Pædagoger slår alarm: Svage børn svigtes

Lange ventetider til psykologer, manglende støttetimer og skrumpende viden om børn med særlige behov. Det er nogle af konsekvenserne af kommunalreformen for børn med særlige behov, siger landets pædagoger i en ny undersøgelse, som Børn&Unge har lavet. Stress i forvaltningerne rykker arbejdet med udsatte børns vilkår nederst i bunkerne, lyder det samtidig fra pædagogerne.



135 pædagoger har via BUPL's hjemmeside svaret på spørgsmål om deres oplevelse af kommunalreformen. Flere pædagoger har vedlagt personlige beretninger fra hverdagen med udsatte børn.

40 procent fortæller, at vilkårene for børn med for eksempel ADHD og DAMP er blevet værre efter kommunalreformen.

23 procent mener, at vilkårene for de svage børn er blevet markant forværret.



Støttepædagog Anne Gro Hansen fra Slagelse er en af de pædagoger, der har deltaget i undersøgelsen. Hun har oplevet, hvad det betød, da en dreng i hendes specialinstitution pludselig fik frataget sin støtte.

"Den udadreagerende adfærd, som er konsekvensen af nedskæringen og svigtet, vil vi se, når drengen bliver en ung mand og tænder af", spår hun.

Anne Gro Hansen siger, at det er "meget, meget svært" at få tildelt økonomiske midler til nødvendig specialstøtte nu.

"Det sker, selv om kommunerne har givet udtryk for, at der skulle sættes mere ind på at styrke støtten til børn med særlige behov," konstaterer hun.



Flere børn. Over halvdelen af de 135 deltagende pædagoger oplever en stigning i antallet af børn, der stiller særlige krav til deres specialpædagogiske evner, efter at kommunalreformen blev indført. Det gælder både pædagoger, der arbejder i specialinstitutioner og pædagoger i almindelige institutioner.

Også støttepædagog Lise Nielsen fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Ballerup genkender billedet af kommunalt kaos og manglende fokus på specialområdet.



"Der bliver i øjeblikket tænkt nye tanker, men der er konstant interessekonflikter mellem de forskellige kommunale afdelinger og faggrupper," siger hun og ærgrer sig over, at børn bliver flyttet vilkårligt rundt fra specialinstitutioner til normale institutioner.

"Mine børn er udsat for et ufleksibelt system, der ikke gavner deres interesser. De børn, som har svært ved at rumme uro og kaos, bliver integreret i almindelige daginstitutioner, hvor de ofte ikke trives, og hvor de lider nederlag på nederlag."



Fremtiden truer. Nutiden er kaotisk, men fremtiden ser heller ikke lys ud, mener pædagogerne. 60 procent frygter, at vilkårene for børn og unge med særlige behov vil blive forringede på grund af kommunalreformen.

Pædagog Hanne Pedersen fra Børnehuset Diget i Næstved udtrykker det således:



"Problemet bliver større og større. Vi kan ikke rumme disse børn, fordi vi ikke får ekstra ressourcer eller støttepædagoger," siger hun.

"Vi har mange børn med særlige behov - børn der har brug for talepædagog, ergoterapeut, psykolog, specialvejleder. Her forventer man, at vi går ind og gør noget ekstra for disse børn i hverdagen. Men der vil gå to år, før der sker noget med barnet, og det er dybt utilfredsstillende, når vi kan se, hvad der skal til for at hjælpe nu."

At Hanne Pedersen og hendes kolleger ikke kan gøre deres arbejde ordentligt går ud over både børnene og personalet, der bliver syge af stress og frustration.



Hun bakkes op af pædagog Annette Christensen (ønsker ikke at oplyse hjemby og arbejdspladsens navn på grund af en følsom jobsituation, red.), der oplever, at hendes faglige viden bliver nedprioriteret efter kommunesammenlægningen.

"Pædagogerne er helt udelukket fra at have indflydelse på forvaltningen efter kommunalreformens indførelse. Det har betydet, at børn med særlige behov ikke får den hjælp, de har ret til," siger hun.



Bombefare. De ringe vilkår for børn med særlige behov udløser harme i Børns Vilkår.

"Det er en bombe under den kommunale økonomi, at man ikke stiller de rigtige tilbud til rådighed for de her udsatte børn. Det vil give bagslag, når børnene vokser op til at være utilpassede unge," siger foreningens formand, Peter Albæk. Han mener, at ansvaret ligger i kommunerne og genkender konklusionen fra Børn&Unges undersøgelse.

"Tallene i undersøgelsen stemmer overens med de meldinger, som vi får fra pædagogerne. De tegner et billede af pædagoger, der ikke længere kan rumme de krævende børn," siger Peter Albæk.



Ved det netop afholdte årsmøde hos Børns Vilkår var emnet om kommunalreformens indvirkning på børn med særlige behov hedt.

"Problemet er, at de forebyggende foranstaltninger, der skal tage sig af børnene, før problemerne kommer ud af kontrol, bliver sparet væk som det første, når kommunerne skal skære ned. Det økonomiske stress, som kommunerne oplever efter kommunesammenlægningens indførelse, presser netop de forebyggende tilbud ud af de kommunale budgetter," spår Peter Albæk.

"Det er logik for burhøns, at det vil gå galt på længere sigt, hvis man ikke forebygger, når det handler om børn med særlige behov. Det skal man ikke være professor i socialvidenskab for at kunne regne ud," siger han.