OK 2008; Konflikten bryder ud 19. april

130.000 børn vil om 14 dage stå uden fagprofessionel pædagogisk dagpasning. Det er de mørke udsigter for børnene og deres forældre i de kommuner, som BUPL har varslet strejker imod. Institutionerne lukker, hvis det ikke lykkes at få viklet den hårdknude op, som overenskomstforhandlingerne for BUPL's medlemmer er havnet i.

Men ikke meget tyder på, at det vil lykkes. Det var også fornemmelsen i BUPL's hovedbestyrelse, der har set rigtig meget til hinanden de seneste par måneder.



"Det forekommer mig, at strejken rykker nærmere for hver gang vi mødes," konstaterede forbundsformand Henning Pedersen ved det møde, som hovedbestyrelsen havde i sidste uge.

Baggrunden for konstateringen var en forhandling med arbejdsgiverne tre dage tidligere i Forligsinstitutionen. Forhandlingen var beordret af forligsmand Mette Christensen, men den bragte ingen løsning på det problem, som har stillet sig i vejen for BUPL's godkendelse af KTO-forliget. Tværtimod bekræftede forhandlingen, at arbejdsgiverne ikke vil imødekomme BUPL's krav om en ramme, der er større end KTO-forligets 12,8 procent over tre år.



Muligheder afsøges. Forligsmandens beslutning om at udsætte konfliktstarten til lørdag den 19. april fandt Henning Pedersen ubegrundet.

"Vi er så langt fra hinanden, at der skal et mirakel til for at få enderne til at nå sammen. Og selv om jeg gerne ville, kan jeg i øjeblikket ikke se det mirakel for mig. Men jeg mener, at vi skal blive ved med at afsøge mulighederne for at få forbedret det resultat, som vi har sagt nej til," sagde Henning Pedersen.



Hovedbestyrelsen var enig med formanden. Det er således med hovedbestyrelsen i ryggen, at Henning Pedersen og teknisk forhandlingsleder Torben Fersløv Andersen frem til den 11. april, hvor BUPL næste gang mødes med forligsmanden, forsøger at skabe grundlag for en aftale, som BUPL's hovedbestyrelse kan sende til urafstemning blandt medlemmerne.

En svær opgave, erkender Henning Pedersen.

"Intet skal lades uforsøgt, men ærlig talt: Alt tegner til, at vi for første gang skal ud i en overenskomstkonflikt."



Ikke flere udsættelser. Hvis konflikten kommer, regner Henning Pedersen med, at den begynder 19. april.

"Det er min vurdering, at forligsmanden ikke vil benytte sig af muligheden for endnu en udsættelse," siger Henning Pedersen.

Et godt råd til småbørnsforældre i de 15 kommuner, hvis pædagoger er udtaget til strejke, er derfor:



Bestil ferie, ansæt en barnepige, træf aftale med børnenes bedsteforældre, find på noget. Regn det i hvert fald for overvejende sandsynligt, at jeres ungers institution er lukket fra mandag den 21. april.

Hvor længe den holder lukket?

Ring og spørg pædagogernes arbejdsgivere. Eller skriv til statsminister Anders Fogh Rasmussen, der nok er den nærmeste til at vide, om der kommer et lovindgreb.

Og hvornår det kommer.







OK-forlig med de "frie"

Ganske hæderligt og fornuftigt.

Det var ordene, hvormed medlem af forretningsudvalget, Tonny Andersen, sammenfattede sin vurdering af det forlig om en ny overenskomst, som BUPL har indgået med Frie Grundskolers Fællesråd.

Et forlig, som, hvad indhold og økonomisk ramme angår, er næsten identisk med det, som BUPL har sagt nej til at indgå med de kommunale arbejdsgivere. Ikke desto mindre bad Tonny Andersen hovedbestyrelsen godkende forliget og give det sin anbefaling med til urafstemningen blandt medlemmerne.



Det er et paradoks, som Tonny Andersen forklarede på denne måde: Forhandlingerne med de frie grundskoler foregår i statsligt regi. Her er BUPL's medlemstal så mikroskopisk, at det ville blive en kamp mod vejrmøller at forsøge at bryde den ramme, som alle andre har underkastet sig.

Derfor - og fordi han i øvrigt fandt forliget hæderligt og fornuftigt - syntes Tonny Andersen, at hovedbestyrelsen skulle sige god for det.

Og det gjorde hovedbestyrelsen også med stemmetallene 16 for, 7 imod og 4, som hverken stemte for eller imod.





Spørgsmål og svar om konflikten



Hvornår går konflikten i gang?

Forligsmanden har udsat starten med to uger og har mulighed for endnu en to ugers udsættelse. Som landet ligger nu, træder konflikten i kraft ved døgnets begyndelse lørdag den 19. april. Det kan dog ske tidligere, hvis forligsmanden en af de nærmeste dage definitivt opgiver mægling. I så fald starter konflikten på femtedagen efter, at forligsmanden har smidt håndklædet i ringen.



Hvem er udtaget til at strejke?

Det er pædagogisk uddannet personale ved kommunale og selvejende daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber i følgende kommuner: Frederiksberg, Høje-Taastrup, Gladsaxe, Egedal, Rudersdal, Guldborgsund, Kalundborg, Bornholm, Odense, Kolding, Esbjerg, Horsens, Holstebro og Hjørring samt 0-6 års institutionerne i Århus. Strejkevarslet omfatter 13.420 medlemmer, svarende til 23,7 procent af den samlede medlemsskare.



Hvad skal de strejkede leve af under konflikten?

BUPL udbetaler en strejkeunderstøttelse på 1.145 kroner pr. dag til fuldtidsbeskæftigede. For strejkende, som ikke er på fuld tid, nedsættes understøttelsen i forhold til deres timetal.



Hvad koster strejken?

I runde tal 15 millioner kroner om dagen, som hentes i BUPL's dertil oprettede konfliktfond. De samfundsmæssige omkostninger er sværere at beregne, men de kan blive store.



Hvem andre end BUPL-pædagogerne skal i konflikt?

Medmindre der indgås forlig eller fremsættes mæglingsforslag på disse områder, kommer medlemmerne af FOA og af organisationerne under Sundhedskartellet også i faglig kamp.

De tre konfliktområder - BUPL, FOA og Sundhedskartellet - repræsenterer tilsammen omkring 300.000 medlemmer.



Hvad med alle de andre faggrupper på det kommunale område?

Deres organisationer har indgået forlig, som nu er til urafstemning blandt medlemmerne. Afstemningsresultaterne offentliggøres 14. april.



Hvordan afsluttes en strejke?

Her er flere muligheder. Det kan ske ved, at den ene part overgiver sig og accepterer de betingelser, som den anden stiller. En anden mulighed er, at parterne genoptager forhandlingerne og når frem til et forlig. Endelig er der den tredje mulighed, som er, at et flertal i Folketinget stopper konflikten ved lov.



Er et lovindgreb sandsynligt, og hvad er den fagretslige konsekvens af et indgreb?

Hvis det kommer til et indgreb, vil det ikke være første gang, det sker. Historien er tværtimod rig på tilsidesættelser af den såkaldt frie forhandlingsret. Konsekvensen af et indgreb vil være, at de strejkende ufortøvet skal vende tilbage til arbejdet fra den dato, som fastsættes i loven. Hvis de ikke gør det, anses den fortsatte arbejdsnedlæggelse for overenskomststridig, og de strejkende vil være hjemfalden til bod.



Hvor kan jeg følge med?

Nyhederne kan du læse med det samme på www.bupl.dk. Baggrund, reportager og analyser finder du i Børn&Unge.