Politiet arbejder i klubben

De unge, der kommer i Kokkedal Ungdomsklub, ser normalt rimeligt skeptisk på ordensmagten. Derfor er det vigtigt, at de ikke misforstår situationen, når et fremmed ansigt i skikkelse af Børn&Unges udsendte er dukket op i klubben.

»Jeg siger til dem, at du er journalist, så de ikke tror, du er politi,« siger klubbens leder Khaled Mustapha, inden vi begynder rundvisningen.

Kokkedal Ungdomsklub ligger på randen af det sociale boligbyggeri Egedalsvænge i Kokkedal ved Hørsholm. Her kan indvandrerbander og andre lyssky aktiviteter være en måde at fylde fritiden ud på for de unge, men ungdomsklubben prøver at være et trygt alternativ.

»Nogle af de unge kan betragtes som den hårde kerne i området, men sådan oplever vi dem ikke. Vi ser ikke den side af dem,« siger Khaled Mustapha.

Klubbens godt 60 medlemmer, hvoraf en tredjedel er piger, er 13-18 år. De fleste har en anden etnisk baggrund end dansk, og de fleste af dem har personligt haft dårlige oplevelser med politiet eller har venner, som i de unges øjne er blevet uretfærdigt behandlet af politiet.



Ligner ikke en betjent. Men i klubben er politiet tættere på end noget andet sted i Egedalsvænge. For klubben drives i et partnerskab mellem Fredensborg Kommune og Nordsjællands Politi. Og en politibetjent arbejder hver tirsdag i klubben. Hun hedder Charlotte Skou-Nielsen Wegener, og hun ligner langt fra en almindelig betjent. Men den er god nok, forsikrer hun.

Charlotte Skou-Nielsen Wegener studerede oprindeligt musikterapi på Aalborg Universitet, men politiskolen lokkede, for gennem den uddannelse kunne hun blive forhandler i Politiets Forhandlergruppe.

Målet blev nået, og hun har siden været ansat i Politiets Efterretningstjeneste, hvor forhandlergruppen er. De seneste fire år har hun været konfliktrådskoordinator i Nordsjællands Politikreds, men nu arbejder hun også i Kokkedal Ungdomsklub.



Fuld åbenhed. Inden klubleder Khaled Mustapha sagde ja til et partnerskab med politiet, krævede han dog, at en betjent i klubben skulle have en pædagogisk funktion, ikke en politimæssig funktion, og at vedkommende skulle være med i personalegruppen.

Med de krav sikret gik han i gang med at forberede de unge på, at der skulle komme en betjent fast i klubben.

»De unge har dårlige erfaringer med politiet. De har oplevet at blive standset rigtig mange gange, og for langt de flestes vedkommende er oplevelsen, at politiet er der for at kontrollere dem og kun vil dem noget ondt,« siger Khaled Mustapha.

Derfor var det vigtigt, at der blev fuld åbenhed om, at der skulle arbejde en betjent i klubben.

Forarbejdet bar frugt, for Charlotte Skou-Nielsen Wegener har følt sig godt modtaget af de unge, selvom der var stor sandsynlighed for, at modtagelsen ville blive knap så god.

»For det ville være let at dømme mig ude og straffe mig for den uretfærdighed, som jeg repræsenterer,« siger hun.



Et naturligt spring. Charlotte Skou-Nielsen Wegener skal ikke kun bruges som brobyggeren, der skaber forståelse for politiets arbejde blandt de unge og deres familier. Hun skal også bygge bro den anden vej og forklare sine uniformerede kolleger, hvordan de unge opfatter politiets måde at gebærde sig på i det udsatte boligområde.

Men i klubben bliver hun regnet for en medarbejder på linje med de øvrige, og hun deltager i personalemøder og pædagogiske diskussioner.

Springet fra betjent til klubpædagog har ikke været så stort for Charlotte Skou-Nielsen Wegener.

»Meget af politiets arbejde er også pædagogisk arbejde, så for mig har det ligget meget naturligt. Men det er en gave at være her. Der var en af pædagogerne, der sagde til mig: ’Det her bliver måske en af de største gaver, du får i dit arbejdsliv’. Hvor er det flot at sige sådan om sin egen profession,« siger hun.



Kommer til kort. Arbejdet i klubben går fint, selvom de unge naturligvis skal føle hende på tænderne i ny og næ, for hendes baggrund som hvid, kvinde og betjent er en usædvanlig cocktail for de unge indvandrerdrenge. De øvrige medarbejdere i klubben er alle mænd og har anden etnisk baggrund end dansk.

Hendes uddannelse som konfliktmægler og forhandler kommer lidt til kort i klubben.

»Jeg havde tænkt, at nu skal jeg rigtigt udøve forhandling og konfliktmægling, men jeg kan ikke bruge det. Når de unge er virkelig ophidsede, slår de over i deres modersmål, arabisk. Så forstår jeg ikke en dyt af, hvad der bliver sagt, udover at de er uenige,« griner hun.