Pædagogik i Grønland; Pigen, hvis liv er for dyrt at redde

Pipaluk bliver hentet af politiet klokken 21.00, da hun er gået amok. Hun har sprøjtet sin mor med neglelakfjerner i øjnene. Få dage før har den 16-årige pige forsøgt at begå selvmord. Moren må aflevere hende på sygehuset, da hun opdager Pipaluks mærker i armene. En kniv har været pigens blodige instrument i forsøget på at komme væk fra livet. Og det er ikke første gang, Pipaluk forsøger selvmord.

Den 4. juli blev Nanortalik Kommune dømt for brud på FN's Børnekonvention ved ikke at hjælpe den nu 17-årige pige. Advokat Henrik Karl Nielsen vandt sagen for de grønlandske pædagogers fagforening, PiP. Han mener, at Pipaluks sag blot er en ud af mange.

"Vi kunne godt finde endnu mere bloddryppende sager," siger han.

Sammen med PiP leder han nu efter flere eksempler, der kan tegne det billede af en fordærvet børnekultur, som de grønlandske pædagoger møder dagligt. Derefter vil advokaten rette henvendelse til FN's Børnekomite, der flere gange har bedt Danmark om at få styr på lillebror mod nord. I sidste ende kan FN's Børnekomite give Danmark en næse for ikke at sikre ordentlige forhold for børn i Grønland.



For dyrt.Historien om Pipaluk starter for alvor i 1990, da hun er tre år gammel. Af domsbogen fremgår det, at den lille pige "ofte forsøger selvmord ved at smide sig selv gennem vinduet og siden forsøger mange gange".

Da hun senere begynder i skole, får Pipaluks klasselærer øjnene op for hendes tilstand. Læreren omtaler i domsbogen pigen som "en lille psykopat, der er ligeglad, og opfører sig, som om hun sejrer, når hun føler, at nogen er bange for hende".

Kulminationen på Pipaluks selvdestruktive opførsel kommer i 2004, hvor hendes mor kontakter kommunen, efter at pigen har skåret sig i armene. Ved det efterfølgende besøg i hjemmet erfarer socialrådgiveren, at "Pipaluk er total ligeglad med det hele, hvilket tyder på, at hun kan finde på at begå selvmord når som helst," står der i domsbogen.

Socialrådgiveren opfordrer derfor til, at Pipaluk bliver mentalundersøgt. Hun mener, at pigen er til fare for sig selv på grund af "psykiske tilstande". Chefdistriktslægen vurderer samtidig, at Pipaluks mor "er fuldstændig ude af stand til at sætte grænser" for hende, og derfor beder han Nanortaliks Kommunal-

bestyrelse om at vurdere, hvorvidt kommunens sagsbehandling fungerer tilfredsstillende. Lægen har erfaringer med andre børn, som han mener, kommunen heller

ikke tager sig nok af. Det afviser kommunen.

Chefdistriktslægen prøver igen med at foreslå et efterskoleophold i Roskilde på Nanortalik Kommunes regning. Det beskriver socialrådgiveren som en "stor mulighed for at komme videre for Pipaluk".

Den løsning er både Pipaluk og hendes mor glade for. Den 16. september 2005 kommer kommunens svar på ansøgningen om efterskoleopholdet, som koster 27.500 kroner. Penge, der kan løfte hende ud af "hund-og-kat-forholdet til moderen", som skolepsykologn beskriver det.

Men Nanortalik Kommune vil ikke betale: "Sagen stoppet. Beløbet er alt for højt".



FN er håbet. Det er for galt, at Nanortalik Kommune ikke gør noget for at hjælpe Pipaluk, når forvaltningen har en bred vifte af hjælpeforanstaltninger, som de kan tilbyde den selvmordstruede pige, siger advokat for PiP, Henrik Karl Nielsen.

Han understreger, at argumentationen, som Nanortalik Kommune bruger, når den siger, at efterskoleopholdet koster for mange skattekroner, er i strid med FN's Børnekonvention, der er en del af grønlandsk lov.

"Kommunen tilbyder ingen konkret hjælp til pigen. Det eneste tilbud, der kommer, bliver lagt i en mølpose, fordi det koster for mange penge," siger han.

Advokaten ærgrer sig over, at Nanortalik Kommune har anket dommen. Sagen skal nu for Østre Landsret i Danmark, hvilket udskyder hjælpen til den selvmordstruede pige med cirka et år.

"Grønland kunne selv have klaret problemet internt, men nu skal danske dommere ind og bestemme, hvad der skal ske. Det koster mange af kommunens penge, som kunne bruges på de udsatte børn, sagen handler om."

Henrik Karl Nielsen håber, at Danmark bliver mindet om, at sagerne om omsorgssvigt på Grønland ikke kan fortsætte. Når sagen er afgjort i Østre Landsret, vil han tage flere lignende sager op, der kan male det billede, som øens pædagoger ifølge Børn&Unges oplysninger fra PiP og Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR) ser dagligt: At den grønlandske indsats over for de sociale problemer står stille.



Sagen er politisk. Nanortalik Kommunes advokat Niels Hansen Damm kalder PiP's sag om Pipaluk for "politisk".

"Man beviser ikke noget ved at føre sagen. Vi begår vel alle fejl, og hvis der er noget galt, så er det et fejlskøn hos sagsbehandleren. Men det siger ikke noget generelt om tilstanden i Grønland for børn," siger han.

"Det er lykkedes PiP at få en hel del opmærksomhed, men jeg synes, det er ærgerligt, at man vælger at gøre det på den måde. Familien skal for eksempel se sig omtalt igen og igen i forskellige medier."

Niels Hansen Damm forstår ikke, hvorfor Grønlands Landsret ikke har lagt mere vægt på moderens manglende samarbejdsvilje.

"De tilbud, som moren fik, sagde hun ubestridt nej til. Hun møder ikke op til møderne, hvorfor man på et tidspunkt foreslår en anbringelse udenfor hjemmet. Det falder dog til jorden, fordi moren ikke vil," siger Niels Hansen Damm.

Han mener, at det er nemt for PiP at være bagklog og diskutere, hvad sagsbehandleren skulle have gjort.

Og at gå til FN's Børnekomite er ifølge ham usmart.

"Den eneste grund til, at man har rodet FN's Børnekonvention ind i sagen, er, at man vil gøre sagen større og vigtigere. Der er ingen modstrid mellem de grønlandske regler og konventionen. Derfor opnår man intet ekstra ved at blande konventionen ind i sagen."

Niels Hansen Damm benægter at efterskoleopholdet til Pipaluk blev afslået på grund af økonomiske hensyn, hvilket ellers i juli var kommunens argumentation for afslaget ifølge landsrettens domsbog.



Pipaluk har ønsket at være anonym. Pigens rigtige navn er redaktionen bekendt.



FN's børnekonvention



FN's Børnekonvention påpeger, at børn og unge har ret til hjælp fra de offentlige myndigheder. Den konvention er Danmark - og dermed også Grønland - underlagt, idet grønlændere og danskere indgår i Rigsfællesskabet, som forvaltes af Danmark. Hvis Grønland ikke overholder konventionen, kan FN bede Danmark om at rette op på de grønlandske forhold. Børne- og ungeområdet, der hører under socialområdet, forvalter Grønland lige nu selv.