Pædagogik. Tilliden kan grines væk

Det kan være svært at holde ansigtet i rette folder, når børn bruger ord forkert og dermed er ufrivilligt morsomme. Så er det let at komme til spontant at slå en latter op. Problemet er, at det kan få konsekvenser, hvis det sker for ofte. Og det er ikke ligegyldigt, hvem der griner. Det siger psykolog og forsker i humor Martin Führ, Aalborg Universitet.

»Hvis det er en pædagog, som barnet møder første gang, konkluderer det bare: ’Nå, han forstår mig ikke, han er dum’. Hvis det derimod er en pædagog, som barnet har gode relationer til, kan det i værste fald ødelægge den tillid, der er mellem barnet og pædagogen. Barnet bliver skuffet og tænker: ’Hun kan alligevel ikke lide mig, det hele var løgn’. Så det handler om at grine med barnet og ikke af barnet,« siger Martin Führ.



Masser af sjov. Martin Führ kommer selv ud i komiske situationer, når han ved undersøgelser som led i sin forskning stiller bestemte spørgsmål til børn:

»Når jeg spørger et barn, hvem Christoffer Columbus var, kan jeg få det svar, at han spiller for Manchester United. Jeg kommer ud for masser af den slags morsomme episoder, men det går jo ikke, at jeg så griner højlydt. Det gør man bare ikke! Man er nødt til at være professionel. Et af problemerne er, at griner man af et barn, griner de andre børn også. Så er det tilladt at grine af dette barn, for det gør de voksne,« siger Martin Führ.



Latterfølsomhed. Martin Führ har gennemført en omfattende undersøgelse af, hvor følsomme 11-15-årige børn er over for andres latter. Konklusionen er, at børn i langt højere grad end voksne opfatter andres latter som en hån, som nedgørende, ydmygende og fjendtlig. Når det gælder børn i daginstitutioner, er de ældste mest følsomme, mens de små måske nok kan blive kede af det i situationen, men 10 minutter efter er de for længst videre og griner igen.

»Det er værst for de lidt ældre i børnehave og SFO, og det er allerværst for dem, der måske er lidt bagud i udviklingen. Hvis der for eksempel er tale om én, der stammer, er det helt utilgiveligt at komme til at grine,« siger Martin Führ.

I den alder, hvor børnene tilegner sig nye ord i en sproglig udvikling, kan det føles som en nedgørende oplevelse, hvis den voksne griner, når de forsøger sig frem med et nyt ord og rammer forkert. Resultatet kan blive, at de er mere tilbageholdende med at forsøge sig fremover.

»Pædagogen er nødt til hele tiden at være bevidst om, at der ikke må grines i den slags situationer, men sker det alligevel, skal der hurtigt en forklaring til. Man kan sige, at ’det var ikke dig, jeg grinede af, det havde ikke noget med dig at gøre, og jeg ved godt, hvad du mener. Jeg kom bare til at tænke på noget sjovt, da du sagde det’. På den måde hører de andre børn også, at det ikke er, fordi der må grines af den pågældende. Det vigtige er, at barnet ikke føler sig udstillet,« siger Martin Führ.



Hvem er Martin Führ?

Martin Führ er ekstern lektor på Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kommunikation, Cognitive Psychology Unit på Aalborg Universitet. Han har blandt andet skrevet ph.d-afhandlingen: ’Latterfrygt og humorstøtte. Undersøgelser af 11-16-åriges tilbøjelighed til at ty til humor i trængte situationer og til at frygte at blive leet af’.