På mission i Kosovo

Interessen fra børnene var lige så stor som afstanden mellem Danmark og Kosovo. Mange spørgsmål blev stillet, inden pædagog Anne Dorthe Bøjgaard Nielsen tog afsked med børnene i Satelitten - den SFO i Kolding, hvor Anne Dorthe til daglig arbejder, og som er specialiseret i børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Især drengene var meget interesserede og syntes, det var sjovt at prøve hele hendes armygrønne udstyr. På et Europakort viste hun dem Kosovo, og hun tegnede den danske FN-lejr Camp Olaf Rye med soldaterhjemmet i midten. Her har hun feriejob frem til midten af august.



Ser mennesket førs Inden hun rejste den 7. juni, fik hun en uges militært grundkursus, hvor hun lærte at skyde med pistol, håndtere et maskingevær, udøve førstehjælp, og hun kom på en overlevelsestur. Alt sammen i grøn uniform.

I sit arbejde i SFO'en, er Anne Dorthe altid meget optaget af at følge det enkelte barn. At give det en struktureret hverdag og skabe udfordringer, som udvikler barnet.



"Jeg glæder mig over de små udviklingsmæssige fremskridt hos børnene. Det er en udfordring at aflæse behovene hos børn med nonverbalt sprog. For mig drejer det sig om at se mulighederne frem for begrænsningerne. For eksempel at drengen i kørestol sagtens kan være med til at spille fodbold. Jeg ser barnet først og derefter barnets handikap," siger Anne Dorthe og mener, at hun har samme tilgang til de danske 'Jenser' i Kosovo.



"Jeg ser manden først, dernæst at han er soldat," siger hun.

Den menneskelige tilgang til barn som soldat har altså ligheder, men der er stor forskel på omgivelserne i Kolding og i Kosovo. Den danske lejr er indhegnet af pigtråd og ligger i en smuk dal omgivet af høje bjerge. Lige i nærheden ligger Ibar-floden, som adskiller kosovoalbanere og serbere i byen Mitrovica. Der ruller en konstant strøm af pansrede mandskabsvogne ind på det overfor liggende værksted, og pludselig overdøves lyden af en klaprende helikopter, der lander 100 meter fra soldaterhjemmet eller 'Kuffen', som soldaterne kalder det.

Kuffen består af fire containere på i alt 42 kvadratmeter og er Anne Dorthes arbejdssted. Når hun skal handle uden for lejren, får hun følge af to bevæbnede soldater.



"Jeg var i Bosnien i 1998, og siden har jeg brændt for at arbejde med soldater. Soldaterhjemmet er et helle, et fristed for soldaterne. En hjem, der har åbent 24 timer i døgnet. Jeg håber, at jeg kan få øjnene op for den enkelte soldat. Jeg ved udmærket, at jeg ikke kan redde alle med problemer, men jeg kan lytte og høre, hvad de har på hjerte. Bruge min pædagogiske baggrund i arbejdet," siger Anne Dorthe.

"Jeg ser mit feriejob som et stykke pædagogisk arbejde, hvor det handler om at skabe tryghed og tillid. Anerkende den enkelte som værdifuld og enestående," siger Anne Dorthe.



Spørgsmål om liv og død. Det er KFUM's Soldatermission, der driver soldaterhjemmet, og Anne Dorthe har også en kristen grundholdning til livet.

"Når man arbejder i verdens brændpunkter bliver livets store spørgsmål om liv og død aktuelle. Jeg vil ikke diskutere religion, men gerne føre en dialog. I små andagter vil jeg fortælle noget om, hvorfor jeg tror, som jeg gør. Det bliver noget med at benytte forskellige metoder og redskaber, så flere sanser inddrages. For eksempel at bruge visuelle eller auditive virkemidler - det kan være at tænde et lys eller spille et stykke musik," fortæller Anne Dorthe.



Hendes arbejde på soldaterhjemmet består især i at være til stede og bruge sin indfølingsevne. Hun lytter intenst og er opmærksom, mens kaffen og de hjemmebagte kager serveres for soldaterne. Og især køkkenet på Kuffen er et godt sted at snakke eller sætte aktiviteter i gang.

"Særligt populært er det såkaldte 'lagkagebanko', hvor hovedgevinsten er en rigtig lagkage, som vor bedstemoder lavede den," fortæller Anne Dorthe.



Mindre gevinster er lakridser og bolsjer, som pædagogen har med hjemmefra. Kuffen er fyldt, når der er lagkagebanko. Der grines og jokes, mens soldaterne skråler om kap stående på stolen. De bruger således Kuffen til hygge og afslapning, og her er alle lige uanset militær rang eller baggrund.



Berejst og beriget. På Kuffen bruger Anne Dorthe meget tid på at snakke og skabe en god stemning blandt soldaterne. Hun ved godt, at voksne ikke kan opdrages, men derfor holder hun sig ikke tilbage med sine synspunkter som: 'Du kan ikke hade en, du aldrig har snakket med' eller 'Her i vores hjem er der plads til alle, og 'Vi skal behandle hinanden med respekt'.

På spørgsmålet, hvad hun selv får ud af sin orlov, er svaret:

"Jeg bliver beriget og lærer noget om andre kulturer. Måske får jeg besøgt nogle skoler og institutioner i Kosovo. Det håber jeg," siger Anne Dorthe, der også tror erfaringen fra Kosovo vil gavne hendes arbejde, når hun vender hjem til Kolding senere denne måned.



"For eksempel hvis vi i institutionen får et barn, som kommer fra Kosovo. Så vil det være en god tilgang til familien, at jeg har besøgt deres hjemland," siger pædagogen, som tidligere har været i Bosnien og arbejdet med børn og unge i krig.

"De børn gjorde et dybt indtryk på mig. Jeg tænker ikke krig, når jeg tænker på soldater. For den fredsbevarende styrke i Kosovo er med til at bygge samfundet op. De er for eksempel med til at lægge et fortov til børnene, så de får en mere sikker skolevej," siger Anne Dorthe, som selv er glad for at have gjort en indsats.