Pædagogik i Grønland; Christiansborg-kritik af grønlandsk uansvarlighed

Thi kendes for ret. Grønlandsk kommune har ladt den selvmordstruede pige Pipaluk på 17 år i stikken ved ikke at tilbyde hende hjælp.

Sådan lød dommen den 4. juli mod Nanortalik Kommune i det sydlige Grønland. En dom der tager afsæt i FN's Børnekonvention.

FN's Børnekomite kan uddele en næse til Danmark, hvis Grønland ikke lever op til Rigsfællesskabets konventioner.

Line Barfod (MF), der er ordfører for Enhedslisten i Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, er oprevet over hjemmestyrets manglende ansvarsfølelse.

"Det er klart et problem for de børn, der bliver svigtet, at kommunen ikke lever op til FN's Børnekonvention. Det er for dårligt, at ingen tager børnene i hånden og går op på rådhuset, så de ansvarlige bliver råbt op," siger hun og opfordrer til en bredere nordisk dialog om børns forhold.

Det er et synspunkt, som udvalgs-kollegaen, Kristen Touborg (SF), bifalder.

"Sagen er endnu et eksempel på øens tilstand, og jeg ser kun, at vi kan hjælpe ved en massiv dialog mellem de danske og grønlandske myndigheder om det sociale område, som Grønland selv råder over," siger han.

Den truende indblanding fra FN's Børnekomite bekymrer Kristen Touborg.

"Det er et stort problem for Danmark, at vi kan komme i en situation, hvor FN's Børnekomite prikker os på skulderen. Der sker simpelthen alt for lidt," siger Kristen Touborg, som bifalder dialogens vej.

"Vi skal lægge pres på grønlænderne fra højeste politiske plan, så vi gør det klart, at de skal overholde konventionen. Eksempelvis tog vi sagen op med Færøernes forbehold over for homoseksuelle i Nordisk Råd, hvilket fik konsekvenser. Det samme kunne vi gøre med Grønlands behandling af omsorgssvigtede børn."

Venstres ordfører i udvalget, Lars Christian Lilleholt, er frustreret over, at de grønlandske brølere kan give Danmark skamfulde næser.

"Vi har ikke brug for, at Danmark får dårlig omtale. Børnerettighederne skal jo overholdes af Grønland," siger han.

"Sagen er endnu et eksempel på øens tilstand, og vi kan kun hjælpe ved en massiv dialog mellem de danske og grønlandske myndigheder om det sociale område, som Grønland selv råder over."



Det grønlandske videnscenter om børn og unge, MIPI, udgiver om få uger en rapport, der kortlægger, i hvor høj grad de grønlandske myndigheder sagsbehandler i strid med FN's Børnekonvention.





[Faktaboks - måske side 2??]



Landsstyret lover øget indsats



En særlig børneombudsmand, statsstøttet opsparing til alle børn og mere fokus på enlige forsøgere. Det er forslagene fra en række grønlandske politikere, der ønsker, at den ringe indsats på børne- og ungeområdet nu ændrer sig til det bedre. Per Berthelsen, formand for Demokraterne og landsstyremedlem, efterlyser handling i stedet for ord, hvis børnenes levestandard skal forbedres.

"Man ser bort fra problemstillinger i Grønland i misforstået stolthed. Der er bestemt tiltag, men kontinuiteten mangler. Måske på grund af de ustandselige ministerrokader," siger han til Kristeligt Dagblad.

Per Berthelsen bliver bakket op af medlem af Landstingets Familieudvalg for Siumut, Ruth Heilmann.

"Landsstyret tager ikke problemerne alvorligt nok. Danmark har øremærket noget af bloktilskuddet til uddannelse og erhverv. Resten må vi selv forvalte. Det er op til os at vise, at vi kan klare os selv," siger hun.