Pædagogstuderende: Vi er ikke alenemaskiner

Færre undervisningstimer, fyring af undervisere og højere frafaldsprocent blandt de studerende. Det kan blive konsekvensen af finanslovens bebudede besparelser på uddannelsesområdet og herunder professionshøjskolerne, vurderer Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS).



"Vi har enormt svært ved at forstå, hvordan man kan fjerne midlerne til vigtige grunduddannelser som lærer- og pædagoguddannelsen, samtidig med man snakker om, der mangler ansatte i den offentlige sektor," siger politisk kasserer i PLS, Mette Aagaard Larsen.

Ifølge professionshøjskolernes beregninger betyder finanslovsforslaget for 2008, at skolerne i år mister seks procent af deres drifts- og udviklingsmidler.



"Det er skuffende. Vil man vende frafaldskurven, som lige nu stiger stærkt, skal uddannelserne tilføres flere midler til mere undervisning og vejledning," fastslår hun.

Frafaldet på pædagoguddannelsen er i dag på 20 procent, og ansøgertallet faldt sidste år 19 procent.



"Vi kan ikke sælge uddannelsen til unge i dag, og jeg kan godt forstå, at folk bliver skuffede, hvis de forventer et kreativt diskussionsmiljø og i stedet møder aflyst undervisning. Pædagoger er ikke alenemaskiner, der bare vil sidde hjemme med hovedet i en bog. Vi skal arbejde med mennesker," fastslår Mette Aagaard Larsen og får opbakning fra BUPL.

"Alle undersøgelser siger, at der er behov for bedre og flere pædagoger, så det er rigtig, rigtig dumt at skære mere på uddannelsen," siger forretningsudvalgsmedlem Allan Baumann.



Oppositionen forarget. De faglige organisationer er ikke alene om bekymringen for pædagoguddannelsens fremtid. Tirsdag i sidste uge var undervisningsminister Bertel Haarder (V) kaldt i åbent samråd i uddannelsesudvalget om besparelserne på hele uddannelsesområdet, og kritiken var krads.

"Hvordan vil ministeren leve op til forpligtelsen om et kvalitetsløft af professionsuddannelserne og en reform af lærer- og pædagoguddannelserne, når regeringen samtidig varsler voldsomme nedskæringer," spurgte socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini (S).

Nanna Westerby fra SF kaldte besparelserne for "slagtning af uddannelsesområdet".



"Vi ved, der er problemer med lærerfri timer. Vi ved, der er tårnhøjt fravær. Vi ved, der er få ansøgere til de mellemlange videregående uddannelser, og at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, og alligevel skal man spare," sagde hun og kaldte det "ubegribeligt" og "uansvarligt".



Men undervisningsministeren mener ikke, der er tale om besparelser, men en omprioritering. Han afviser rektorforsamlingens beregninger og understreger, at en opsparing i finansloven på en procent i 2008 ikke kan medregnes i de seks procent som en besparelse, fordi den tilbagebetales de kommende år. Faktisk tilføres uddannelsesområdet en milliard kroner over de næste tre år, bedyrer ministeren.



"Det samlede regnestykke er positivt. Jeg mener ikke, at de seks procent er en rimelig beskrivelse. Der er gynger og karruseller, og samlet er der et plus. Derfor er jeg ikke bekymret for kvaliteten i uddannelserne," sagde Bertel Haarder.



Forslaget til ny finanslov 2. behandles den 4. marts, og 11. marts holder Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) stormøde på Odense Socialpædagogiske Seminarium, mens regeringen fremlægger sit endelige forslag til finanslov 2008. Se program og busplan fra landets seminarier til Odense på www.P-L-S.dk





Så meget skal spares

Finanslovsforslaget for 2008 indebærer, at alle ministerielle områder i år skal spare en procent af udgifterne i såkaldt tvungen opsparing. Hårdets ramt er uddannelsesområdet, som i 2008 skal finde 274,2 millioner kroner.

For professionshøjskolerne alene betyder den ene procent 35 millioner kroner, og oveni hatten skal de spare kvalitets- og institutionsudviklingsmidler, en bevilling til videnscentre og foretage en indkøbseffektivisering yderligere 179 milioner kroner. Dermed er bundlinjen på regnestykket besparelser på seks procent.

Kilder: Professionshøjskolernes Rektorkollegium og økonomistyr-elsens hjemmeside.