Pædagoger indlægges ofte med depression

Der er ikke noget at tage fejl af. Pædagoger i både dag- og døgninstitutioner er med helt fremme i førerfeltet, når det gælder risikoen for få diagnoser som depression og stress. Vel at mærke diagnoser i den tunge ende, hvor det handler om så alvorlige depressions- og stress-tilstande, som oftest angst, at det kræver hospitalsindlæggelse eller ambulant psykiatrisk behandling. Altså måske længe efter at samtaler hos lægen eller lykkepiller har været inde i billedet.

Det viser en undersøgelse, som omfatter alle i alderen 18-65 år, der er blevet indlagt første gang med forskellige former for depression eller stress i perioden 1995-1998.

Ved at koble oplysninger fra Det Centrale Psykiatriske Register, CPR-registret og Danmarks Statistiks Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning har det været muligt for psykolog Joanna Wieclaw, Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus, at undersøge sygdomsrisikoen på tværs af erhverv.

Undersøgelsen slår fast, at både mandlige og kvindelige pædagoger har den højeste erhvervsrisiko for stress og depression. Risikoen for mænd og kvinder i 25 erhverv er blevet sammenlignet med risikoen for mandlige og kvindelige kontoransatte. Og især ansatte i social-, sundheds- og undervisningssektoren, ufaglærte kvinder og kvindelige ledere i små virksomheder har en forhøjet risiko for få depression og stress.

"Oplysninger stammer ikke fra personer, der i en spørgeskemaundersøgelse selv fortæller, at de føler sig stressede, men fra konkrete diagnoser som er stillet af speciallæger i psykiatri. Der er ingen tvivl om, at disse personer har en psykisk sygdom. Og at det her er kun toppen af isbjerget," pointerer psykolog Joanna Wieclaw, der står bag forskningen og er ved at afslutte en ph.d- afhandling om emnet.



Meget og lidt. "Hvis man i en spørgeskemaundersøgelse finder ud af, at f.eks. 30 procent af pædagogerne mener, de er stressede, så ved man ikke, om 30 procent er meget eller lidt. Og hvis f.eks. 35 procent af sundhedsplejerskerne mener, de er stressede, er det svært at afgøre, om de så er mere stressede end pædagogerne, da der ikke er en fælles reference."

Derfor er undersøgelsen tilrettelagt, så alle faggrupper bliver sammenlignet med referencegruppen, som består af kontoransatte. Og kvinder bliver sammenlignet med kvinder, og mænd med mænd.

"I otte erhverv ud af de 25 har kvinderne en forhøjet risiko for at få stillet diagnosen depression. Og i seks erhverv har kvinderne forhøjet risiko for stress. F.eks. har kvindelige ledere, lærere og pædagoger forhøjet risiko for både depression og stress, og pædagogerne har den højeste risiko," siger Joanna Wieclaw.

Pædagogerne er den eneste gruppe blandt mændene, der har forhøjet risiko for at udvikle depression og især stress.

I en anden undersøgelse, som er på vej til at blive offentliggjort i et international tidsskrift, sammenligner Joanna Wieclaw de fag, hvor man arbejder med mennesker, med de fag, hvor man ikke gør. Den viser, at både mænd og kvinder, der arbejder med mennesker, f.eks. pædagoger, sygeplejersker og politi, har forhøjet risiko for at få stress og depression. Også her ligger pædagogerne højt.

For eksempel har kvindelige børnehaveklasselærere dobbelt så høj risiko for at udvikle depression som dem, der ikke arbejder med mennesker.

For mandlige daginstitutions-pædagoger er risikoen for begge sygdomme dobbelt så højt som for mænd, der ikke arbejde med mennesker. Hos deres kvindelige kolleger er risikoen for depression 50 procent og for stress 68 procent højere sammenlignet med kvinder i "ikke menneske-erhverv".



En sårbar gruppe. "Undersøgelserne forklarer ikke, hvorfor nogle faggrupper er mere udsatte end andre, men noget tyder på, at pædagoger er en sårbar gruppe. For de mandlige pædagogernes velkommen kan det være en ekstra belastning, at de er en minoritetsgruppe," siger Joanna Wieclaw.

"At arbejde med mennesker betyder udover et fagligt ansvar også et personligt ansvar. Det kræver en robust personlighed og en god evne til at tackle udfordringer for at kunne udføre sit arbejde fagligt professionelt samt yde omsorg, uden at det indimellem føles som en personlig belastning. Ansvaret for andres ve og vel kan være svært at bære."

Joanna Wieclaw gør opmærksom på, at pædagogernes psykiske belastning ofte er længerevarende. For eksempel kan massive sager om omsorgsvigt eller mishandling vare længe og være en tung udfordring at holde til. Det kan være svært at lægge væk, fordi det berører en personligt.

"Hvis det personlige ansvar og den personlige følelsesmæssige involvering i arbejdet bliver for stor, kan det trække en i en uheldig retning. Følelsesmæssig belastning i arbejdet kan være med til, at stress-faktorer i privatlivet rammer hårdere. Man bliver mere sårbar - også i sit arbejdsliv, hvis man kommer ud for f.eks. skilsmisse, dødsfald osv., men omvendt gælder også, at de arbejdsmæssige belastninger gør det sværere at tackle personlige problemer," siger psykologen.



Belastninger. Joanna Wieclaw forklarer, at pædagoger kan udsættes for traumatiske belastninger, f.eks. hvis der sker et uheld med et barn, man har ansvaret for. Alene at der eksisterer den risiko, kan virke stressende, især når man også føler, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til opsyn og det pædagogiske arbejde.

Truende adfærd, vold og beskyldninger fra børn, unge eller forældrenes side kan også være en risikofaktor for at udvikle disse sygdomme. Dette er især relevant for socialpædagoger.

Men den slags belastninger gælder faktisk for de fleste fag, hvor der arbejdes med mennesker, og derfor undrer det Joanna Wieclaw, at pædagoger har så høj risiko for at ende i det psykiatriske system.

Samtidig pointerer hun, at pædagoger ofte arbejder på mindre arbejdspladser, hvor det er svært at slippe "væk", hvis det ikke går godt. Det skaber også større risiko for samarbejdskonflikter.

"Afmagten ligger ikke fjernt, når man er konstant på og ikke kan gemme sig bag nogen eller noget. Faget foregår blandt børn, forældre og kollegaer. Man er hele tiden synlig i sit virke."

"Der findes ikke noget entydig forklaring på, hvorfor nogen udvikler depression eller stress-relaterede sygdomme. Det er et kompliceret samspil af genetiske, familiemæssige og personligheds- faktorer samt tidlige erfaringer og aktuelle alvorlige livsbegivenheder. Undersøgelsen peger på, at også arbejdsmæssige faktorer spiller en rolle. Hvis pædagoger og det pædagogiske arbejde er forbundet med større sårbarhed over for disse tilstande, er det vigtig at være opmærksom på det både under uddannelsen og i tilrettelæggelsen af arbejdet," siger Joanna Wieclaw.



Bag undersøgelsen står Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus og Centret for Registerforskning i Århus, og den har titlen "Occupational risk of affective and stress-related disorders ind the Danish workforce".





Slap af...

Vedvarende stress har en skadelig indvirkning på immunforsvaret, derfor medfører det flere sygedage og tiltagende dårligere helbred. De meste almindelige symptomer på stress er udover de fysiske som hovedpine, hjertebanken, muskelspændinger, maveproblemer også irritabilitet, manglende koncentration, nervøsitet, træthed eller rastløshed.

Undersøgelser tyder på, at 15 minutters afslapning om dagen er nok til at neutralisere stress' negative indvirkning på immunsystemet.



Kilde: psykolog og leder af Center for Stress, Thomas Milsted





Gode råd om stress



Stress kan være en forløber for depression. Og man har større risiko for at udvikle depression, når man har stress. Træk i bremsen, mens du stadig kan.



Husk, at du har både et arbejdsliv og et privatliv.

Tag ordentligt vare på begge dele. Lev et fuldt liv, men sæt en klar grænse mellem job og hjem. Bliv færdig med arbejdet, når du lukker døren og går hjem. Brug evt. et ritual, som fortæller dig, at du nu er færdig for i dag, så du får følelsen af, at din arbejdsdag er slut..



Hav realistiske forventninger til dig selv og andre

Drop skyldfølelsen, når du ikke er i stand til at gøre mere, også selv om du ved, at det ville være godt, hvis du kunne. Hvis du oplever kritik eller utilfredshed fra forældre, så drop forsvarstalen og giv dem ret og påpeg, at det er det, der er muligt under de omstændigheder - i stedet for at påtage dig ansvaret for noget, som ligger uden for din rækkevidde.



Analyser din stress

Det er din personlige stress, som du skal have bugt med. For eksempel at planlægge så hverdagen bliver nemmere. Men der kan også opstå en generel stress på jobbet, hvis institutionens arbejde og organisation er tilrettelagt på en uhensigtsmæssig måde. Find ud af, hvad der er din afdeling, og hvad arbejdspladsen skal tage fat i og gøre til et kollektivt ansvar. Hvad er dit, og hvad er andres ansvar?



Sig det højt

Sig klart og tydeligt, hvad du vil/kan være med til på arbejdet, og hvad du finder uhensigtmæssigt, så du selv og andre ved, hvor de har dig, og ikke skal gætte, hvad du mener og føler.



Kom i gang hvis du har det dårligt

Sørg for at få ladet op og for at få gode oplevelser i dit privatliv. Vær meget opmærksom på, hvis du efterhånden aldrig orker en gåtur, en løbetur eller biograftur, selv om du ved, det ville være godt for dig. Det er et faresignal, hvis du ikke kan komme op af sofaen. Træthed er et af de første signaler på, at det ikke går den rigtige retning. Træthed bekæmpes bedst - ikke med inaktivitet, men med aktivitet. Så gør det, der giver glæde og energi.



Kilde: Psykolog Joanna Wieclaw, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus