OK 2011: BUPL har brug for nye venner

FOA er stor nok til at klare sig selv. Sundhedskartellet har sat en langsigtet dagsorden. Derimod er det anderledes for pædagogernes fagforbund, BUPL, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, lektor ved Aalborg Universitet. Han har fulgt forårets dramatiske overenskomstforhandlinger tæt.



"BUPL hænger lidt alene og forladt der af de andre. BUPL har brug for et KTO-fællesskab, hvis man skal komme videre og få noget ekstra ved de næste forhandlinger. Og BUPL har også brug for samarbejde med FOA for at komme videre," vurderer han.

BUPL skal nemlig have rettet op på nogle skævheder fra dette års forhandlinger.

"Forbundet kommer lidt forpjusket ud af forløbet. Først siger man ja til et forlig, så bliver man stemt ned i sin hovedbestyrelse. Så laver man et nyt forlig og får flertal i hovedbestyrelsen," ridser Flemming Ibsen situationen op.



Men medlemmerne stemmer nej, og dermed kommer pædagogerne forsinket på banen med deres strejke, mener Flemming Ibsen.

"BUPL kommer ud i en konflikt, efter at de første strejkebølger er kørt," siger arbejdsmarkedsforskeren.

Fordi pædagogerne kommer for sent, kommer de også til at stå meget alene. Og da Kommunernes Landsforenings lockout nærmer sig, er BUPL presset, vurderer Flemming Ibsen.

"BUPL hænger i tovene og bliver reddet fra knock out, som havde ramt BUPL, hvis lockouten var trådt i kraft. Men så smider Mads Lebech en redningskrans med 30 millioner kroner, der kommer et forlig, og BUPL bliver reddet fra den totale ydmygelse," siger han.



For sent på banen. Flemming Ibsen mener, at BUPL skulle have gået i konflikt sammen med FOA, da lejligheden bød sig.

"Så kunne man sammen have sat den pædagogiske gruppes dagsorden meget stærkt. Nu blev det sundhedsgrupperne, der sammen satte en ligelønsdagsorden," siger Flemming Ibsen.

Politikerne blev presset på spørgsmålet om at levere en lønkommission, og det har BUPL også en stor interesse i. Det er nu skrevet ind i BUPL's forlig, at Kommunernes Landsforening konstruktivt skal deltage i en eventuel lønkommission. Og så må man håbe, at den eventuelle lønkommission inddrager pædagogernes lønforhold i deres arbejde, mener Flemming Ibsen.



For ét budskab er det lykkedes pædagogerne at få leveret med strejken:

"Pædagogerne har fået gjort opmærksom på, at de hænger lidt i forhold til deres uddannelse, når vi snakker løn," siger Flemming Ibsen.

Han roser også BUPL's strategi med at gøre den pædagogiske profession mere synlig.



"Det er det, pædagogerne skal. De skal sige, at børnene er fremtidens råstof, at børneopdragelse, børneudvikling og børnepasning kræver professionelt uddannet arbejdskraft. Den opgave skal hverken løses af medhjælpere eller dagplejemødre. Det skal være de bedst uddannedes opgave, og de skal have en ordentlig honorering, hvis kommunerne skal rekruttere og fastholde pædagoger på sigt," pointerer Flemming Ibsen.

Han vurderer, at BUPL har gode muligheder for at vinde gehør for pædagogprofessionen.



"Den dagsorden kan man vinde hos middelklassens vælgere. For er der noget, de går op i, så er det deres egne børn. Spørgsmålet er, om de også går op i pædagogernes vilkår, men det er en nødvendig betingelse, hvis børnene skal have det godt," siger Flemming Ibsen.



Gør hoserne grønne. Han peger på, at daginstitutionerne sammen med ældreområdet og skolen er de største og dyreste kommunale velfærdsområder. De tre velfærdsområder er dækket af fagforbundene Danmarks Lærerforening, FOA og BUPL.

Der ville det være oplagt for BUPL at gøre hoserne grønne hos de to større fagforbund. Forløbet med BUPL's enegang viser nemlig, at BUPL har brug for samarbejdspartnere frem til næste overenskomstforhandling, mener Flemming Ibsen.



"FOA er en konkurrent, for forbundet har en stor pædagogisk sektor med pædagoger, dagplejemødre og pædagogmedhjælpere, og de har sat deres egen dagsorden. I virkeligheden er det måske Danmarks Lærerforening, som BUPL skal kaste sin kærlighed på og lave et samarbejde med," siger Flemming Ibsen.

"Dem har BUPL mest tilfælles med, og på sigt kunne man forestille sig, at man egentlig sluttede sig sammen. Sådan ser det ud i andre lande," påpeger han.



"Men man skal huske på, at Danmarks Lærerforening kan klare sig selv. De har ikke brug for BUPL, men de kunne have en vis interesse i et samarbejde, fordi BUPL har børnene, inden de skal i skole," siger Flemming Ibsen.