Pædagoguddannelsen; Bertel barsler med ny reform

Bertel Haarder (V) har med sit comeback som undervisningsminister overtaget partifællen Ulla Tørnæs' arbejde med at reformere den nu 14 år gamle pædagoguddannelse. Allerede Tørnæs' reformarbejde, som startede sidste forår, mødte stærk kritik fra interessenterne på området (Børn&Unge nummer 29, 36 og 38/04 samt 02/05).

Kritikkerne stiller sig ikke mildere overfor Bertel Haarders seneste udspil, som han fremlagde for interessenterne lige før sommerferien. Blandt andet gik kritikken på lovforslagets manglende hensyn til en mere professionrettet specialisering i uddannelsen, en utidssvarende bevarelse af fagrækken, afvisningen af en SU-finansieret praktik og bevarelsen af en uforholdsmæssig lang praktiktid.

Tørnæs' forslag blev kritiseret på nøjagtig samme punkter, og ved ministeriets fremlæggelse af Haarders forslag den 21. juni var de pædagogstuderende så oprørte, at de forlod forhandlingerne.

"Vi gik, fordi vi ikke vil være med til at gennemføre et forslag, som vi mener er en klar forringelse af de pædagogstuderendes uddannelse. Der er behov for en helt ny uddannelse og ikke lappeløsninger på en gammel lovkonstruktion," siger Helle Bjerregaard, formand i Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) og repræsentant for 18.000 studerende.

Hun kalder ministerens seneste lovudkast en næsten tro kopi af Ulla Tørnæs' forslag.

"Ændringerne i Haarders forslag er minimale og må betegnes som redaktionelle. For eksempel havde vi lange diskussioner med ministeren om behovet for tid til fordybelse på seminarierne. Men Haarder har hverken givet os flere timer eller ændret i fagrækken. Han har blot indført ordet fordybelse i stedet for specialisering, og det kan vi ikke være tilfredse med. Det grænser til lovsjusk," fastslår de studerendes formand, der også er imod forslagets bevarelse af den lønnede praktik.

"Pædagogstuderende er i dag en del af normeringen, og det betyder, at det er vores arbejdsindsats, der kommer i centrum for praktikken, og ikke hvorvidt vi lærer noget," siger hun.

Helle Bjerregaard opponerer også imod ministerens forslag om at begrænse antallet af såkaldte aktivitets- og kulturfag (AK-fag) fra nu syv til et eller to fag.

"Ved at skære i de kreative fag som drama og musik forsvinder meget af den undervisning, vi skal bruge til at udvikle pædagogiske redskaber til at skabe relationer med. Om man har læst Jung eller Freud gør jo ikke nødvendigvis en person i stand til at lave noget interessant med børn," siger hun og håber, at Haarder har taget kritikken til efterretning, når han sidst i denne måned fremlægger et nyt forslag til lov om pædagoguddannelse.

Men Helle Bjerregaard mener, ministeren og hans embedsmænd har travlt, hvis noget skal ændres.

"Vi håber, ministeren kommer med noget nyt i sit kommende udspil, men så skal han dæleme arbejde stærkt," siger hun.



Alternativt forslag. Mens de studerende valgte at forlade forhandlingerne, tog fire interessenter pennen i egen hånd. En såkaldt tænketank bestående af BUPL, Socialpædagogernes Landssammenslutning (SL), Kommunernes Landsforening (KL) og Pædagogseminariernes Rektorforsamling (PSR) har efter Bertel Haarders seneste forslag udformet et alternativt forslag til ny lov om pædagoguddannelse.

Tænketanken foreslår blandt andet: Deltagelsespligt og skrappere adgangskrav indføres. Fagrækken slankes. AK-fagene inddeles i tre hovedområder, hvoraf den studerende kan specialisere sig i et af de kreative områder. Faget dansk udskilles fra AK-fagene, og pædagogik gøres til hovedfag. Praktikken foreslås at være SU-finansieret og samlet set kortere. Der foreslås, at praktikken kan bestå af en introduktionspraktik, en undersøgelsespraktik og en fordybelsespraktik. Sidstnævnte kan kobles på bachelorprojektet for at sikre en øget specialisering. Dermed bliver der også mulighed for at styrke relationen mellem de studerende og de professioner, de studerende vil skulle indgå i efter uddannelsen.

Bertel Haarder var meget lydhør og positiv, da firkløveret fremlagde deres alternative forslag på et møde i ministeriet den 28. juni. Så lydhør, at hans gamle forslag siges at være taget helt af bordet. I stedet forhandles ud fra firkløverets alternative forslag.

Efter Bertel Haarders udtalelse til Politiken at dømme, har ministeren da også allerede ladet sig inspirere af i hvert fald kravet om øget specialisering.

"Der skal være en noget større specialisering, måske kan vi bruge linjefagsmodellen fra læreruddannelsen til at sikre fagligheden," sagde den forhenværende seminarielærer til Politiken.

Bertel Haarder udtalte også, at faget dansk skal være et selvstændigt fag, og ministeren har tidligere givet udtryk for, at især sprog-stimulering bør være fokus for danskundervisningen.

"Min egen hjertesag i forbindelse med pædagoguddannelsen er uddannelsen til at udvikle børns sprog. Det må de 80.000 pædagoger blive bedre til, fordi de har eleverne mellem hænderne på et helt vitalt tidspunkt, nemlig i de år, hvor deres sprog dannes," skriver ministeren selv i Undervisningsministeriets tidsskrift "Uddannelse".



Hurdler i forhandlinger. Ministeren og firkløveret kunne på mødet den 28. juni opnå en vis enighed omkring øget specialisering samt sprogstimulering i danskfaget. Men der er stadig alvorlige hurdler i forhandlingerne.

"Vi er enige med ministeren i at gøre dansk til et selvstændigt fagområde og altså ikke længere inkludere det i AK-fagene. Men omkring ministerens fokus på sprogstimulering var det vigtigt for os at sige, at danskfaget på pædagoguddannelsen er meget andet end sprog," fastslår Allan Baumann.

Han får opbakning fra formanden for Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Søren K. Lauridsen.

"Det er vigtigt at holde fast i, at dansk i pædagoguddannelsen er børnelitteratur, rim og remser, billedkunst og eventyr, men også digitaliserede kulturformer som video og computer. Det er meget bredt og ikke ensidigt fokuseret på at uddanne pædagoger til at træne børn i at tale og læse," siger han.

Også hvad specialiseringen angår er der uoverensstemmelser. Ved sidste reform af pædagoguddannelsen i 1991 blev uddannelsens inddeling i de tre linjer børnehave-, fritids- og socialpædagog afskaffet. Det var Bertel Haarder selv, der stod bag reformen, men i sit seneste lovforslag ønskede ministeren en art linjefagsordning. Han ville bevare uddannelsen som en generalistuddannelse, men indførte tre moduler: den studerende skal vælge imellem at arbejde med: "børn og unge", "mennesker med nedsat funktionsevne" eller "mennesker med sociale problemer".

Søren K. Lauridsen er fortaler for specialisering, men ikke i den form, ministeren her lagde op til. Han vil gerne have specialisering, som både består i områdespecialisering, linjefagsspecialisering og tværprofessionel specialisering, men han vil ikke inddele pædagoguddannelsen i tre grene.

Søren K. Lauridsen ser bachelorprojektet som en mulighed for professionsrettet specialisering.

"En studerende kunne vælge et tværfagligt emne og et praktikophold på en folkeskole eller som socialrådgiver. Det er jo områder, pædagoger må samarbejde med i den virkelige verden," foreslår rektorernes formand.



Praktik problem. Den største hurdle i forhandlingerne er praktikken, som tænketanken foreslår skal være SU-finansieret.

"Vi kan ikke være tilfredse med Bertel Haarders nye forslag, hvis ikke praktikken bliver SU-finansieret, i det hele taget må der snart ske noget med den reform," fastslår Søren K. Lauridsen.

Men Bertel Haarder har som sin forgænger endnu ikke fundet de 225-300 millioner kroner, som omlægningen fra lønnet praktik til SU-praktik ifølge KL's beregninger vil koste.

"I det spørgsmål har vi nøjagtig det samme problem som sidste år ved denne her tid. Ministeren kan godt se de problemer, som lønfinansieringen skaber i forhold til de studerende, som bliver betragtet som billig arbejdskraft, men alligevel har han ikke fundet pengene," siger Allan Bauman.

Han ønsker dog ikke SU-praktik for enhver pris.

"Det skal ikke være sådan, at institutionerne kommer til at betale," siger Allan Bauman.

Et andet forslag fra de fire forhandlingsparter går på en kortere praktik på ti måneder. I dag fylder praktikken 15 måneder, hvoraf 12 måneders er lønnet praktik og 3 måneder er øvelsespraktik. Det er lig med 40 procent af uddannelsen, og det er ifølge Søren K. Lauridsen for meget.

"Siden uddannelsen i 2001 blev lavet om til en professionsbacheloruddannelse, har vi på seminarierne haft svært ved at nå både et bachelornivaeu og et specialiseringsniveau. En kortere praktik ville give de studerende tid til den nødvendige fordybelse," siger han.



Hjørner slibes. Hverken de pædagogstuderende eller CVU-rektorerne var inviteret med til arbejdet i tænketanken, men begge parter har en mening om det alternative udspil fra firkløveret.

Studierektor på CVU Jellings pædagoguddannelse Ole Grangaard Olesen støtter tænketanken i kravet om SU-finansieret praktik, men han er på Haarders side i spørgsmålet om specialisering.

"Skal pædagoguddannelsen favne bredt og uddanne pædagoger, som kan arbejde med det nyfødte barn så vel som den døende ældre, så er man nødt til at have linjefagsordninger med brugerspecialiserede retninger," siger rektoren, og kalder tænketankens forslag til specialiseringen for uambitiøst.

"Der foreslås specialisering gennem fordybelse i et bachelorprojekt, men hvis ikke opgaven sættes ind i en fast, uddannelsesmæssig ramme, bliver det hverken fugl eller fisk. For eksempel er det populært at skrive projekt om "børn i sorg", men det er ikke udtryk for en specialisering at vide noget om et så eksotisk emne," mener Ole Grangaard Olesen, der på CVU Jelling har indført en tre-deling lig den Haarder foreslog før sommerferien.

Han glæder sig til at se frugterne af samarbejdet mellem ministeren og de fire forhandlingsparter.

"Som i alt samarbejde bliver der nogle hjørner, der skal slibes, men det vigtige er, at man har haft et så bredt samarbejde som muligt om, hvordan den lov skal udmøntes," siger han.

De pædagogstuderende er skuffede over ikke at være en del af det brede samarbejde.

Haarders nye forslag skal sendes til høring sidst i august og fremstilles i folketinget til november. Loven træder efter planen i kræft i august 2007.