Overenskomst 2013. Arbejdstiden i folkeskolen skal forhandles

Med folkeskolereformen er der lagt op til, at skolepædagogerne får en større rolle i undervisningen. En længere skoledag betyder flere undervisningsopgaver til både lærere og pædagoger, men hvor lærernes arbejdstidsregler faldt på plads med Folketingets lovindgreb i forårets lockout, skal der først nu forhandles om de vilkår, der skal gælde for skolepædagogerne, når reformen træder i kraft i 2014.

Under overenskomstforhandlingerne tidligere i år blev BUPL og Kommunernes Landsforening (KL) enige om at gemme spørgsmålet om arbejdstiden, til der var klarhed over lærer­nes regler. De forhandlinger går i gang på et såkaldt sættemøde den 2. september, og BUPL’s formand, Henning Pedersen, tror på, at det kan lade sig gøre at få en aftale, selvom det ikke lykkedes for lærerne.

»Vi er nødt til at tilpasse vores arbejdstidsaftale til de nye vilkår, som folkeskolereformen medfører. Men vi har en aftale, som er noget værd for medlemmerne. Så hvis vi skal lave om på arbejdstidsreglerne, skal vi have noget ud af det,« siger han.



Ligeværdigt samarbejde. Da forhandlingerne foregår i overenskomstperioden, kan de hverken udløse lockout eller strejke. Kan BUPL og KL ikke blive enige, vil arbejdstiden først komme på bordet igen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015. Det samme vil være tilfældet, hvis der bliver indgået en aftale, som skolepædagogerne stemmer nej til.

Det vil i givet fald betyde, at folkeskole­reformens første år skal gennemføres med ét sæt regler for lærerne og et andet sæt regler for pædagogerne. Og det kan nemt blive noget rod, forudser Henning Pedersen.

»Det vil bremse mulighederne for at få det ligeværdige samarbejde mellem lærere og pædagoger. Med skolereformen er der lagt op til, at pædagogernes kompetencer skal anerkendes på lige fod med lærernes, så vi i fællesskab kan udvikle en bedre folkeskole. Derfor mener jeg også, at KL må have en åbenlys interesse i at få en aftale på plads nu,« siger han.

Som i lærernes nuværende aftale er der også afsat tid til blandt andet forberedelse og evaluering, når det gælder skolepædagoger. Men systemet er lidt anderledes. Hvor lærernes udgangspunkt er, at de skal undervise cirka 25 timer om ugen, har pædagogerne en pulje på 218 timer om året til andre opgaver, herunder forberedelse, evaluering og møder.

»Vi vil kæmpe for, at pædagogerne fortsat skal have tid til planlægning, evaluering og møder, at de kan disponere over en del af deres arbejdstid selv, og at de får indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet. De muligheder skal være der, så må vi diskutere formen,« siger Henning Pedersen.



Tom trussel. Børn&Unge har forsøgt at få en kommentar fra KL’s chefforhandler, Michael Ziegler. Han har ikke kunnet afse tid til et interview, men har tidligere sagt til Radioavisen, at det skal være slut med aftalt tid til forberedelse.

»Vi vil grundlæggende gå efter det samme, som vi gik efter ved lærerne. Det vil sige, at vi får arbejdstidsregler, hvor det er lederen, der leder og fordeler arbejdet og disponerer, hvad arbejdstiden skal bruges til,« lød meldingen.

Han tilføjede, at hvis pædagogerne vil fastholde ’de umoderne arbejdstidsregler’, risi­kerer de, at kommunerne ansætter flere lærere på bekostning af pædagoger. Men det opfatter Henning Pedersen som en tom trussel.

»I næsten alle tilfælde vil en lærer tjene mere end en pædagog, uanset hvordan man regner på det. Selvfølgelig respekterer vi den ledelsesret, som skolelederne og lederne af skolefritidsordningerne har, men KL må også have interesse i at få en aftale, som begge parter er tilfredse med,« siger Henning Pedersen.



Hvem er skolepædagogerne?

Der er mellem 12.000 og 14.000 skolepædagoger, men deres forhold er meget forskellige. Den største gruppe bruger en mindre del af arbejdstiden i undervisningen (typisk 5-10 timer om ugen for en fuldtidsansat) og resten af tiden i skolefritidsordningen. Så er der en gruppe, som kun arbejder i fritidsordningen, og endelig er der skolepædagoger, som er tilknyttet specialundervisningen, og som udelukkende arbejder i elevernes skoletid.



Hvad er et sættemøde?

De fleste overenskomstforhandlinger begynder med et sættemøde. Her hilser man høfligt på hinanden og præsenterer de overordnede synspunkter. Samtidig bruger man mødet til at fastlægge en køreplan for det forestående forhandlingsforløb. BUPL og Kommunernes Landsforening (KL) har sættemøde om skolepædagogernes arbejdstid 2. september, og efter planen skal forhandlingerne være afsluttet inden udgangen af oktober – med løs bagkant. Bliver der indgået en aftale, vil den blive sendt til urafstemning blandt de berørte BUPL-medlemmer.



Hvordan gik det lærerne?

De fleste husker nok, at skolelærerne i foråret var ramt af en lockout, som endte med et lovindgreb. Her valgte Folketinget at følge KL’s krav om give skolelederne ret til at fordele arbejdstiden.

Både nu og fremover vil lærerne have en årlig arbejdstid på cirka 1.680 timer, som de fleste andre offentligt ansatte. Men i den endnu gældende aftale er grundprincippet, at lærererne underviser cirka 25 timer om ugen, svarende til 1.000 timer om året. Når skolereformen træder i kraft i august 2014, er det lagt op til den enkelte skoleleder, hvor meget tid der skal bruges på undervisning, og hvor meget tid der skal være til forberedelse, evaluering, møder og skole-hjem-samarbejde.

Det er fortsat muligt at indgå lokalaftaler, der fraviger eller supplerer overenskomsten, men som der står i bemærkningerne til loven, er det ikke intentionen, at aftalerne skal indføre nye begrænsninger i ledelsesretten.