Pædagoger skal redde liv

Et-årige Tobias blev kvalt i maden i vuggestuen, og Dante på tre år fik hjertestop i børnehavens puderum. De to tragiske dødsulykker udløste i vinter en højtråbende mediedebat om nødvendigheden af obligatorisk undervisning i førstehjælp til alle pædagoger.

Debatten ser nu ud til at have gjort sin virkning helt ind i Undervisningsministeriets maskinrum, hvor undervisningsminister Tina Nedergaard (V) og hendes embedsmænd siden foråret 2010 har arbejdet på højtryk for at sætte undervisning i førstehjælp på de pædagogstuderendes skoleskema.

Med hjælp og anbefalinger fra uddannelsesstederne er ministeren nu på trapperne med et konkret forslag til et kursusforløb, som skal indgå som en obligatorisk del af pædagoguddannelsens første år. Hvis alt går efter planen, er kurset en realitet fra september 2011.

'Således sikres det, at alle pædagogstuderende i fremtiden vil have gennemgået et obligatorisk forløb i førstehjælp', skriver fuldmægtig i Undervisningsministeriet Morten Mommsen i en e-mail til Børn&Unge.

Han tør dog ikke udstede en garanti for, at det rent faktisk sker. Et nyt kursuselement i pædagoguddannelsen kræver nemlig en bekendtgørelsesændring, som skal sendes i høring hos interessenterne, før den vedtages.



Lutter bifald. Umiddelbart har ministeriet dog ingen grund til bekymring, for fra alle sider lyder der lutter bifald til forslaget. Ikke mindst fra BUPL's formand Henning Pedersen, som stiller sig positivt over for obligatorisk undervisning i førstehjælp i pædagoguddannelsen, endnu før høringen er landet på hans bord,.

"Spørgsmålet om undervisning i førstehjælp til pædagoger melder sig, hver gang der sker alvorlige ulykker i daginstitutioner, og nu ser det faktisk ud til, at man gør noget. Jeg synes, det er en fornuftig og god ting, hvis førstehjælp bliver en del af grunduddannelsen," siger Henning Pedersen.

Men han pointerer også, at en grundlæggende viden gennem grunduddannelsen kun er første skridt på vejen til virkelig at kunne gøre en forskel, når det gælder.

"Det skal også sikres, at pædagogerne ude på arbejdspladserne løbende kommer på opfølgningskurser, så de føler sig opdaterede og i stand til at handle, når ulykken sker. Anbefalingerne bliver jo nogle gange ændret, og der skal især følges op af den helt banale årsag, at ellers så glemmer man det, man har lært," advarer Henning Pedersen.



Glemt året efter. En ny amerikansk undersøgelse viser, at hvis ikke man bruger ny tillært viden, vil man allerede året efter, man har lært det, vidensmæssigt være tilbage på det samme niveau som før.

Det fortæller Thomas Egesborg Pedersen, der er førstehjælpsfaglig konsulent i ASF-Dansk Folkehjælp, som er en af flere foreninger, der i Danmark varetager undervisning i livreddende førstehjælp både blandt private og i virksomheder. I ASF-Dansk Folkehjælp anbefaler man, at kurset genopfriskes mindst hvert tredje år.

Det er ikke kun udsigten til mere gang i butikken, der gør Thomas Egesborg Pedersen glad, når han hører, at obligatorisk undervisning i førstehjælp til pædagogstuderende og krav om flere opfølgningskurser kan blive en realitet nu.

Han finder det absurd, at pædagoger, som hver dag har ansvar for små børns liv, ikke engang på uddannelsen er sikret undervisning i livreddende førstehjælp.

"Alle, der i dag kommer igennem en uddannelse på en teknisk skole - det er for eksempel lastbilchauffører, skraldemænd, fotografer, trykkere, IT-supportere, web-integratorer, malere og frisører - de får et gratis kursus i førstehjælp. Men når det handler om dem, der har med børn og unge at gøre, er det ikke en del af uddannelsen, og det er fuldstændig hul i hovedet," siger han.



60 procent har kursus. En stikprøve, som BUPL har foretaget blandt medlemmerne, viser, at cirka 60 procent af pædagogerne har taget et kursus i førstehjælp. Men det betyder ikke, at de er fuldt opdaterede med den nyeste viden, påpeger BUPL's formand Henning Pedersen.

"Da jeg blev uddannet, var førstehjælp en del af uddannelsen, så jeg har et kursus, men skulle jeg bruge det i morgen, kan jeg langtfra huske, hvad man bør gøre," siger han.

Han er desværre ikke ene dansker om at føle sådan. En ny meningsmåling udført af Wilke for Nyhedsbureauet Newspaq viser, at mange danskere tvivler frem for at handle: Selvom 82 procent svarer, at de har taget et kursus i førstehjælp, svarer 36 procent, at de vil være ude af stand til at bruge kurset, hvis de stod i en situation, som krævede det.

Det stemmer overens med det billede, som Thomas Egesborg Pedersen fra ASF-Dansk Folkehjælp tegner af danskernes ringe førstehjælpsevner.

"Heldigvis sker der meget, meget få livstruende ulykker med børn i daginstitutioner, men man kan se ud fra tallene for voksne, at Danmark er et dårligt land at falde om i med hjertestop. I Danmark er det cirka seks procent, som overlever et hjertestop uden for hospital, mens tallet i Norge er mellem 19 og 23 procent. Og forklaringen er simpelthen, at livreddende førstehjælp er obligatorisk i folkeskolen i Norge og har været det siden 2. Verdenskrig," siger Thomas Egesborg Pedersen.

"Jeg hører fra reddere, politi og akutlæger, at det mest frustrerende, når de kommer ud til livstruende ulykker, er, at så få har forsøgt at give førstehjælp. Mange er bange for at gøre noget forkert, men det er bedre at gøre noget end ingenting," siger han.



20.000 ulykker i institutioner. Ikke mindst pædagoger i daginstitutioner skal være parat til at handle og turde handle, når ulykken sker. Børn falder, når de går. De falder, når de løber. Og de falder ned fra møbler, legeredskaber og mooncars. De får fingre klemt i døre. De bliver bidt, eller slået med en skovl. De bliver ramt af en sten. Og de støder ind i hinanden.

Sådanne ulykker er ifølge Ulykkesregisteret, som indsamler data fra fire danske skadestuer, typiske blandt 0-14-årige børn i daginstitutioner. I alt sker der årligt godt 20.000 ulykker i daginstitutioner, som kræver en tur på skadestuen, men relativt få af ulykkerne er alvorlige. Dødsulykker er yderst sjældne.

Bjarne Laursen er seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed og manden bag Ulykkesregisteret. Han vurderer, at ud af de 20.000 ulykker fører kun cirka 800 til indlæggelse på hospital. Når det kommer til dødsulykker, oplyser han, at der over en 10-årig periode sker cirka fire dødsulykker i daginstutioner. Det kan være alvorlige fald, kvælnings- eller hængningsulykker.

"Andelen af børns dødsulykker, der sker i daginstitutioner, udgør cirka 1-2 procent af de samlede dødsulykker i Danmark," siger han og påpeger, at dødsulykkerne langt oftere sker i trafikken og i hjemmet.



Ulykker kan forebygges. Når der som i vinter sker to dødsulykker relativt kort efter hinanden, vækker det opsigt, og alle påvirkes dybt. Den eneste trøst, Thomas Egesborg Pedersen kan finde, er, at der kan komme noget konstruktivt ud af ulykkerne.

"Der bør sættes fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge ulykker," siger han.

"Vi kan i hvert fald gøre noget for, at risiko for ulykker med dødelig udgang mindskes," siger han og nævner som vigtig forebyggelse ikke alene obligatorisk undervisning i førstehjælp til daginstitutionspersonale, men også udarbejdelse af en beredskabsplan for, hvad man bør gøre, når ulykken sker, samt regelmæssige sikkerhedstjek af institutionens udstyr og rutiner.

"Ulykkerne sker oftest, fordi ting bliver rutine, og man begynder at sløse med dem. Man kender det fra sig selv. Pludselig en dag kører man på arbejde uden sikkerhedssele på, eller man får en dum vane med at lade kniven ligge på køkkenbordet. Og der må man hanke op i sig selv," siger han og opfordrer institutionerne til at gennemgå institutionen i børnehøjde en gang om måneden.

"Man må se på, om man har fået nye planter eller har flyttet rundt på ting eller lavet om på nogle rutiner, så institutionen ikke er så sikker, som den var for en måned siden," siger han, men understreger, at ulykker aldrig helt kan undgås.



Mikkel blev reddet. Under de to ulykker i vinter gjorde alle det rigtige, og der blev givet korrekt førstehjælp til børnene af pædagogerne og i det ene tilfælde af en forælder, der var sygeplejerske. Alligevel stod børnenes liv ikke til at redde. Men i 2008, da den treårige Mikkel under leg i en vindueskarm i Stjernevejens Børnehave blev hængt i en persiennesnor, gik det godt.

En pædagog, der tidligere var uddannet sygeplejerske, ydede førstehjælp til drengen, som kom sig, og som i dag ikke har mén af ulykken.

Drengens mor, Lena Steensholdt, er ikke i tvivl om, at førstehjælpen reddede hendes barn.

"Når skraldemænd skal have undervisning i førstehjælp på uddannelsen, skal pædagoger også. Det gik godt i vores tilfælde, men vi kunne også have mistet Mikkel," siger hun og får opbakning fra pædagogerne fra Mikkels børnehave, Stjernevejens Børnehave i Gråsten.

"Førstehjælp skal ikke bare være en del af uddannelsen. At kunne yde førstehjælp skal også være en del af vores ansættelse i danske daginstitutioner. Og det bør ikke være noget, vi skal betale af eget kursusbudget, som er så skrabet i forvejen," siger pædagog Lillian Ansbjerg.

I dag koster 12 timers førstehjælpskursus til pædagogstuderende og institutionspersonale cirka 500 kroner pr. person. For en studerende kan det være mange penge ud af en SU, og hvis en personalegruppe på måske 20 ansatte skal på kursus hvert tredje år, så bliver regningen mærkbar.

"Mange af os havde et henved 10 år gammelt kursus i førstehjælp, men efter ulykken prioriterede vi, at alle skulle på kursus og have frisket vores op," siger institutionsleder Hanne Osborg, der dengang brugte 6500 kroner på at sende syv pædagoger og medhjælpere på kursus.

Ulykken i Gråsten har ikke gjort førstehjælp gratis eller obligatorisk for pædagogerne i Sønderborg Kommune, men den har bevirket, at kommunen i dag kræver, at minimum 70 procent af personalet i alle kommunens 63 daginstitutioner til hver en tid skal være opdateret i og kunne yde den nyeste førstehjælp.

Kommunen fører også sammen med institutionslederne et særligt tilsyn med institutionernes sikkerhed mindst hvert andet år. Og straks efter ulykken fik institutionerne besked på at pille gardiner og persienner med snoretræk ned.



Alvorlige konsekvenser. Formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl fastslår, at kommunerne skal gøre alt, hvad de kan for at undgå ulykker blandt børn i dagtilbuddene. Kommunerne bør efter hendes mening selv tage ansvaret for beredskabet og de ansattes kendskab til førstehjælp.

Hun er glad for at høre, at der er udsigter til, at førstehjælp bliver obligatorisk på pædagoguddannelsen, men hun er enig med BUPL's formand Henning Pedersen i, at det ikke er nok.

"Et førstehjælpsberedskab skal løbende vedligeholdes. Derfor er det min vurdering, at kursus i førstehjælp på grunduddannelserne ikke alene vil kunne løse problemerne," siger hun.

Henning Pedersen sætter sagen på spidsen:

"Kommunerne er underlagt en benhård økonomisk prioritering, men her er et område, hvor der ikke er råd til at spare. Det har så store konsekvenser, hvis man ikke rykker ind hurtigt. Jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at pædagoger til hver en tid kan yde førstehjælp. Hvis vi ikke sikrer det både i uddannelsen og på arbejdspladserne, risikerer vi, at der sker flere af de tragiske dødsulykker, som bare ikke må ske."





20.000 skader sker i daginstitutionen

På skadestuer i hele Danmark behandles årligt godt 20.000 skader sket i daginstitutioner med børn mellem 0 og 14 år. Heraf fører cirka 800 til hospitalsindlæggelse. Omkring 1-200 bliver indlagt mere end én dag, oftest som følge af alvorlige faldulykker, som fører til brud eller hoved/nakkeskader.

De fem typiske ulykker, der fører til indlæggelse:

1. Fald på samme niveau, fx mens barnet løber rundt - eller løber på rulleskøjter.

2. Fald fra stol, cykel, bord, gynge eller andet med højde på under en meter.

3. Fald fra større højde, fx klatrestativ, træ, rutsjebane (over en meter).

4. Stødt imod et andet barn.

5. Ramt af en genstand, fx mooncar, gren, bord, bold.

Kilde: Ulykkesregisteret



Livreddende førstehjælp til bevidstløse børn

1. Stands ulykken.

2. Undersøg, om barnet er ved bevidsthed: Tal til barnet - rusk let i det.

3a. Hvis alene: Råb højt 'HJÆLP'.

3b. Hvis flere: Alarmér 1-1-2.

4. Skab frie luftveje: Hovedet bøjes let bagover, ved spædbørn skal hovedet ikke bøjes bagover.

5. Undersøg vejrtrækningen: Se - lyt - føl.

6. Giv 5 effektive indblæsninger.

7. Giv hjertemassage - til børn: Find trykstedet, 30 brystkompressioner + 2 indblæsninger. Gentag processen i 1 minut.

8. Alarmér 1-1-2 (hvis alene).

9. Fortsæt med 30 brystkompressioner + 2 indblæsninger.

Brystkompression til børn: Tryk med en hastighed på 100 tryk pr. minut og en dybde svarende til 1/3 af brystkassens dybde.

Kilde: www.beredskab.dk