidig blev han fanget af den umiddelbare positive oplevelse, der er ved at være sammen med børn og unge og gøre en forskel for dem. Samme ønske om at gøre en forskel drog ham senere til fagforeningsarbejdet.



Kamp mod besparelser. Henning Pedersens entré i fagforeningsverdenen i 70’erne falder sammen med en begivenhed, som bliver en dyster tradition på daginstitutionsområdet: Det var første gang, der blev sparet på børneområdet. Henning Pedersen arbejdede aktivistisk mod besparelserne, og på den måde kom han i kontakt med BUPL.

Siden da har besparelser været en tilbagevendende begivenhed i kommunerne.

»Medlemmerne oplever forringede vilkår hver eneste dag. For politikerne er det en meget større dagsorden at få økonomien til at hænge sammen end at styrke vores område. Der har vi i BUPL desværre ikke formået at trænge helt igennem med vores budskaber og få politikerne til at prioritere anderledes,« siger Henning Pedersen.

Vilkårene er paradoksalt nok blevet forringet sideløbende med en anden markant udvikling, nemlig at pædagogfaget er blevet langt mere anerkendt under Henning Pedersens formandsskab. Blandt andet dokumenterer mere og mere forskning betydningen af pædagogers arbejde i daginstitutioner. Pædagogerne er kommet ind i folkeskolen og er på den måde også blevet anerkendt for deres kompetencer.



Fest og farver. På listen over fagforeningsformænd ligger pædagogernes afgående formand klart i den afdæmpede ende. Sådan lyder vurderingen fra Kommunernes Landsforenings (KL's) formand for løn- og personale, Michael Ziegler, som har mødt BUPL-formanden flere gange i forhandlingssituationer.

»Hvor nogle fagforeningsformænd er højtråbende i pressen og får profileret sig på den måde, er Henning en type, som arbejder mere roligt, men som bestemt er lige så resultatorienteret,« beskriver Michael Ziegler.

»Det kan godt være, at ens medlemmer sidder og klapper, hvis man er højtråbende. Men man opnår måske ikke så mange konkrete resultater, fordi det blokerer for, at man kan komme igennem med noget. Henning har haft succes med at køre den stil, han har kørt,« siger Michael Ziegler.



Næsten genert. For Henning Pedersen har det været naturligt at køre en lederstil med fokus på at lytte og samarbejde. Han går ind for nuancer, og også som person er han sammensat.

»Jeg har det fint med at stille mig op på Christiansborg Slotsplads foran 30.000 mennesker og holde en tale. Men samtidig er jeg privat en stille og næsten genert person. Det er der mange af mine venner, der kan have svært ved at forstå,« siger han. Den afgående formand vurderer, at netop hans nuancerede personlighed har været en force gennem hans BUPL-karriere.

»Jeg er ikke så meget til det sort-hvide. Jeg tror, det har været min styrke, det med at ville høre alle synspunkter og så være den, der konkluderer, hvordan vi kan skabe enighed eller størst mulig opbakning. Det er den måde, jeg har arbejdet på,« siger han.



Blå bog

● 22. november 2014: Stopper som formand for BUPL på kongressen.

● Valgt som formand første gang i 2006.

● Hovedkasserer fra 1999 til 2006.

● FU-medlem (faglig sekretær) fra 1996 til 1999.

● Hovedbestyrelsesmedlem i BUPL Fyns Amt fra 1987 til 1996.

● Formand for BUPL Fyns Amt fra 1976 til 1983.

● Bestyrelsesmedlem i BUPL Fyns Amt i 1976.

● Uddannet fritidspædagog i 1974 på Seminariet for Fritidspædagoger i Vanløse.

● Født den 30. april 1949.

● Gift med Hanne Mikkelsen. Har en voksen søn. Bor i Nyborg.