OK 2011: Forsker: Gå efter to år

Det er en helt usædvanlig situation, at lønmodtagerne skylder penge, når de skal forhandle overenskomst. Men derfor er der alligevel god grund til at gøre, som man plejer. Det er i hvert fald det, arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet peger på, når han skal vurdere den prekære situation, forhandlingsfællesskabet KTO er havnet i.



Han mener, der er flere gode grunde til at gå efter en toårig aftale, ligesom det private arbejdsmarked fik i år.



»En etårig periode dur ikke under nogen omstændigheder. Der laver du ikke andet end at betale gæld. Og så løber du ind i et reallønsfald, for der er stort set nul kroner at forhandle om. Inflationen vil være på et par procent, så du får et reallønsfald på to procent,« siger Flemming Ibsen.



»Hvis du deler det ud over to år, så er der også noget at forhandle om, du kan hive nogle positive goder hjem. Du kan vælge at afdrage hele din gæld det første år og så få nogle goder det næste. Du kan også afdrage over to år, så får du lidt hvert år,« siger han.



Bliv i utakt.

Han peger også på en anden fordel ved at tage en toårig overenskomst, nemlig at så vil det offentlige arbejdsmarked blive ved med at forhandle overenskomst et år efter det private.



»Så har du hele banen for dig selv. Hvis du kører forhandlingerne sammen med det private, vil der være alt for meget fokus på den private sektor, og så drukner du i det private slagsmål. Du får heller ikke mulighed for at samle op, hvad de private har fået af goder og putte dem ind i din overenskomstforhandling. Så jeg mener, det er en god idé at være i utakt med det private, fordi du så kan bygge videre på deres resultat og have dine egne forhandlinger for dig selv. Det mener jeg er meget vigtigt. Det taler for en toårig periode,« siger han.



Han mener også, at reguleringsordningen er god at have for de offentligt ansatte, selvom de nu kommer til at tage det sure med det søde.

»Hvis krisen tager af om et par år, begynder lønstigningstakten at stige på det private område, og så hiver de private den offentlige sektor med op – og det sker automatisk,« siger Flemming Ibsen.



Fakta om reguleringsordningen

Reguleringsordningen blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 1987 og har siden været god til at sikre de offentligt ansatte stort set de samme lønstigninger som privatansatte. Reguleringsordningen giver offentligt ansatte 80 procent af forskellen mellem privatansattes og offentligt ansattes lønstigning.



Et eksempel:

Lønstigning hos privatansat: 100 kroner

Lønstigning hos offentligt ansat: 70 kroner.

Difference: 30 kroner.

Reguleringsordning giver 80 procent af 30 kroner = 24 kroner.

Samlet lønstigning for en offentligt ansat efter regulering: 70 kroner + 24 kroner = 94 kroner.



Midlerne fra reguleringsordningen bliver udbetalt 1. oktober hvert år. Men for første gang nogensinde har de kommunalt ansatte været lønførende. Derfor giver reguleringsordningen et negativt resultat. Det skønnes, at der kommer et minus på 1,4 procent, som offentligt ansatte pr. 1. oktober burde sættes ned i løn. Det bliver de så ikke, fordi KTO og Kommunernes Landsforening har aftalt, at gælden først skal indfries ved de kommende overenskomstforhandlinger.



Kilde: dlf.org