Pædagoger advarer. Reformen er hård for inklusionsbørn

Børn med særlige behov har ikke fået en bedre skoledag efter folkeskolereformen.Hele 57 procent af skole- og fritidspædagogerne mener, at inklusions­opgaven er blevet sværere at løfte efter skolereformen. Det viser en undersøgelse gennemført blandt omkring 1.100 skole- og fritids­pædagoger i januar 2015.

Især den lange skoledag er hård for børnene, viser undersøgelsen.

’De børn, som vi skal inkludere i folkeskolen, har ingen gavn af længere skoledag’, skriver en pædagog i en kommentar i undersøgelsen.

Andreas Rasch-Christensen, som er forskningschef på Via University College, kan godt forstå, at pædagogerne synes, at den længere skoledag er hård for inklusionsbørnene. »En længere skoledag er uhensigtsmæssig for en del af de elever, der skal inkluderes. Hvis man bare sætter elever med for eksempel autisme ind i den almindelige undervisning – og så tilmed lader den vare længere tid – så udfordrer det de elever,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Problemet er efter hans mening også, at reformen ikke har ført til ændrede arbejdsformer for lærere og pædagoger.

»Når dagen bare bliver længere, så underviser man, som man hele tiden har gjort, og laver pædagogisk arbejde, som man hele tiden har gjort, og det presser den her type elever,« siger han.



Flere og tungere. Men ikke kun reformen er skyld i, at børn med særlige behov har det svært i skolen. Der er, som pædagogerne i undersøgelsen også peger på, ­kommet flere og tungere inklusionsbørn. Det er ikke et tilfælde. Mange kommuner lukker deres specialtilbud og flytter børnene over i folkeskolen. Derfor er der de seneste par år kommet omkring 10.000 nye elever, der skal inkluderes i folkeskolen, påpeger Andreas Rasch-Christensen.

»Der kan ikke være tvivl om, at skolerne har fået flere og tungere inklusionsbørn. Ikke alle steder er det lykkedes at få flyttet de ­specialpædagogiske kompetencer med over i undervisningen. Og for få steder har man været gearet til at tage imod dem,« siger Andreas Rasch-Christensen og tilføjer, at reformen netop skulle understøtte inklusionen af de mange nye børn.

De specialpædagogiske kompetencer og erfaringer fra de tilbud, kommunerne har nedlagt, bør også bidrage til at integrere inklusionsbørnene i almenundervisningen, mener han.

»Derfor er pædagogernes indtog i folkeskolen vigtig, for inklusion kræver specifikke specialpædagogiske kompetencer,« siger Andreas Rasch-Christensen.



Ikke overrasket. Formand for BUPL Elisa Bergmann er bekymret over, at inklusionsopgaven er blevet tungere at løfte i skolen.

»Men jeg er desværre ikke overrasket. Det falder jo i tråd med, at pædagoger og lærere ellers oplever, at de har rigtig meget pres på i folkeskolen. Mange steder har man ikke nået at implementere reformen. Man har kun fået flere timer, det vil sige mere af det samme. Og det gavner ikke de børn, der har nogle særlige forudsætninger,« siger Elisa Bergmann.

Lærere og pædagogers sam­arbejde er heller ikke implementeret godt nok, mener hun. »Man har ikke tid til at organisere en dag, hvor man tager hensyn til, at her er nogle børn, som vi skal tage særlig hånd om, og som har nogle særlige udfordringer,« siger hun.

Nogle pædagoger har også svært ved at gøre deres arbejde godt nok, fordi deres arbejdstid er fordelt ud på flere årgange i skolen. Måske har de kun 20 minutter ad gangen på en årgang, fortæller Elisa Bergmann.

»Forudsætningen for, at man kan bruge sin pædagogfaglighed til at sikre trivsel, udvikling og læring for alle børn, er, at man som pædagog kender barnet, at man har en god relation, og at børnene føler sig trygge ved en. Det er dér, inklusionen virker. Når man har 20 minutter hist og pist, så kommer det ikke til at lykkes,« siger Elisa Bergmann, der efterlyser mere ledelsesopbakning og bedre organisering af hverdagen, for at inklusionsopgaven skal lykkes.



Det viser undersøgelsen

57 procent af skole- og fritidspædagogerne mener, at inklusionsopgaven er blevet sværere at løfte efter folkeskolereformen. Her er deres forklaringer:



Ressourcerne er blevet knappe/dårlig økonomi 15,0%

Den lange skoledag er hård for børn 22,2%

Flere og tungere inklusionsbørn 21,6%





Det siger pædagogerne om inklusion i skolen

»For mange børn med særlige behov er skoledagen alt for lang i 0.-3. klasse.«



»En længere skoledag gør det sværere at inkludere børn, der har det svært både fagligt og socialt, fordi de er trætte og brugte og dermed urolige og ukoncentrerede sidst på dagen.«



»Før reformen havde vi et undervisningstilbud på skolen til de elever, der havde vanskeligt ved at rumme en almindelig klasse. Nu skal de samme elever kunne magte en lang dag med mange elever.«



»Jeg oplever, at inklusionen på min skole i højere grad har været et besparelsesprojekt end et inklusionsprojekt. Vi har langt færre ressourcer til inklusion nu.«



»Det er en alt for stor mundfuld både at varetage undervisningen og samtidig hjælpe de børn, som har ekstra brug for det. Der bliver desværre flere og flere af dem i hver klasse.«



»Der er flere børn, som kræver inklusion, og de har det meget vanskeligere i dagligdagen som følge af skolereformen, da der ikke er den samme kontinuitet og genkendelighed.«



»Aldrig før har så mange børn været tabt i undervisningen.«



»Flere inklusionselever i klassen, men samme personaledækning. Lærerne er kun i begrænset omfang blevet klædt på til opgaven.«



»Der er kommet en tsunami af børn med særlige behov, der skal inkluderes. Vores skoleleder har fortalt, at det koster en lærerstilling, hvis der er et barn, der skal på specialskole.«



Kilde: ’Arbejdet i skole efter folkeskolereform – status 2’, udarbejdet af BUPL, januar 2015