Pædagogik i Grønland; Institutioner haves pædagoger søges

300 ud af 500 pædagogstillinger i Grønland er i dag ubesatte. Det betyder, at der i hver institution gennemsnitligt kun arbejder en enkelt faglært pædagog, og formanden for pædagogernes fagforening i Grønland (PIP), Kaaliina Skifte, finder situationen så alvorlig, at hun indtrængende opfordrer flere grønlændere til at åbne de pædagogiske lærebøger.

"Vi skal have uddannet pædagoger til vuggestuer og børnehaver. Pædagoger kan allerede på et tidligt stadie se, hvad der er galt, og efterfølgende gribe ind i sager om omsorgssvigt og misbrug," siger Kaalina Skifte, som ser en sammenhæng mellem pædagogmanglen og Grønlands mange sociale problemer.

Som eksempel på et problem, som kunne blive løst ved en massiv pædagogisk indsats, nævner Kaalina Skifte selvmord. Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed forsøger øens 15-19-årige piger at begå selvmord 13 gange så ofte som danske piger.

"Det er i høj grad en pædagogisk opgave at sænke selvmordsraten blandt unge piger i Grønland, men vi har som nation endnu ikke kunnet klare de tunge, tunge problemer selv," siger hun og undrer sig over, hvordan Grønland skal kunne magte selvstyre i 2009, hvis ikke der sker forbedringer.

Hun spår, at Grønland vil have pædagogmangel i mange år fremover, medmindre man opretter midlertidige pædagoguddannelser, som kan give branchen en faglig saltvandsindsprøjtning.

"En sådan ordningen kan over en 10-årig periode uddanne pædagoger nok til øen," siger Kaaliina Skifte.



Uddannelse ikke nok. Mens Kaalina Skifte vil satse på uddannelse, påpeger Rikke Høgh Olesen, der er lektor ved Grønlands eneste uddannelsessted for pædagogstuderende, Socialpædagogisk Seminarum i Ilulissat, at uddannelse alene ikke vil afhjælpe pædagogmanglen. Det erfarer hun hvert år, når 20 nye elever starter hos hende, mens kun 10 studerende dimitterer. Og ud af den halvdel på ti elever, som færdiggør deres pædagoguddannelse, er det kun fem, som ender med at arbejde som pædagog i en institution. Rikke Høgh Olesen mener, den faglige udvikling i Grønland er som en negativ spiral.

"Det er hårdt for de nyuddannede at komme ud på en pædagogisk arbejdsplads, fordi de bliver mødt med den store pædagogmangel," siger hun og påpeger, at det derfor kun går nedad med den faglighed, de studerende trods alt havde med sig fra uddannelsen.

Ringe boligforhold i byerne, dårlig løn og manglende efteruddannelsemuligheder er årsagerne til at så få vil være pædagog i Grønland. Derfor har ambitioner om at forbedre disse tre forhold siden 2005 været en officiel børne- og ungepolitik i hovedstadskommunen Nuuk.

Dog står det stadig skidt til med faglært, pædagogisk personale i Kommunen. Formand for socialudvalget i Nuuk, Ane Mathæussen, er opmærksom på problemet.

"Ofte er det svært at holde på pædagogerne på grund af den dårlige løn. Derfor har vi skrevet til hjemmestyret om netop det forhold. Vi regner med, at pædagogerne får en bedre løn inden for det indeværende år," spår hun.

Kim Godtfredsen, næstformand for børn- og kulturudvalget i Nuuk, mener dog ikke, at det er muligt for Nuuk Kommune at hæve pædagoglønnen. Han vurderer, at den sag ligger mellem PIP og hjemmestyret.

"Det eneste vi kan gøre her i kommunen er at sige til pressen og hjemmestyret, at pædagoger skal have eksempelvis 5.000 kroner oven i de eksisterende 16.000 kroner i månedsløn," siger Kim Godtfredsen og henviser til, at reelle forhandlinger først kan finde sted ved overenskomstforhandlingerne mellem pædagogernes fagforening og hjemmestyret.

Kim Godtfredsen afviser øjeblikkelige lønstigninger som en mulighed for at lokke flere pædagoger til byen, men peger i stedet på en forbedring af institutionernes fysiske rammer som mulig lokkemad. Blandt andet ser han gerne, at byens 35 år gamle dagtilbud rives ned.

"I stedet for vores nuværende børnehaver og vuggestuer, der er gamle og i dårlig stand, vil vi bygge en ny daginstitution om året," forklarer han og håber på, at der i fremtiden også vil være flere pædagoger at ansætte i de nye institutioner.



Ond cirkel. En institution til 14 millioner kroner står allerede færdig, men her arbejder kun en faglært pædagog, nemlig danske Susanne Bjørnelund (Læs artiklen "Drømmen stødte på et isbjerg" her i bladet).

"Jeg synes, det er en meget uheldig ond cirkel, at vi kan bygge sådan nogle flotte bygninger, hvorefter vi ikke har nogen pædagoger til at putte i dem. Det er jo et kæmpe problem, hvilket er vores ansvar at løse," erkender Kim Godtfredsen, der derfor foreslår et andet boligbyggeprojekt som trækplaster: Boligmanglen i Nuuk er i dag stor, men pædagoger fra øens kystområder kan lokkes til hovedstaden, hvis Nuuk bygger 50 nye boliger øremærket til denne gruppe, mener kommunalpolitikeren.

Politikernes ideer er meget gode, men PIP's Kaaliina Skifte har kun et råd til kommunerne: Søg penge, hvor penge søges kan.

"Hvis kommunerne ikke magter de økonomiske udgifter der kræves, for at kunne løse de problemer, der er, så må de henvende sig til Grønlands hjemmestyre. Hvis det ikke nytter, så er vi jo i et Dansk Rigsfællesskab, der så må hjælpe," siger hun.

Dog lader det til, at politikere fra hjemmestyret har lyttet til pædagogernes alarmklokker. Den 15. oktober barsler en arbejdsgruppe under det grønlandske direktorat for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke nemlig med ny opgørelse om pædagogers vilkår, der blandt andet undersøger, hvor mange ansatte i institutionerne, der er faglærte og ufaglærte, fortæller landsstyremedlem for Familie og Kultur, Tommy Marø.

Arbejdsgruppen vil konkret komme med forslag til, hvad der kan gøres for at opgradere personale ansat i medhjælperstillinger og pædagoger under videreuddannelse.



Syv stærke om Grønland

• Grønland på grønlandsk er "Kalaallit Nunaat", der på dansk betyder "grønlændernes land".

• Øens hovedstad er Nuuk (Godthåb) med 15.000 indbyggere. Herudover fordeler Grønlands indbyggere sig i 18 byer og cirka 60 bygder langs kysten. Der bor i alt 56.375 mennesker i Grønland.

• Øen er 2.650 kilometer lang, cirka 1.000 kilometer bred og ligger 710 kilometer fra Nordpolen. 19 procent af øens areal er isfrit.

• Grønlands eneste pædagogseminarium, Socialpædagogisk Pædagogseminarium, ligger i Iluissat. Hovedstaden Nuuk har knap 30 børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner. Ventetiden er fra et halvt til halvandet år.

• Grønland er ligesom Færøerne en del af det danske rige og indgår i det danske rigsfællesskab. Grønland var frem til 5. juni 1953 en dansk koloni, hvor grundloven blev ændret, og øen fik status som et dansk amt. Efter en folkeafstemning i 1978 fik Grønland hjemmestyre med virkning fra 1. maj 1979.

• Af hjemmestyreloven fremgår det, at Grønland i "national, kulturel og geografisk henseende indtager en særstilling i det danske rige". Målet er at overlevere den danske politiske magt til øerne. Grønland har i dag overtaget blandt andet ansvaret for det sociale område og børne- og ungeområdet.

• Grønlands Hjemmestyre består af Grønlands Landsting, som er en folkevalgt forsamling (parlament), og Grønlands Landsstyre (regering), der er politisk ansvarlig for hjemmestyrets daglige drift.

Formanden for Grønlands Landsstyre er for øjeblikket Hans Enoksen fra partiet Siumut.

Kilde: Wikipedia





Grønlands økonomiske krykker

• I 2003 modtog Grønland 2.952 millioner kroner i bloktilskud fra Danmark. I 2005

blev støtten hævet til 3.006 millioner kroner i tilskud om året til og med 2007.

• De grønlandske driftsudgifter af offentlige bygninger og institutioner er fra

2000 til 2006 steget med 30 procent, mens anlægsudgifterne til blandt andet

nye dagtilbud er steget med næsten 100 procent.

Kilde: Udenrigsministeriet