Pædagogisk eksport. Dansk pædagogik hitter i Berlin

Blikkene lyser af både forventning og lettelse denne sommeraften i Berlin. Det er godt nok et år siden, at den ny tysk-skandinaviske skole DSG-Schule slog dørene op for berlinske børn og forældre, der tør give slip på de mere håndfaste rammer i det tyske skolesystem.

Men nu tager den tysk-skandinaviske børnehave KiTa Lillebror tråden op i de samme lyse bygninger. I aften holdes en sidste informations- og hyggeaften for de kommende forældre i børnehaven.

»Forventningens glæde giver vel sig selv. Lettelsen er derimod større end ventet,«

siger danske Sanne Ertbirk fra lederteamet i KiTa Lillebror, hvor der fra august starter 27 børnehavebørn.

Mange af de tyske forældre ser børnehaven som en vej ud af en tung tysk institutionsverden. Generelt er der her en hårdere tone, og børnene tackles med mere distance. Det har mange forældre selv oplevet, og de ønsker noget andet for deres børn, mener Sanne Ertbirk.

»I den danske pædagogik går vi langt mere naturligt til børn, vi leger fysisk med børnene, griner og udfordrer hinanden i øjenhøjde. Tyske pædagoger forstår ikke, at vi kan skabe den fornødne respekt uden distance, men det hviler i mine øjne på en forkert opfattelse af respekt, hvor den får en bismag af ærefrygt.«



Ingen forvirring. Rundt om det store bord bekræftes det indtryk af forældrene. De fleste præsenterer sig på tysk med eller uden nordisk accent, og langt de fleste har enten en pærevælling af tyske og skandinaviske rødder, eller de har arbejdet en årrække i et skandinavisk land og behersker en vis portion svensk, norsk eller dansk.

Cirka halvdelen af børnene, som skal starte i børnehaven, er tysk-tyske, men ofte med skandinaviske forbindelser. Resten har et skandinavisk sprog som modersmål, heraf de fleste dansk.

Ude i haven viser Sanne Ertbirk stolt, hvor der om kort tid vil være både klatrevæg, vandlegeplads og nyttehaver, som en pædagog med speciale i naturvejledning har tegnet.

»Vi vil langsomt gå op på vores maksimale kapacitet på 50 børn. Her er det vigtigt for os, at vi holder fast i overvejende at have skandi­navisksprogede børn, så norsk, svensk og dansk forbliver grundsprogene. Derfor er vi også allerede nu på jagt efter pædagogiske partnere i Skandinavien, så vi kan få frisk samtidsskandinavisk sprog ind i ny og næ,« lyder det med en smittende latter fra Sanne Ertbirk.

Med baggrund i erfaringerne fra den tysk-skandinaviske skole frygter hun ikke en babylonsk sprogforvirring her i det sydlige Berlin. Børnene inddeles i en dansk-tysk, en norsk-tysk og en svensk-tysk gruppe, hvor pæda­gogerne på hver stue har det pågældende sprog som modersmål og samtidig behersker tysk. Af økonomiske grunde kan institutionen indtil videre kun ansætte én modersmålspæda­gog i alle tre grupper mellem kl. 9 og 14.

»Selv om eftermiddagen bliver sproget næppe et problem,« tilføjer pædagog Katja Abel Flindt, der skal arbejde i den dansk-tyske gruppe. Hun taler flydende tysk, men alligevel har hun tænkt sig kun at tale dansk – også til de tysk-norske og tysk-svenske børn.

»For det første er det jo helt vildt let for børn at opfatte sprog. Min egen søn flød ind i det tyske på et par måneder. For det andet behøver man ikke at sige alt med ord. Interaktion og venskaber opstår også før sproget,« lyder det fra Katja Abel Flindt, der har en baggrund som håndarbejdslærer og har arbejdet i krydsfeltet mellem kunst og pædagogik.

I modsætning til Sanne Ertbirk studser hun over, at de fleste forældre taler om en særlig åbenhed i den tysk-skandinaviske skole og børnehave.

»Min familie og jeg oplever her i Berlin netop åbenhed og hjertelighed. Det meste er meget nede på jorden, og folk er ikke så smarte her som for eksempel i København. Så en skandinavisk børnehave i Berlin er måske det bedste af begge verdener.«



Danskere i kikkerten. Ved siden af den tyske hjerneforsker Gerald Hüther er Jesper Juul et af Sanne Ertbirks store pædagogiske forbilleder.

»Både i legen og i læringen op til indskolingen vil vi for alt i verden ikke isolere hovedet fra kroppen, legen og motorikken. Desuden vil vi tage udgangspunkt i barnets integritet, og vi vil forsøge at holde os tilbage ved hverken at overstimulere børnene eller stopfodre dem med leg og læring,« siger Sanne Ertbirk, som går ind for en eksperimenterede tilgang: Hvis det ikke virker på den måde, så prøv en anden. Du får ikke serveret en færdig løsning.

»For danskere lyder det måske banalt, fordi vi ser det som gamle erkendelser. Her i Tyskland er det stadig pædagogisk revolutionerende i brede kredse. Derfor håber vi også på, at vi kan holde en tæt kontakt til det pædagogiske miljø i Danmark.«



Tonen er hjertelig

Udo Schopen har valgt at sætte sin søn Marek i børnehaven KiTa Lillebror. Her fortæller han hvorfor.

Hvorfor skal din søn gå netop her?

»Fordi jeg tror på det pædagogiske koncept. Ofte er det bare tomme ord, men her mærker man allerede før opstarten, at tonen er meget personlig, hjertelig og oprigtig.«

Har I tilknytning til Skandinavien?

»Min kone er oprindeligt dansk, men vi har desværre kun snakket tysk derhjemme. Derfor ønsker vi for Marek, at han får en tættere forbindelse til det danske sprog. Så får han senere også nemmere ved at begå sig i den tysk-skandinaviske skole.«

Hvad har I valgt fra?

»En børnehave, som Marek alligevel ikke virker specielt glad for. Samtidig skal vi nu pendle gennem det halve Berlin for at komme i børnehave. Vi tager gerne den ekstra vej for at få den pakke, de tilbyder her: skandinavisk sprog og en meget menneskelig pædagogik.«



Er du interesseret?

Den firesprogede børnehave KiTa Lillebror åbner i bydelen Tempelhof i Berlin til august. Danske pædagoger med interesse i praktik, udveksling eller studiebesøg er ifølge ledelsen velkomne til at henvende sig. Du kan finde mere information og kontakt­oplysninger på den tysk-skandinaviske skoles hjemmeside dsg-schule.de