Ombudsmand går ind i Ballerup-sag

Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen har besluttet at undersøge en sag i Ballerup Kommune om mulig krænkelse af Ballerupledernes ytringsfrihed. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ombudsmanden samt et brev fra Hans Gammeltoft-Hansen sendt til Ballerup Kommune.

Baggrunden for ombudsmandens indgriben er forhold, som er blevet omtalt i en række artikler i Børn&Unge det forløbne år (se Børn&Unge nummer 38 og 43/2004 samt 24/2005).

"Ud fra de beskrevne forhold, kan man ikke udelukke, at der er tale om en forkert opfattelse hos kommunen om reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed," siger Hans Gammeltoft-Hansen om baggrunden for at undersøge sagen nærmere.

"Men det vil jeg jo erfare. Jeg har foreløbigt bedt om en redegørelse fra Ballerup Kommune med henblik på at afklare, om jeg skal tage sagen op," siger ombudsmanden.

Hvad hæfter du dig særligt ved i de udtalelser, som daginstitutionslederne kommer med?

"At det især er anonyme institutionsledere, der citeres, og at de skulle have fået mundkurv på," siger ombudsmanden og slår fast, at offentligt ansatte har ret til at udtale sig om egne arbejdsforhold ved navns nævnelse.

Han vil derfor undersøge, om kommunen kan have fejlfortolket denne ret.

"Kommunen har måske ikke gjort sig klart, at offentligt ansatte som privatpersoner i langt de fleste tilfælde har en ligeså vidtgående ytringsfrihed som alle andre," siger Hans Gammeltoft-Hansen.



Klemt ytringsfrihed. I sit brev til Ballerup Kommune fremdrager ombudsmanden en lang række tilfælde fra kommunen, hvor ytringsfriheden synes klemt. Eksemplerne har han fra Børn&Unges artikler, som blandt andet beskriver, hvordan en daginstitutionsleder fra Ballerup er blevet "offentligt spanket" af kommunalledelsen, fordi den pågældende offentligt har kritiseret kommunens ledelsesstil. Flere anonyme institutionsledere beskriver ligeledes i artiklerne, hvordan de "har fået mundkurv på". Fra artiklen "Man binder os på hånd og mund" citerer ombudsmanden for eksempel en leder for at sige: "Jeg har opbrugt min kvote for, hvor meget man kan sige offentligt, og jeg har ikke lyst til at blive den næste, der bliver banket på plads".

Denne leder husker i øvrigt klart tilfældet med lederen, som blev "offentligt spanket", og hun citeres i ombudsmandens brev videre for at sige: "Det har jeg ikke lyst til at opleve, og derfor tør jeg ikke længere stå frem. Men jeg vil gerne anonymt bekræfte, at der er en dårlig stemning herude, og at det er blevet svært at tale frit som daginstitutionsleder i Ballerup".

En anden leder beskriver, at han har fået mundkurv på og er bange for miste sit job, hvis han udtaler sig. Og i en sag sidste forår om en planlagt lukning af Ballerup-klubben Hedegård Nord fik en klubleder angiveligt direkte forbud mod at udtale sig til pressen, fremhæver ombudsmanden i sit brev.

Endelig lægger ombudsmanden vægt på, at direktionen i Ballerup Kommune - i forbindelse med diskussioner om forandringer på dagsinstitutionsområdet - skriftligt (på en eller flere overheads) har stillet krav om, at "alle ledere forventes at bakke op om resultatet, når der er truffet politisk beslutning", og "frustration over resultatet skal håndteres i leder til leder-dialogen."



Risikerer kritik. På baggrund af indholdet i artiklerne beder ombudsmanden endelig Ballerup Kommune om at forholde sig til de beskrevne forhold, han har fremdraget fra Børn&Unges artikler. Konkret skal Ballerup Kommune udlevere en række dokumenter og oplysninger i forbindelse med de nævnte sager, og i øvrigt redegøre for de påstande og den kritik, der fremsættes i de tre artikler.

I ombudsmandens brev sammenligner han sagen fra Ballerup med en sag fra 1998 om en amtsdirektør i Århus Amt. Han udformede i en kronik til et internt blad et sæt spilleregler for de ansattes ytringsfrihed, som kunne opfattes som indskrænkende. Men det er langt fra den eneste sag, han kunne sammenligne tilfældet Ballerup med.

"Vi har masser af den slags sager herinde, og de kan være meget forskelligartede. En hel del af dem drejer sig om offentligt ansattes ytringsfrihed og andre kan, som vi så det i sommer, dreje sig om Udlændingestyrelsen, som fik undersøgt nogle procedurer og nogle praksisser," siger ombudsmanden, der kalder sagen en "egen drift sag".

"Det er ofte sager, jeg af egen drift vælger at undersøge, efter at de har været fremme i medierne," siger han.

Hvad kan det i givet fald komme til at betyde for Ballerup Kommune, hvis du finder, at daginstitutionsledernes ytringsfrihed er blevet krænket?

"At jeg så udtaler kritik og måske også, som jeg har gjort i nogle af de andre tilfælde og sager, gør nærmere rede for reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed kontra loyalitetspligt og sådan noget," siger Hans Gammeltoft-Hansen.

Siden udgivelsen af de tre artikler, som ombudsmanden har valgt at gå ind i sagen på baggrund af, er der, som Børn&Unge skrev i nummer 29/2005, blevet indgået en fredsaftale mellem kommunen og BUPL's lokale lederråd i Ballerup. Når Ballerup Kommune snarest muligt indsender deres udtalelse og de ønskede dokumenter til ombudsmanden, vil erklæringen angiveligt være i blandt dem.

"Så vil jeg også kigge på den," siger ombudsmanden, der endnu ikke kan sige, hvornår han kan afgøre, om ytringsfriheden er blevet krænket i Ballerup.



Se ombudsmandens regler for ytringsfrihed i artiklen "Ytringsfriheden må ikke begrænses", Børn&Unge nummer 10/2001 (findes i elektronisk udgave på www.boernogunge.dk).