Pædagoguddannelse står for skud. Praksis er næsten fjernet

En nyuddannet pædagog kan stå i sit første job uden at ane, hvordan hun sætter praktiske og kreative aktiviteter i gang. Det kan blive konsekvensen, hvis et udkast til den nye pædagoguddannelse bliver til virkelighed.

»Alt det handlingsorienterede er nedprioriteret. Det er en underminering af en professionsuddannelse med et dybt samspil mellem teori og praksis, for det praktiske er stort set væk,« siger Allan Baumann, der er faglig sekretær i BUPL og medlem af forretningsudvalget.

Problemet er, at de aktivitetsbærende linjefag i den nye uddannelse bliver afløst af valgfrie kompetenceområder inden for blandt andet kulturteori, social innovation og entreprenørskab. Fokus forsvinder fra discipliner som musik, drama og billedkunst, lyder kritikken fra BUPL i et høringssvar om den nye uddannelse.

Et andet problem med den nye uddannelse, som træder i kraft efter sommerferien, er, at indholdet i høj grad bliver overladt til de enkelte uddannelsesinstitutioner. Dermed kan der blive stor forskel på, om man tager en pædagoguddannelse i Aalborg eller i København.

»Vi har en national uddannelse og nationale ambitioner for, hvad vi vil med børn og unge. Vi bør også have et fælles uddannelsesmæssigt udgangspunkt, så vi kan være sikre på, at de pædagogstuderende lærer omtrent det samme,« siger Allan Baumann og henviser til evalueringer, som peger på, at uddannelserne bør være mere ens.

»Men det her går i den stik modsatte retning,« fastslår han.

De nye frihedsgrader til professionshøjskolerne betyder også, at skolerne kan beslutte, hvor stor vægt enkelte dele af uddannelsen skal have, det vil sige, hvor mange ECTS-point de enkelte elementer giver.

»Det vil gøre det sværere for de studerende at flytte fra den ene professionshøjskole til den anden. Og det er et problem, for folk flytter jo rundt,« siger Allan Baumann.



Kun teori. I den nye uddannelse skal de studerende specialisere sig i enten dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik. Kun i forbindelse med den sidste specialisering er der lagt op til, at kommende pædagoger skal have praktiske erfaringer med udsatte børn. Det harmonerer dårligt med inklusionsdagsordenen, som betyder, at pædagoger på alle områder har brug for specialpædagogiske kompetencer.

»I de to specialiseringer kommer man kun til at lære minimalt og udelukkende teoretisk om emnet. Det er man nødt til at lave om, for det passer ikke til virkeligheden i faget,« siger Allan Baumann.



Om reformen

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Konservative blev 26. september 2013 enige om at reformere pædagoguddannelsen.

Dengang hed uddannelsesministeren Morten Østergaard (R). I dag er Sofie Carsten Nielsen (R) minister for området.

Reformen skal understøtte målet om øget social mobilitet i befolkningen. Uddannelsen skal styrkes på fire områder:

1. Højere faglighed og kvalitet

2. Handlekompetencer og bedre sammenhæng med praksis

3. Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans

4. Styrkede tværprofessionelle kompetencer

Den nye pædagoguddannelse skal gælde fra sommeroptaget 2014.

Kilde: fivu.dk