Pensionistsektionen: Glade dage på højskolen

Hvad Roskilde Festival er for mange unge, svarer nogenlunde til, hvad det årlige landsmøde i BUPL's pensionistsektion er for de aldrende medlemmer af fagforeningen. Måneder forinden mødet finder sted, er alle pladser besat.

Traditionen har eksisteret siden sidst i 1970'erne og foregik de første år på det BUPL-ejede vesterhavshotel Vedersø Klithotel. Men de sidste fem år har landsmødet udviklet sig til fem dages højskoleophold i juni måned på den idyllisk beliggende Brandbjerg Højskole ved Vejle.

Mødet foregår her som et decideret seniorkursus, og det er et stort trækplaster for BUPL's pensionistmedlemmer. I år kom deltagertallet op på 145 pensionister, førtidspensionister og efterlønnere, og endnu 60 BUPL-seniorer kom afsted på samme kursus ugen efter.

"Højskoleopholdet er en stor succes. Der kommer deltagere fra alle egne af landet, og mange kommer igen flere år i træk. Der er så meget rift om pladserne, at vi har sagt, at de, der har været med tre år i træk, må sidde over, hvis der er overbooket," siger Lone Thelke, som tager sig af tilmeldingerne og til daglig sidder i administrationen på BUPL's forbundskontor.

I år er andet år i træk, hun selv er med på kurset, og i sin velkomsthilsen opfordrede hun BUPL's seniorer til at finde på andre arrangementer for denne medlemsgruppe.

"Jeg sidder bare og venter på, at I ringer," sagde hun.



Taler ikke om børn. På Brandbjerg Højskole, der ligger for foden af Grejsdalens bøgebeklædte skråninger, kan man ligefrem høre roen. Men 145 pædagoger, 140 kvinder og fem mænd, i højt humør og fyldte af gensynsglæde bryder stilheden, så snart de ankommer. Som stimer af små arbejdsmyrer trisser de på rad og række hen over gårdspladsen med hver deres rullekuffert fyldt med tøj til al slags vejr - og ikke mindst festtøj til afslutningsfesten om torsdagen. I dag er det kun mandag, og de nyankomne når ikke mange skridt inden for i vestibulen, før der i stor stil uddeles gensynsknus og tak-for-sidst-klem til de andre deltagere. Kun 30-40 stykker er førstegangsdeltagere.

"Men har man været med bare et enkelt år, så er der helt sikkert nogle, man kender, næste gang man kommer, og så vanker der kram og kys," siger Hanne Christensen, 66-årig pensionist fra Tårnby på Amager.

Hun går også under navnet Harmonika-Hanne.

"Vi er en hel kvartet fra min lokale BUPL-afdeling, som hvert år mødes til Landsmødet, og vi plejer at underholde med musik og sang, så alle kender os efterhånden," siger Hanne Christensen og lover at give et nummer på højskolens harmonika i løbet af ugen.

Foruden sang og musik står programmet på fem dage med kreative kurser, foredrag, ekskursioner til lokalområdet og til Tyskland og masser af samvær

Det er især det sociale samvær, der er trækplasteret for Hanne Christensen. Så vidt det har været muligt, har hele hendes kvartet hvert år deltaget i landsmøderne. Normalt mødes de fire pædagoger fra Tårnby i det gamle BUPL Afdeling 6's lokaler hver anden måned, men højskoleopholdet er en enestående mulighed for dem for at holde venskabet ved lige.

"Måske har en af os haft dårligt knæ og er ikke kommet med det år. Der er jo mange pædagoger, som får dårlige led af at løfte eller sidde ved de små børneborde i institutionerne. Men tit er det lykkes at samle os alle sammen," siger Hanne Christensen, der før sit otium var børnehavepædagog i Tårnby.

Hun har kendt kvartettens medlemmer siden 70'erne, og det syngende medlem af gruppen, 66-årige Steen Bo Andersen, fortæller, hvordan de mødtes.

"Vores institutioner lå så tæt, at vi kunne vinke til hinanden, og Hanne var en slags legetante på den lokale legeplads. Vi var også på kurser sammen, og mine børn på fritidshjemmet havde som regel gået i børnehaven hos Hanne, før de kom hos mig," siger han.

På højskolen hygger gruppen med hinanden, og de stifter nye bekendtskaber blandt de andre deltagere. Snakken går livligt om filmene, de skal se, picassoerne, de skal male, og turene til Jellingestenen og Dybbøl Mølle. Og så snakker de om og med hinanden.

"Det er det sociale, der betyder mest her. Vi taler ikke så meget fag og slet ikke børn. Børn har vi talt om i både 30 og 40 år, så hvorfor skulle vi det," siger Hanne Christensen.



Værelse 301. Bag den orangerøde dør til værelse 301, finder Børn&Unge andre følgesvende. Her bor de næste fem dage 66-årige Ella Aabak og Ulla Blohm på 69. De to kender hinanden fra den lokale BUPL-pensionistforening SKRAP i Esbjerg, og Ulla har lokket Ella med på landsmødet.

"Jeg har været her to gange før, og jeg tilmeldte mig, så snart slippen kom med posten," siger Ulla Blohm.

"Jeg skulle først finde en barnepige til min hund," siger Ella, der var nem at lokke, og som især glæder sig til kurset "tegn en Picasso".

Ella har før været på højskoleophold, hvor hun har arbejdet med kunst, og Ulla mener, at det med højskoler er et hit for pædagoger.

"Vi pædagoger kan godt lide at bruge vores hænder, og så er vi af arbejdsskade et socialt anlagt folkeslag. Vi falder lynhurtigt i snak med hinanden, og her på højskolen er det næsten, som om alle kender hinanden," siger hun og underkender heller ikke den fælles baggrunds betydning.

"Alle har faget til fælles, selv om vi har brugt det meget forskelligt," siger hun.

Og det sidste er de to værelseskammerater levende eksempler på. Som 27-årig, nyuddannet børnepædagog rejste Ella Aabak til Grønland med Red Barnet. Hun blev der i fem år, før hun kom hjem til Esbjerg med to børn og fik arbejde i en vuggestue.

"Der kom en mand med en slæde i vejen," siger Ella, der også fik manden med sig hjem.

Ulla Blohm derimod kom sent i gang med sin uddannelse til socialpædagog, og derfor var hun oppe i årene, da hun fik arbejde i en institution i Esbjerg.

"På det tidspunkt havde jeg fået syv børn, og mine kollegaer spurgte mig altid til råds, for "du har jo haft din egen institution", sagde de til mig," griner hun.

64-årige Laila Madsen, tidligere støttepædagog på efterløn, er en af de få, der er taget afsted fra Aalborg uden at kende nogen i forvejen. Hun har heller ikke været til landsmøde før.

"Det er jeg ikke nervøs for, jeg er vant til at være alene og har været i både Polen og i Norge uden at kende nogen. Især blandt pædagoger tror jeg hurtigt, jeg møder nogen," siger hun.

83-årige Stoffer og 85-årige Søster har derimod været med så mange gange, at de ikke behøver opsøge bekendtskaber. Alle kender alderspræsidenterne, der er kommet til landsmødet også for 25 år siden, da det foregik på Vedersø Klithotel. Deres eget venskab går helt tilbage til 1942, da de startede på Jens Sigsgaards første børnepædagoghold på Frøbelhøjskolen. Det fortæller Søster, hvis borgerlige navn er Magda Mortensen.

"Men du er nødt til at skrive Søster, for ellers ved folk ikke, hvem jeg er," siger hun og indvender, at over for Stoffer, hvis rigtige navn er Inger Marie Larsen, føler hun sig som en rigtig søster.

"Når man har kendt hinanden i over tres år, bliver man som søskende," siger hun.

Søster har været med så længe, at en af hendes praktikanter fra Ordrup Menighedsbørnehave, den i dag 68-årige Annette Axelsen, også er med på højskolen. Hun kender mange og hilser glad på en netop ankommen gruppe fra Aalborg.

"Jeg er jydefan, skal jeg sige dig. Og når jeg i min tid som leder ansatte folk, så antog jeg altid pigerne fra Jylland. De er solide og til at stole på, og derfor blev jeg også rigtig glad, da jeg sidste år traf de her aalborgensere," siger Søster.

"Det er da for groft, du har da også altid været diskriminerende," siger Stoffer kærligt-kritisk, som kun en søster kunne have sagt det.



Aktivt otium. Et andet kendt ansigt ved Landsmødet er Minna Schmidt Jørgensen på 73. Hun kommer fra Stenstrup ved Svendborg og er især kendt for sine vævearbejder, der også pryder Stenstrup Kirke.

"Det er rart at kunne efterlade sig nogle blivende spor," siger Minna, der selv er klædt i en hjemmefabrikeret, blå frakke, som står smukt til hendes glade øjne.

"Uden vævningen ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle bruge mit pensionistliv til," siger Minna, der for 15 år siden gik på pension efter mange år som institutionsleder.

"Min familie siger, at jeg ikke er kommet ud af vævestuen siden," siger Minna Schmidt Jørgensen og fortæller, hvordan hun i mange år ved landsmøderne medbragte sine vævede viskestykker, halstørklæder, jakker og tasker.

"Jeg fik da også solgt noget, og det dejligste ved at væve er at glædes over at kunne glæde andre," siger Minna, der har det på samme måde med pædagogfaget.

"Jeg håber, jeg har været til stor glæde for de mange børn, der er gået igennem mine hænder," siger hun.



Landsmødet i BUPL's pensionistsektion fandt sted på Brandbjerg Højskole fra den 12.-16. juni og igen fra 19.-23. juni 2006. Tilmelding til næste års kursus bliver annonceret på www.bupl.dk under menuen "om BUPL" og undermenuen "Hvad laver BUPL?" samt i årsprogrammet fra pensionistsektionen.