Pædagoger skylder kommunerne penge

Danmarks Statistik er færdig med at regne. Nu foreligger det endelig tal for, hvor meget pædagogerne og en halv million andre offentligt ansatte skylder arbejdsgiverne: 1,23 procent. Det skal fratrækkes den ramme, som arbejdsgiverne og arbejdstagerne bliver enige om ved overenskomstforhandlingerne, der begynder om et halvt år.

1,23 procent er lidt lavere end de 1,40 procent, som KTO's formand, Anders Bondo Christensen, har anslået.

Men gælden er dog stadig så stor, at det må betegnes som usandsynligt, at det kan lade sig gøre at sikre de kommunalt ansattes realløn med den næste overenskomst.

Forhandlingsfællesskabet KTO forhandler løn for over en halv million kommunalt ansatte, herunder blandt andet sosu-assistenter, pædagoger og lærere.



Finanskrisen koster. Når pædagoger og andre kommunalt ansatte skylder penge på forhånd, er det på grund af reguleringsordningen. Den sikrer, at de offentligt og privat ansattes løn udvikler sig nogenlunde ens. Når man forhandler overenskomst, er det kutyme, at man også regner reguleringsordningen ind i resultatet. Men da man prøvede at beregne effekten af reguleringsordningen i 2008, kunne man af gode grunde ikke forudse, at en finanskrise ville sætte en effektiv stopper for lønudviklingen på det private arbejdsmarked.



Derfor fik pædagogerne større lønstigninger, end reguleringeringsordningen faktisk endte med at give. Det er den regning, som nu skal betales.

Allerede sidste år stod det klart, at reguleringsordningen for første gang i historien ville give et minus for de offentligt ansatte. Derfor fik KTO og Kommunernens Landsforening, som i denne sammenhæng er de offentligt ansattes arbejdsgiver, lavet en aftale, der betød, at ingen skulle gå ned i løn. Til gengæld skulle underskuddet på reguleringsordningen modregnes ved den næste overenskomstforhandling. Og den aftale vil blive overholdt, fastslår Anders Bondo Christensen.



"Vi løber ikke fra regningen. Den går i minus, og det er et vilkår, som vi står fuldt og helt ved. Det er vigtigt at huske på, at selvom den går i minus nu, så vil ordningen formentlig sammenlagt i perioden have givet et lille nul i overenskomstperioden. På den måde har det sandsynligvis stadig været en lille gevinst, at vi har haft den," siger Anders Bondo Christensen, der også er formand for Danmarks Lærerforening.

Lønudviklingen på det private arbejdsmarked spiller ikke kun ind på reguleringsordningen. Den ramme, som det private arbejdsmarked bliver enige om, har også afsmitning på den offentlige sektor. Og det er her, at det begynder at kunne mærkes som offentligt ansat. For i foråret landede det private arbejdsmarked på en ramme for 2011 på kun 1,8 procent. Hvis rammen bliver den samme for offentligt ansatte, og gælden fra reguleringsordningen trækkes fra, vil der kun være knap 0.6 procent tilbage at forhandle om.



"Med de rammer, der ligger for overenskomsten, kommer vi til at bruge hele beløbet til generelle lønforbedringer for at holde så fornuftig en reallønsudvikling som overhovedet muligt," siger Anders Bondo Christensen.

Men 0,57 procent er slet ikke er nok til at sikre reallønnen. I 2009 steg priserne med 1,3 procent. I 2010 ligger prisudviklingen på 2,2 procent for de første fem måneder.



Sådan virker reguleringsordningen

Reguleringsordningen blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 1987 og har siden sikret de offentligt ansatte stort set de samme lønstigninger som privatansatte. Reguleringsordningen giver offentligt ansatte 80 procent af forskellen mellem privatansattes og offentligt ansattes lønstigning.

Et eksempel:

Lønstigning hos privatansat: 100 kroner

Lønstigning hos offentligt ansat: 70 kroner.

Difference: 30 kroner.

Reguleringsordning giver 80 procent af 30 kroner = 24 kroner.

Samlet lønstigning for offentligt ansat efter regulering: 70 kroner + 24 kroner = 94 kroner.