Pædagoguddannelsen i stampe

Pædagogstuderende får alligevel ikke SU i praktiktiden, sådan som de ellers var blevet lovet. Det forringer deres uddannelse. Parterne var uenige om økonomien, og det fik forhandlingerne til at bryde sammen.

Pædagogstuderende får alligevel ikke det uddannelsesløft, som de har ønsket sig så længe. For cirka to år siden troede de pædagogstuderende ellers, at de slap af med den omstridte lønnede praktik, som efter deres mening gjorde praktikanterne til billig arbejdskraft.

Da trepartsaftalen blev indgået i juni 2007 blev det besluttet, at de studerende skulle have SU i praktiktiden. Men forhandlingerne mellem Finansministeriet, FTF og kommunerne brød sammen for to uger siden. Det skete efter et meget langt forhandlingsforløb, hvor parterne skulle forsøge at blive enige om udmøntningen af aftalen.

Formand for BUPL, Henning Pedersen, ærgrer sig over, at det årelange ønske alligevel ikke er blevet indfriet, og han mener, at regeringen har begået løftebrud.

"Det ligger helt klart i aftalen, at kommunerne skulle have penge til at ansætte personale som erstatning for de studerende, når de kom på SU. Men finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ikke været parat til at bevilge de nødvendige midler, da det kom til stykket," siger Henning Pedersen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Finansministeriet, men i en pressemeddelelse afviser ministeriet, at der er tale om aftalebrud. Uenigheden vedrører i hvor høj grad pædagogstuderende i praktik også skal indgå i personalenormeringerne, lyder det i pressemeddelelsen.

Af trepartsaftalen fremgik det, at der skulle afsættes 200 millioner kroner som et engangsbeløb. Pengene skulle gå til at ansætte medarbejdere som erstatning for de studerende. Samtidig slog aftalen fast, at finansieringen i de efterfølgende år skulle klares i henhold til DUT-princippet. Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at kommunerne får økonomisk kompensation for nye udgifter.

Men derudover er der en lang række forhold, som aftalen ikke definerer. Det gælder for eksempel, hvor meget de studerende tæller i normeringen.

"Vi havde forventet, at området blev tilført midler, så kommunerne kunne ansætte flere pædagoger som erstatning for de studerende på SU," siger Henning Pedersen.



Langt fra enestående. Det er langt fra enestående, at trepartsaftaler ender med et sammenbrud, når aftalen skal udmøntes. Det vurderer to eksperter, som Børn&Unge har talt med. Ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker Jakob Torfing fra Roskilde Universitet vil parterne gerne profilere sig med aftalerne, lige når de er indgået. Men siden kan der meget vel opstå uenighed.

"Parterne er en del af et større magtspil, og når blækket er tørt, viser det sig ofte, at de forholder sig forskelligt til aftalen. De har modsatrettede interesser og kæmper for hver deres område," fastslår Jakob Torfing.

Professor i offentlig organisation og forvaltning på Aalborg Universitet, Peter Kragh Jespersen, peger tillige på, at trepartsaftalerne er mere sårbare end aftaler om overenskomster.

"Hvis der opstår uenighed om tolkningen af en indgået overenskomst, så har parterne mulighed for at få sagen prøvet ved en voldgift. Den mulighed har man ikke med trepartsaftaler," fastslår han.

Alligevel mener han, at trepartsaftalerne er velegnede til særlige sager.

"De er et udmærket instrument til at behandle temaer som SU og normeringer. Sådanne forhold kræver lovgivning og kan ikke aftales i overenskomsten," siger Peter Kragh Jespersen.

Ønsket om SU i praktiktiden har været årelangt hos de studerende. Flere undersøgelser har vist, at praktikanterne ofte bliver brugt som billig arbejdskraft. Samtidig har de studerende et ønske om at skabe større sammenhæng mellem teori og praksis på uddannelsen. Det havde man håbet SU-praktikken kunne rette op på. Men i stedet må de studerende nu se deres uddannelse stå i stampe.

"Jeg er simpelthen så skuffet," siger faglig sekretær i de studerendes organisation, PLS, Mette Aagaard Larsen.

"Lønnet praktik er en forældet undervisningsform, og den er afskaffet på de andre mellemlange videregående uddannelser. Rent politisk er det ufatteligt dårligt, at regeringen ikke vil give os det, vi var blevet lovet. Det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten i vores uddannelse," siger hun.



Håber på ny regering. Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini har tidligere sagt til Børn&Unge, at oppositionen vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, hvis aftalen ikke bliver til noget. Men formand for BUPL, Henning Pedersen, tvivler på, at der er politisk flertal til at gennemføre ordningen.

"Ordningen bliver ikke gennemført med denne regering. De har klart sagt, at det bliver for dyrt. Men vi håber, at en ny regering vil være mere imødekommende," siger han.

Samtidig lader han også forstå, at erfaringerne med trepartsaftalen har været meget lærerige.

"Næste gang vi indgår aftaler, vil vi selv være meget mere præcise. Vi troede, at vi havde en aftale, men det har vist sig, at vi har været uenige om, hvorvidt de studerende skulle indgå i institutionernes normering, samtidig med at de modtager SU," siger Henning Pedersen.

Tilbage står spørgsmålet om, hvad der skal ske med de 200 millioner kroner, som er sat af til aftalen.

Det var uafklaret ved redaktionens slutning.



Øv, Øv og atter øv



I Børn&Unge nr. 9 mødte vi to pædagogstuderende, der var utilfredse med den lønnede praktik. De ville begge meget gerne have SU under praktikken, fordi de mener, at det ville ændre deres status fra billig arbejdskraft til 'rigtige' studerende. Nu, hvor forhandlingerne er brudt sammen, og praktikanterne alligevel ikke får SU i praktik, har vi kontaktet dem for at høre deres mening.



Tobias Hansen, 25 år, er i praktik på en døgninstitution i København:

"Det er ærgerligt, at aftalen ikke er blevet til noget. Nu risikerer vi fortsat at skulle indgå i normeringen, og det ville være meget, bedre hvis vi kunne være ekstra. Samtidig ville SU'en have været med til at højne fagligheden på vores uddannelse, og det går vi nu glip af. Jeg er ikke så overrasket over, at aftalen er røget på gulvet. Sådan er det jo altid, når der er økonomi med."



Kasper Madsen, Københavns Pædagogseminarium (har været i praktik i en integreret institution):

"Regeringen har brudt sit løfte. Det er meget frækt, at regeringen først lover, at vi kan komme på SU i praktiktiden for derefter at sige, at de alligevel ikke vil betale det, det koster. Regeringen har blåstemplet, at vi kan bruges som billig arbejdskraft, mens vi er i praktik. Det har en meget dårlig signalværdi, at vi alligevel ikke får SU. Nu bliver det legitimt, at praktikstederne kan lade os indgå i normeringen."

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.