Omsorgssvigt: Hver fjerde leder bryder loven

Hvis en institutionsleder har mistanke om, at et barn er udsat for omsorgssvigt, har lederen pligt til at underrette kommunen. Alligevel indikerer en ny undersøgelse foretaget af Børn&Unge, at op mod hver fjerde institutionsleder har undladt at underrette kommunen om en mistanke om omsorgssvigt.



Børn&Unge har spurgt lederne, hvorfor de ikke altid underretter, som de skal. En leder skriver, hvorfor hun ikke underrettede kommunen om vold mod et barn i en familie af anden etnisk baggrund end dansk.

"Vi har mange tosprogede forældre. For flere af dem, ligger det i deres kultur, at det er OK at slå på børn. I stedet for at lave en underretning, taler vi med forældrene om, at det er forbudt at slå sine børn her i Danmark," skriver hun således.



En anden leder fortæller, at hun ikke har underrettet på grund af trusler fra forældrene. En tredje leder fortæller, at hun frygtede, at en sag om omsorgssvigt ville skade barnet yderligere i den pågældende situation. Institutionen brugte i stedet selv ressourcer på at hjælpe barnet i institutionen.



Ikke overrasket. Resultatet af undersøgelsen kommer ikke bag på Grethe Kragh-Müller, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Hun har stor viden om daginstitutioners indsats for udsatte børn og påpeger, at pædagogerne afvejer forskellige forhold, før de underretter kommunen om omsorgssvigt. De kan af og til selv løse problemerne, for eksempel gennem samtaler - sådan som lederen gjorde i voldssagen, der bundede i kulturforskelle.



Men hun understreger, at lederne skal underrette kommunen om sådanne sager, hvis forholdene ikke forbedrer sig, efter at man har talt med familierne.

Ifølge Grethe Kragh-Müller kan manglende tid også være en årsag til, at lederne undlader at underrette.

"Lederne har en lang række pædagogiske og administrative opgaver, som er meget tidskrævende. Derfor kan det simpelthen være svært for dem at finde den tid, der skal til for at udfylde de skriftlige underretninger."



Samtale og tillid. Grethe Kragh-Müller har selv arbejdet i en socialforvaltning. Efter hendes mening er det forhold, at underretningerne sker skriftligt og ikke kan ændres også medvirkende til ledernes tøven.

"Når man laver en skriftlig underretning, virker det så fast og endeligt. Min erfaring er, at pædagoger hellere vil ringe til socialforvaltningen og snakke om tingene. På den måde føler de, at de kan få et samarbejde med socialforvaltningen, uden at der absolut skal laves en underretning," siger hun og efterlyser øget fokus på samtale mellem institutioner og kommuner.

For at systemet med underretninger kan fungere optimalt, er det også vigtigt, at lederne har tillid til kommunen, fortæller Grethe Kragh-Müller. Når kommunerne ikke kvitterer for ledernes underretninger, hvilket hver fjerde leder ifølge Børn&Unges undersøgelse har oplevet, kan det starte en ond cirkel, hvor lederne mister troen på systemet og derfor undlader at underrette fremover.



"Hvis en leder sender en underretning om en sag, hvor barnet åbenlyst er udsat for omsorgssvigt, og kommunen ikke melder tilbage, så gavner det ikke samarbejdet. Og så kan det godt være, lederen i fremtiden forsøger at hjælpe barnet på en anden måde," siger hun.



Efterlyser sparringspartnere. BUPL's formand, Henning Pedersen, blev overrasket, da han hørte undersøgelsens resultat. Han mener dog, at en del af forklaringen skal findes i, at der i sager om omsorgssvigt ofte opstår tvivl om, hvorvidt en underretning er på sin plads. Derfor efterlyser han, ligesom Grethe Kragh-Müller, kommunale sparringspartnere til pædagogerne.

"Det ville være en stor hjælp for lederne, hvis de altid kunne vende sagerne med nogen i kommunen, uden at der nødvendigvis skulle sendes en underretning," siger han.



Grethe Kragh-Müller fra DPU understreger, at lederne skal overholde deres underretningspligt. De fungerer nemlig ofte som bindeled mellem barn og kommune.

"De børn, som bliver udsat for omsorgssvigt, skal have hjælp fra systemet så hurtigt som muligt. Og det er pædagogerne, som bedst kan gøre kommunen opmærksom på, at barnet har brug for hjælp," siger hun.





Det siger undersøgelsen



Undersøgelsen er iværksat af Børn&Unge. Svarene er hentet blandt de daginstitutionsledere, som er tilmeldt BUPL's medlemspanel, samt blandt brugerne af BUPL's lederportal. 153 ledere har svaret på undersøgelsen, som foregik i juni-juli 2008.



Sådan spurgte vi:

'Har du nogensinde undladt at lave en indberetning, selv om du havde mistanke om omsorgssvigt?'



Sådan svarede de:

Svar Antal P rocent

Ja 38 25

Nej 96 63

Ubesvaret 19 12

I alt 153 100