Pædagogisk Træf; "Sæt en bundprop i sproget"

Hvis et "God morgen" om 15 år ikke skal blive til et "Screw you", så skal der ske noget, lød det messende ud over de 1250 fremmødte pædagoger, da foredragsholder, forfatter, komiker og tidligere topmodel Lotte Heise indtog scenen på Pædagogisk Træf.

Hun er blevet træt af børns hårde sprog og kræver, at forældre, pædagoger og medier sætter en bundprop i børns sprog, så vi kan holde dem ud.

"Det drejer sig for mig om, at den eneste måde man kan udrydde, det, man kalder pinlige sproglige forargelser eller dyb pædagogisk afmagt overfor et mennesker, der er for langt ude, er, at der er en eller anden form for konsekvens," foreslog en lystigt spadserende hårknude, der onsdag morgen ejede salen.

Da Lotte Heise selv var et ungt skolebarn, kom hun måske ikke så overraskende ofte på den forkerte side af døren. Men det var ikke altid skidt, fortalte hun salens klukkende tilskuere, der ifølge hende klarer de sproglige børneudbrud til dagligt med en imponerende, ophøjet ro. En ro hun ikke selv kunne magte, sagde Lotte Heise og berettede, at de i hendes barndomshjem havde talerliste, fordi alle ville til.

"Det er vigtigt, at man på enhver institution har regler, som man er konsekvente overfor. Ellers er det for let at være barn - eller rettere sværere i længden. Men det ved I vel mere om end mig," sagde hun.



Stor so. Også sprogforsker Niels Kryger fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) var inviteret til at sige et par bevingede ord, før de mange hundrede pædagoger kunne kaste sig over træffets sessioner.

Ifølge ham har enhvert barn en pointe med at sige, hvad barnet siger. Også selvom ordene er beskidte.

"Jeg sagde selv engang "din store so" til min mor, da vi sad og spiste. "Hvorfor," spurgte hun. "Jamen, du kaldte jo mig din lille gris,"" forklarede en velklædt og velsmurt Niels Kryger, mens grinene lød.

Det var moderen forarget over, fordi voksne ifølge ham må sige mere til børn, end børn må sige til voksne. Heri ligger et magtforhold, som den voksne skal være opmærksom på, hvordan forvaltes.

Sproget handler ifølge ham om fællesskaber. Med sproget kan vi nemlig fortælle omverdenen, hvor vi hører til. Rap er i den anledning et glimrende eksempel på, at sproget erobrer nyt land hele tiden.

"Ved rap sker der nye, sproglige erobringer hele tiden. Hvis de erobringer ikke var der, så talte vi allesammen som dronning Margrethe endnu. Man skal derfor både være konservativ som voksen i forhold til, hvad man tillader, men samtidig også give frihed til nye ord," sagde sprogforsker Niels Kryger, før rapperen Ole Omkvæd gav tilhørerne en smag på pædagogik sat på rap-formel.