PMF snævrer fremtiden ind

Ibegyndelsen var der fire scenarier. Nu er der to. Snart vil der bare være ét tilbage.

Det handler om Pædagogisk Medhjælper Forbund og dets fremtid. Fast har det længe ligget, at tingene ikke kan fortsætte på den gamle maner. På grund af medlemsflugt har PMF ikke råd til at opretholde lokale fagforeninger og a-kasse-kontorer i det hidtidige omfang. Forbundets hovedbestyrelse blev derfor i sidste uge sat til at udstikke en ny kurs.

Indstillingen fra den daglige ledelse, forretningsudvalget, var, at man blandt fire oprindelige fremtidsscenarier burde fokusere på en fusion med Forbundets af Offentligt Ansatte (FOA) eller et fortsat selvstændigt, men slanket PMF.

Med stemmetallene 22 mod 10 tilsluttede hovedbestyrelsen, at der arbejdes videre med disse to "fremtider", indtil samme forsamling på et møde i slutningen af marts træffer sit definitive valg. Ladt ude af betragtning er på forhånd en fusion med SID/Kvindeligt Arbejder Forbund samt satsningen på, at et nyt kommunalt danmarkskort vil resultere i en samling af de pædagogiske organisationer, en samling, som PMF kunne blive en del af.



Fusionsskitse klar. Selv om intet endnu er afgjort, er forberedelserne til en fusion mellem FOA og PMF allerede et langt stykke fremme. De to forbundsledelser har udarbejdet en såkaldt principskitse, som dels beskriver forløbet af en fusionsproces, dels angiver perspektiverne i en fusion. Tidsplanen lægger op til, at der tages stilling til fusionen - undskyld, den eventuelle fusion - på de to forbunds kongresser i efteråret.

Skitsen fastslår desuden, at en eventuel sammenlægning sker mellem ligeværdige organisationer, og at der skal sikres mulighed for et samarbejde med dem, man har arbejdsplads fælles med. Det vil for PMF's vedkommende sige BUPL.

PMF har desuden for egen regning opstillet 14 krav, som skal være bærende for pædagogmedhjælpernes faglige organisering, hvad enten den er selvstændig eller er del af den store FOA-familie med i dag 190.000 medlemmer. PMF har 26.000 medlemmer.



LFS er bekymret. Udsigten til en fusion mellem PMF og FOA vækker ikke begejstring alle steder. Og det er ikke bare BUPL, som helst er den foruden. Britt Petersen, formand for Landsforening for Socialpædagoger, den københavnske FOA-fagforening for pædagoger og pædagogmedhjælpere, har på de indre linjer luftet utilfredshed med, at der uden hendes vidende har været ført fusionsdrøftelser med PMF.

"Jeg sidder i den pædagogiske sektor, hvor der i særlig grad bør være diskussioner, såfremt der skal tales om fusion, og jeg er formand i en afdeling, hvor en eventuel fusion med PMF kan få mange til at overveje, om FOA er det rigtige forbund for dem," skriver Britt Petersen midt i december i en henvendelse til FOA's forbundsledelse, som Børn&Unge er kommet i besiddelse af.

Britt Petersen har siden modereret sig. I et statement på LFS' hjemmeside under overskriften "Eventuel fusion mellem FOA og PMF" skriver hun:

"For LFS handler det dybest set om, hvordan vi på én og samme tid kan "bevare" LFS, som LFS-medlemmerne kender deres fagforening, og "rumme", at fire PMF-afdelinger i vores geografiske dækningsområde på en eller anden måde bliver en del af vores fællesskab. Jeg skal ikke påstå, at det ikke kommer til at give diskussioner og hovedbrud, men på den anden side... I LFS ser vi ikke, at de forskellige faggrupper udgør trusler for hinanden, tværtimod er faggrupperne hinandens styrker og LFS' forudsætning."

De diskussioner og hovedbrud, Britt Petersen forudskikker, vil sandsynligvis komme til at handle om, at pædagogmedhjælperne bliver den største faggruppe i LFS, hvis FOA og PMF slutter sig sammen. I dag er det de uddannede pædagoger, som er i flertal i LFS.