Pædagogik. Fysiske øvelser giver rolige følelser

Rolige følelser. Rationel, professionel tænkning. Ingen vrede mod besværlige børn. Idealerne for, hvad der skal foregå i hovedet på en pædagog, er nemme at stille op. Skal de derimod omsættes til virkelighed, er det straks sværere, for følelser som vrede og nervøsitet er svære at styre.

En af vejene til at blive mere robust og bedre at kunne kontrollere de følelser, der går gennem kroppen, er fysiske øvelser. Derfor har en lærer og en krops- og psykoterapeut sammen udviklet forløb for både børn, lærere og pædagoger, hvor de gennem øvelser får større kropsbevidsthed og bedre kontakt med følelserne. Det hjælper børn, der ofte ender i konflikter, og de voksne, der arbejder med dem.

»Vi tager udgangspunkt i hjernen. Hvad sker der, når vores nervesystem bliver for tændt? Når man bliver presset, kommer man i alarmberedskab, hvor instinkterne fortæller os, at det nu handler om at kæmpe, løbe ­eller fryse. Man er simpelthen i en tilstand, hvor man ikke kan tænke klart. Vores arbejde handler i høj grad om, hvad man kan gøre, inden hjernen når i alarmberedskab,« siger Carsten Møller, der er lærer på Sødalskolen i Aarhus.



Regulerer nervesystemet. Baggrunden er et projekt, hvor krops- og psykoterapeut Susanne Mortensen arbejdede med de samme metoder til at hjælpe unge med posttraumatisk stress. Erfaringerne var så gode, at man besluttede at brede konceptet ud til de børn på skolen, der ofte kommer i konflikter.

»Vi siger for eksempel til barnet: ’Vi ved, at der er nogle ting, som er rigtig svære for dig i skolen. Vi ved, at du ofte kommer op at slås. Skal vi hjælpe dig med at gøre noget andet?’

Det vil de fleste børn gerne have hjælp til, men det kræver voksne, som de har en god relation til, og som selv er rolige,« siger Susanne Mortensen.

Ved siden af arbejdet med skolens egne børn holder de kurser for lærere og pædagoger, der lærer øvelser, de kan udføre sammen med børn. De voksne kursister bruger det dog i høj grad på egen krop.

»Den voksne kan lære at regulere sit eget nervesystem, så hun bevarer roen og derfor bedre kan forholde sig professionelt til barnet. Vi kan det alle sammen i teorien. Vi ved, det er bedst at bevare roen, men når vi bliver presset, reagerer vi ofte uhensigtsmæssigt og slet ikke, som vi kunne ønske os. Når vi selv er mere robuste, er det lettere at gøre det, der er bedst for barnet i den givne situation,« siger Carsten Møller.



Lærer at holde pause. Den fysiske tilgang handler i høj grad om at have fokus på sin krop. Det gør man via en lang række øvelser, hvoraf nogle af dem helt bogstaveligt fokuserer på at skabe god jordforbindelse – grounding, som underviserne kalder det. Det kan for eksempel gøres ved at køre en hoppebold rundt under fødderne eller ved at fokusere på sine fødder, mens man flytter vægten fra den ene fod til den anden. ­Teorien er, at det kan mindske både mental og kropslig uro i en presset situation.

I arbejdet med sårbare unge, der nemt overvældes af deres følelser, er det ekstra vigtigt at bevare roen forklarer Carsten Møller.

»Når de er kørt helt op, kan vi ikke bruge de her øvelser, men alligevel har de betydning, for den voksne kan bruge dem til at bevare roen. I situationen kan man ofte ikke gøre meget andet end at vise barnet, at man passer på det. Men det kræver, at man er rolig,« siger han.

Både voksne og børn øver også mindfullness. De lærer med andre ord at holde pause og slappe af. Det foregår ved, at de ligger på en madras med lukkede øjne og bliver guidet gennem kroppen for at øge kropsbevidstheden.

»Det er vigtigt, at de lærer at holde pause. Vi træner dem i at komme ned i spændingsniveau og at koncentrere sig. Det skaber nye forbindelser i hjernen, og derfor vil de efter et stykke tid blive bedre til det også i andre situationer,« fortæller Susanne Mortensen og tilføjer, at mindfullness reducerer stress.



Tændt fra 1 til 10. Det hele består dog ikke kun af fysiske øvelser. Især de voksne lærer om teorien bag, og begge parter øver sig i at mærke efter og sætte ord på, hvad der sker i kroppen.

De opererer med en skala fra 1 til 10, som de bruger til at tale om, hvor tændt nervesystemet er. Fra 1 til 4 er vi helt rolige, fra 5 til 7 er nervesystemet godt aktiveret, mens man ikke længere er i stand til at tænke klart, når man når over 7 på skalaen.

»Vi bruger talrækken og spørger, hvordan det føles rent fysisk, når de er i en tilspidset situation, og hvad de har lyst til at gøre. På den måde kan de blive mere bevidste om, hvordan de kan mærke i kroppen, hvad der foregår i hjernen,« fortæller Susanne Mortensen.



Man skal selv have lyst. Ifølge underviserne elsker børnene den kropslige del, som nogle af de voksne kan have lidt sværere ved i begyndelsen. For dem er det nemmere at gå til noget kognitivt. Når de er kommet over den barriere, giver de fleste udtryk for, at øvelserne gør en positiv forskel i kroppen.

»Mange pædagoger og lærere er positive og føler sig set og hørt. De kan først og fremmest bruge det i forhold til sig selv. Det er en forudsætning for at blive mere robust, og den udvikling kan de bruge i arbejdet med børnene. Hvis de er ordentligt groundede, kan de bruge metoderne, når der opstår en situation, hvor det er relevant,« siger Carsten Møller.

Nogle kursister er skeptiske over for dele af kurset. Skal man have det optimale ud af forløbet, er det en god idé at træffe et valg om at være åben og drage sine egne erfaringer, foreslår Susanne Mortensen.

»Det er okay at sige fra, og man behøver ikke at være med til alt, men man skal give sig selv lov til at mærke, hvad der sker i kroppen,« råder hun.

Samtidig er det en vigtig forudsætning, at både børn og voksne selv ønsker at være med. De skal have en drivkraft til at blive klogere på sig selv, forklarer Carsten Møller.

»Folk skal selv have lyst til at deltage. Det er ikke alle, der har lyst. Både børn og voksne skal selv ville det,« fortæller Carsten Møller.