Pædagoger bruger ikke ankestyrelsen

Pædagoger, lærere eller andre fagfolk, som arbejder med børn, har pligt til at underrette de kommunale myndigheder, hvis de får mistanke om, at et barn er udsat for omsorgssvigt. De kan dog også sende underretningen direkte til Ankestyrelsen.

Men selvom antallet af underretninger til Ankestyrelsen steg stødt fra 67 i 2006 til 184 i 2008, var der tilsyneladende ikke en eneste pædagog iblandt underretterne. Det viser en opgørelse fra Ankestyrelsen.

Chefkonsulent i Ankestyrelsen, Merete Forum Pedersen, bekræfter opgørelsens resultat, men påpeger, at tallene endnu ikke er færdigbehandlede.

"Det er ikke de endelige tal, men tallene indikerer, at der ikke har været nogle henvendelser fra dag- og fritidstilbud," siger hun.

Ankestyrelsen startede i april 2009 kampagnen 'Tag signalerne alvorligt', som skulle gøre fagfolk, heriblandt pædagoger, opmærksomme på, at de kan underrette Ankestyrelsen direkte. Og kampagnen ser ud til at virke.

Ankestyrelsen har foretaget en stikprøve, som ifølge Merete Forum Pedersen viser, at antallet af underretninger til Ankestyrelsen er steget siden kampagnen gik i gang. Hun bekræfter også, at der siden kampagnens start i april har været henvendelser fra pædagoger. De endelige tal kan dog ikke offentliggøres endnu, påpeger hun.

"Underretninger fra fagfolk har som regel en vis tyngde. Og det betyder, at vi er nødt til at vente, indtil de pågældende sager er afsluttet," lyder det fra Merete Forum Pedersen.



Læs mere på nettet:

Underretningerne er vigtigst

Det vigtigste er, at fagfolkene laver de nødvendige underretninger. Om de lander i kommunerne eller hos Ankestyrelsen kommer i anden række, mener Henrik Horster, ankechef i Ankestyrelsen.

www.boernogunge.dk