Pædagog nomineret til undervisningspris: Vi forventer noget af hinanden

Styr på strømperne og hurtigere omklædning til idræt belønnes med flødeboller. Meditation og massage er en del af skoledagen. Mangler der plantekasser og pergolaer i skolegården, så bliver børnene sat til at bygge dem selv.

»Det er livsduelighed at kunne binde sine snørebånd og kunne klokken. Vi forlanger af børnene, at de tager ansvar. Hvis de har glemt deres gymnastiktøj, så taler vi om, hvad de selv kan gøre for at huske det,« siger Keld Hansen, der har været pædagog på Ny Hollænderskolen på Frederiksberg i 17 år. Med årene er han kommet til at spille en mere aktiv rolle i undervisningen for at støtte op om trivsel, det sociale og livsduelighed, som blandt andet handler om at kunne finde sine sokker og bære sin skoletaske selv.

»På samme måde med lektierne. Hvis nogen ikke har nået at læse lektier, fordi de skulle til fodbold, så forklarer vi, at skolen bare er vigtigere.

Hvis de vil være professionelle fodboldspillere, så skal de kunne læse en kontrakt. Og så begynder de at forstå, hvorfor de skal lære tingene,« siger han.

Keld Hansen og lærerkollegerne i teamet omkring 3.C var for nylig med i opløbet til Politikens Undervisningspris. Forældre og elever nominerede teamet for samarbejdet mellem de to faggrupper som helt specielt og prisværdigt båret af engagement og kærlighed til børnene.



Matematik i skolegården. ’Keld kan have fem børn hængene på sig og inddrager børnene i småreparationer og byggeprojekter på udearealerne. Han tog tid på den sløsede omklædning efter idræt og lovede flødeboller den dag hele klassen kunne klare det på 10 minutter. Det lykkedes. I UU-timerne taler han med eleverne om det, der rører dem: det amerikanske præsidentvalg, frygt for en Tredje Verdenskrig og hvorfor vinderen af Melodi Grand Prix har fuldskæg og går i kjole,’ lyder det i en af indstillingerne.

»Jeg prøver at give børnene et andet perspektiv og forklare dem, hvad de skal bruge matematik og evnen til at kunne læse til,« siger Keld Hansen, som forsøger at trække verber og regnestykker ud i SFO-tiden.

Eksempelvis har han brugt matematik til at bygge en pergola i skolegården sammen med børnene, hvor de selv skulle måle, save, skrue og sørge for, at brædderne var i vater.

»For man kan jo godt sidde med linealen og måle i bogen, at lastbilen er 10 meter. Men herude måler de 10 meter og balancerer et bræt på fire meter, så de får en fornemmelse af, hvordan det er i virkeligheden,« forklarer han og slår ydmygt ud med armene:

»Der er altså tusinder andre derude, der gør det samme som os!«



Trivsel og læring. Mest af alt er Keld Hansen og lærerteamet enige om, at det sociale og trivselen skal fungere, før undervisningen kan synke ind.

»Uden et socialt fundament, hvor alle har det godt og er glade for at gå i skole, er der ingen læring eller fag-faglighed,« siger han.

Hver uge holder han og klasselæreren 45 minutters forberedelsesmøde , hvor de har valgt at fokusere på det sociale og elevernes trivsel.

»Jeg synes, det har været vildt modigt, at lærerne har turdet skubbe pensum væk, hvis det sociale ikke har fungeret,« siger han anerkendende og peger på, at det gode samarbejde mest af alt skyldes en cocktail af rigtig god kemi og respekt for hinandens faglighed.

»Vi vil det samme. Og vi ved, at det sociale er så vigtigt,« siger han.