Pædofili i Århus: Pædagogerne fejlede også

Manglende skriftlige indberetninger, for lidt faglig viden om seksuelle overgreb mod børn og en almindelig tro på, at en kollega ikke vil skade de børn, han er ansat til at passe på.

Sådan lyder nogle af forklaringerne på, at en medhjælper gennem længere tid kunne misbruge børn seksuelt, uden at det blev opdaget af kollegerne i børnehaven Grønnebakken i Beder syd for Århus. Den 29-årige pædagogmedhjælper blev i december sidste år idømt tre års fængsel for sin forbrydelse.



I sidste uge offentliggjorde Århus Kommune en uvildig rapport, hvor en række fagfolk på baggrund af interview med forældre, pædagoger og ansatte i forvaltningen forsøger at svare på, hvordan overgrebene kunne ske.



Rapporten tegner et billede af mange faktorer.

Pædagogerne i institutionen var ikke godt nok klædt på til at tolke signalerne hos hverken medhjælperen eller de børn, som det gik ud over. Samtidig var der tilsyneladende en kultur i institutionen, der gjorde det svært at snakke om det tabubelagte emne.



"Hvis det blev mere naturligt at snakke om, ligesom man snakker om madpakker, så vil det nok også blive nemmere at gå til ledelsen med sine oplevelser," siger en forælder i rapporten.



Set i bakspejlet kunne de ansatte godt se tegn på mærkelig adfærd hos medhjælperen, der havde en meget fysisk måde at omgås børnene på. De har også talt med ham om det i flere tilfælde. Da et forældrepar klagede over ham, blev der indført "visse restriktioner for hans kontakt med børnene," som det hedder i rapporten.



Populær medhjælper. Henvendelserne blev klaret med en snak på stedet, og der har ikke været nogen opfølgning. Samtidig har pædagogerne stort set ikke skrevet noget ned om henvendelserne fra forældrene eller samtalerne med medhjælperen. Det er en af hovedårsagerne til, at misbruget ikke blev opdaget tidligere konkluderer rapporten. Og det har skabt vrede blandt forældrene.



"Når man som forælder handler på noget, som er så svært at handle på, så bliver man virkelig vred over, at der ikke er nogen, der følger op på det. For det er meget svært at komme med sådan en anklage," siger en af dem i rapporten.



Noget skete dog. I 2005 og 2007 skrev lederen af Grønnebakken indberetninger om medhjælperen til forvaltningen, men de var ikke alvorlige nok til, at han blev afskediget.



En anden årsag til, at misbruget kunne finde sted, er, at de var så uventede. Den tidligere medhjælper virkede som en mærkelig person, men han var populær hos børnene og tilsyneladende god til sit arbejde, fortæller både forældre og ansatte.

"Mit barn forgudede ham. Han var god til at give opmærksomhed, og han var nærværende," siger en forælder, mens en ansat siger:

"Jeg har aldrig nogensinde tænkt på, at han kunne finde på at gøre noget ved et barn, men at han var en fyr med nogle problemer, som der burde tages hånd om. Men det er jo ikke noget, man som kollega kan blande sig i."



Pædagoger fik mundkurv på Da medhjælperen blev anholdt, stod pædagogerne meget alene. De var chokerede og vidste ikke, hvad der skulle ske. Samtidig skulle de tage sig af børnene og håndtere vrede, frustrerede forældre.

På forvaltningen i Århus Kommune var der en omstrukturering i gang. Nogle medarbejdere var på orlov, andre var på ferie.

Blandt andet derfor var der ikke meget hjælp at hente, beskriver pædagogerne i rapporten.

"Jeg følte mig overhovedet ikke på noget tidspunkt overbevist om, at forvaltningen var der for os. De forstod slet, slet ikke alvoren i situationen," siger en af dem.



Først et stykke henne i forløbet fik forældre og pædagoger tilbudt krisehjælp, og i begyndelsen kom hjælpen fra folk uden særlig ekspertise i den slags sager.

De ansatte i Grønnebakken kunne heller ikke få tilstrækkelig information om sagen. De vidste mindre end forældrene. Børn blev videoafhørt af politiet, og forældrene havde endnu ikke besluttet sig til, om de ville anklage pædagogmedhjælperen for krænkelserne. Derfor var oplysningerne hemmelige af hensyn til efterforskningen.



"Det var en meget vanskelig situation for pædagogerne. De skulle passe børnene, som de vidste, der var sket noget med. De vidste bare ikke hvad. De eneste, der må give informationen videre til medarbejderne i sådan en situation, er forældrene. Det kunne være sket. Man kunne have arrangeret et møde med de implicerede forældre, hvor de fortalte, hvad de vidste. Man kunne også have indhentet deres accept af, at pædagogerne blev informeret," siger Kuno Sørensen, der er psykolog for Red Barnet og har været med til at skrive rapporten.



Brug for opfølgning. I dag har den tidligere medhjælper siddet i fængsel i et halvt år, men sagen har stadig store konsekvenser for børn, forældre og ansatte i Grønnebakken. Nogle ansatte har forladt institutionen, og en del børn er der heller ikke længere - primært fotdi de går i skole. De medarbejdere og forældre, som er tilbage, har haft svært ved at genskabe tilliden til hinanden. Samtidig har både forældre og pædagoger stadig brug for opfølgning.



"Jeg har været i krise lige så meget, som mange af forældrene har. Ikke fordi jeg vil sammenligne det, for det er ikke mit barn, det er gået ud over. Men følelsen af at være blevet svigtet og røvrendt af en kollega, som man troede, man kunne stole på. Det er noget af det vildeste. Man kan slet ikke forestille sig det, før man står i situationen," siger en ansat i rapporten.





Ny sag i Århus

Samme dag som rapporten om Beder-sagen blev offentliggjort, blev endnu en medhjælper anholdt. Denne gang var det i Lystrup nord for Århus. Medhjælperen, der ikke længere er ansat, er mistænkt for at have krænket et barn seksuelt.

Ved redaktionens slutning var den tidligere medhjælper løsladt igen. Han er dog stadig sigtet i sagen.



Læs mere

Rapporten fra Århus Kommune kommer med

en række anbefalinger til, hvordan man

kan forebygge og opdage seksuelt misbrug

i institutioner. Læs dem på www.bupl.dk