PMF strammer trosserne

Rygterne i pressen om vor snarlige bortgang er stærkt overdrevne. Sådan lød - med en parafrase på Mark Twains udødelige bemærkning, efter at han havde læst sin nekrolog i en avis - hovedbudskabet fra PMF-kongressen i sidste uge. Løgn er det dog ikke, at Pædagogisk Medhjælper Forbund er økonomisk på spanden. Det er heller ikke løgn, at forbundets fremtid som selvstændig organisation er sat til debat, og at et tættere samarbejde eller en sammenlægning med andre forbund vil indgå som et vigtigt element i debatten.

Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) nævnes som en fusionsmulighed, mens den anden er det gigantforbund med over en halv million medlemmer, som materialiserer sig, hvis SiD, Kvindeligt Arbejderforbund og Forbundet Træ-Indistri-Byg bliver slået sammen.

En indikation på, hvem man i givet fald ender med at vælge, kom måske, da kongressen énstemmigt tiltrådte en samarbejdsaftale med FOA.



Trim. På kongressen gjaldt det for PMF dog først og fremmest om at trimme organisationen, så en eventuel beslutning om fusion ikke skal tages under tvang. Til det brug traf kongressen en række beslutninger, som nedbringer forbundets driftsomkostninger.

Antallet af lokale fagforeninger blev reduceret fra 23 til 19. Forventningen er, at tallet bliver reduceret yderligere i kongresperioden.

På a-kasse-fronten var det allerede forud for kongressen besluttet at lukke halvdelen af kontorerne.

Også de kompetente forsamlinger kom på skrump. I stedet for som normalt seks blev der kun valgt fem medlemmer til forretningsudvalget. Ole Jensen stillede ikke op, mens der var genvalg af Jakob Sølvhøj, Nanna Højland, Jakob Bang, Finn Danielsen og Ditte Poulsen. Hovedbestyrelsen, hidtil på 34 medlemmer, vil i fremtiden kun have 27 medlemmer.

At PMF ikke er til sinds bare at kaste håndklædet i ringen, fremgår også af, at kongressen dykkede i aktionsfonden efter penge til en hvervekampagne. Den bliver målrettet unge og medhjælpere i de større byer, hvor PMF har de største problemer med at få folk til at melde sig under fanerne.



Ny alternativ løn. Som tilfældet er i BUPL, overvejer også PMF alternativer til Ny Løn. Udgangspunktet for medhjælperforbundet er, at der ved de centrale forhandlinger bliver taget hånd om den generelle lønudvikling, sikringen af den enkeltes realløn samt spørgsmålene om pension og arbejdstid. Ikke alt kan eller skal klares fra centralt hold. Der er også, erkendes det, behov for en lokal løndannelse.

Alternativet til den Ny Løn skal udmærke sig ved at være solidarisk, retfærdigt, demokratisk, gennemskueligt og objektivt. Dertil kommer, at det skal understøtte kvaliteten i arbejdet og gavne arbejdsmiljøet.

Kritikken af den nuværende form for Ny Løn går på, at den er for individualistisk.



Ikke medhjælper, kan selv. Fra kongressens mere kuriøse afdeling kan berettes, at pædagogmedhjælperne tilsyneladende er blevet trætte af at hedde, som de gør. Derfor vil PMF have gang i en debat om ny stillingsbetegnelse.

Den nuværende stammer fra 1976, da PMF indgik sin første overenskomst. Arbejdsgiverne talte om "praktiske medhjælpere", mens PMF's bud var "pædagogiske medhjælpere". Parterne enedes til sidst om "pædagogmedhjælpere".

Den ny stillingsbetegnelse skal efter PMF's opfattelse definere gruppen, ikke som pædagogernes medhjælpere, men ud fra de pædagogiske arbejdsopgaver, gruppen løser.

Da der ifølge sikre forlydender ikke kom konkrete bud på bordet under kongressen, har Børn&Unges redaktion forsøgt at komme på noget i en hurtig vending.

Det kom der to dybt kvalificerede forslag ud af, som hermed stilles vederlagsfrit til rådighed for PMF's videre overvejelser.

1) Pædagogisk assistent. Assistent, fordi betegnelsen er almindeligt anvendt for grupper med ingen eller kort faglig uddannelse.

2) Pømfere, fordi det er indarbejdet som et venligt ment kælenavn for medlemmer af PMF.