Pædagogers nødråb blev ikke hørt

Tre underretninger til kommunen og en anmeldelse til politiet. Det har pædagog Anne Boesen været med til at sende af sted til myndighederne for at stoppe overgrebene på i alt ni børn i den såkaldte Rebild-sag. Her er en 55-årig mand tiltalt for over en årrække at have misbrugt syv af sine egne børn og to af børnenes veninder.

Overgrebene kunne sandsynligvis have været stoppet langt tidligere, hvis kommunale forvaltninger og politi havde reageret på de mange underretninger, som blandt andre Anne Boesen og hendes kolleger sendte af sted.

»Jeg har forsøgt at gøre noget, men det tog lang tid, før politiet reagerede. Vores indsats har desværre ikke haft særlig stor effekt. Det værste var at vide, at der foregik noget skrækkeligt, uden at vi kunne gøre noget. Det var forfærdeligt,« siger hun.

Anne Boesen var ansat på Suldrup Skole i Rebild Kommune fra marts 2008 til juli 2009, hvor hun arbejdede med nogle af børnene i skolens heldagsklasse. Hun vil af hensyn til sin tavshedspligt ikke fortælle om indholdet i underretningerne eller om, hvad der fik hende og kollegerne til at slå alarm.



Kommunen snorksov. I en artikel i Politiken er det kommet frem, at en af drengene i familien på en lejrtur åbnede sig over for en pædagog og fortalte om overgrebene. Børnenes mor, der på det tidspunkt ikke længere boede sammen med faderen, havde også udtrykt bekymring for børnene, når de var hos ham. Endelig observerede lærere og pædagoger, at børnene ikke trivedes, og at der var konkrete tegn i børnenes opførsel, der pegede på, at de blev udsat for misbrug, fremgår det af artiklen i Politiken.

Anne Boesen vil gerne fremhæve, at hun sammen med sine kolleger skrev tre underretninger til forvaltningen. I den sidste, der blev skrevet den 24. juni 2009, var alle 10 medarbejdere i skolens heldagsklasse enige om, at sagen skulle politianmeldes. Reaktionen fra kommunen er hver gang udeblevet.

»Jeg har ikke hørt noget fra forvaltningen. Men jeg ved jo ikke, om de har gjort noget,« fortæller Anne Boesen.

Hun har dog svært ved at forstå forvaltningens manglende tilbagemeldinger.

»Vigtig viden går tabt, når man ikke samarbejder. Vi pædagoger og lærere arbejdede med børnene og observerede dem i mere end 35 timer om ugen. Samtidig havde vi et udvidet samarbejde med forældrene. Forvaltningen kunne have spurgt ind til mange ting, og vi ville gerne have bidraget med uddybende oplysninger, men den eneste kommunikation var de underretninger, vi sendte. Ved denne envejskommunikation tabes den viden, der opstår i dialogen i det tværfaglige samarbejde mellem faggrupper,« siger hun.



Intet skete. Da Anne Boesen sendte den første underretning af sted, regnede hun med, at den ville have konsekvenser.

»Som pædagog havde jeg tiltro til, at forvaltningen håndterede underretningen, som den skulle. Jeg havde tillid til, at kommunen levede op til sit ansvar,« siger hun.

Tilsyneladende skete der dog ingenting, og da den tredje underretning blev sendt af sted, var hendes og kollegernes indstilling ændret.

»Vi var helt afklarede. Vi krævede, at kommunen politianmeldte faderen. Hvis forvaltningen ikke meldte det til politiet, ville vi gøre det. Der var dokumentation nok, og det skulle bare være nu,« siger hun.

Få dage efter, at den tredje underretning var sendt af sted, stoppede Anne Boesen med at arbejde på Suldrup Skole. Hun var ansat i en tidsbegrænset stilling, der udløb ved sommerferiens start.

Sagen var dog ikke ude af hendes hoved, og derfor fik hun også lidt af en overraskelse, da hun ad omveje hørte, at sagen ikke var meldt til politiet. Nu anmeldte Anne Boesen til gengæld selv, men på det tidspunkt var det blevet 14. september 2009, og faderen havde i endnu to måneder haft mulighed for at begå overgreb på børnene.

»Som borger og fagperson har man pligt til at melde sådan noget. Jeg kunne ikke leve med at lade være,« siger hun.

Nu regnede Anne Boesen med, at politiet tog sig af sagen, men som tiden gik, kom hun i tvivl. I december samme år ringede hun til politiet for at høre, hvad der var sket i sagen. Igen føltes meldingen som en spand koldt vand i hovedet.

»Jeg talte med chefen for personfarlig kriminalitet. Han sagde, at man ikke havde fundet en ledig medarbejder, som kunne tage sig af sagen. De havde tidligere haft fokus på familien, men havde ikke kunnet få børnene til at tale. Han forventede, at det fortsat ville være vanskeligt at få noget ud af børnene, fik jeg at vide.«



Følte afmagt. I løbet af det næste halve år lykkedes det politiet at samle nok dokumentation til, at man i september 2010 kunne anholde manden. Selvom Anne Boesen har sendt tre underretninger og en politianmeldelse, står hun i dag tilbage med dårlig samvittighed.

»Der kunne være handlet tidligere. Havde vi slået i bordet og krævet en politianmeldelse, var der måske sket noget. Men vi skulle først se tegn på, at noget var galt, før vi kunne gøre noget.«

Da sagen var overgået til politiet, var hendes primære følelse afmagt.

»På skolen brugte vi muligheden for at underrette. Vi følte, at vi gjorde noget. Men da sagen gik videre til politiet, og der stadig ikke skete noget, følte jeg afmagt. Det er ubehageligt, når man er så magtesløs,« siger hun.

Anne Boesen peger alligevel på noget positivt i sagen.

»Det er positivt, at faderen blev fængslet, så overgrebene ikke kunne fortsætte. Jeg har tiltro til, at retssystemet giver ham den straf, der er bedst for børnene. Jeg har hørt, at han måske får en forvaringsdom. Samtidig får børnene nu hjælp til at kunne lære at leve med det, de har været udsat for. Det er også positivt,« siger hun.

Anne Boesen har taget en kandidatgrad i pædagogisk psykologi og tiltræder den 1. marts som pædagogisk-psykologisk konsulent i Aalborg Kommune.



Rebild-sagen

En 55-årig mand er tiltalt for at have misbrugt syv af sine egne børn og to andre børn. Misbruget fandt angiveligt sted fra 1994 til 2010. Der er endnu ikke fældet dom i sagen.





Direktør: Kommunen havde allerede reageret

Forvaltningen har reageret på underretningerne, mener Søren Kjær, direktør i Rebild Kommune med ansvar for blandt andet børn og unge og familieafdelingen.



Børn&Unge har konfronteret Rebild Kommune med beskyldningerne om, at kommunen ikke reagerede på pædagogernes og lærernes underretninger. Her er svar fra Søren Kjær, direktør i Rebild Kommune. Han har ansvar for børn og unge og familieafdelingen:

Der er sendt mindst tre underretninger fra Suldrup Skole i 2008 og 2009. Kan du bekræfte det?

»Der er sendt underretninger fra Suldrup Skole.«

Hvem har I ellers fået underretninger fra?

»Vi har modtaget underretninger fra en bred vifte af de mennesker, der underretter i sådan nogle sager.«

Ifølge mine oplysninger fik medarbejderne ingen tilbagemelding fra forvaltningen. Kan du bekræfte det?

»Nej. Før Barnets Reform var det svært for rådgivere i forvaltningen at gå tilbage til den, der sendte en underretning, og fortælle, hvad der er sket. I denne sag er der kommunikeret mellem rådgiverne og skoleledelsen, og der er kommunikeret i større omfang, end at der bare er sendt en kvittering for, at underretningerne er modtaget.«

Da ansatte på Suldrup skole sendte en underretning den 24. juni 2009, krævede de, at forvaltningen skulle melde manden til politiet. Gjorde I det?

»Der havde været en underretning forinden. Skolelederen var orienteret om, at der var sendt en anden, og at der var reageret på den.«

Betyder det, at I allerede havde meldt manden til politiet?

»Det kan jeg ikke kommentere. Så ville jeg gå for meget ind i sagen.«