OK 2008: Et stort skridt nærmere konflikten

Den ene vil have mere, end den anden vil give. Og begge står fast.

Når den konstatering gøres under en overenskomstforhandling, som det skete for Kommunernes Landsforening og forhandlingsfællesskabet KTO tirsdag den 19. februar kl. 01.15, så ved parterne godt, hvad klokken er slået.



Selv om de hovedansvarlige greb til en række eufemismer (forskønnende omskrivninger) a la "afbrydelse" og "tænkepause", er kendsgerningen, at parterne gik fra hinanden uden at have indgået en aftale og uden at aftale et nyt møde. Hvis det ikke er et sammenbrud, så ligner det til forveksling.

Mulighederne for at nå en fredelig løsning er endnu ikke forpasset, men situationen tegner ikke lovende, vurderede forbundsformand Henning Pedersen, da han torsdag den 21. februar gav BUPL's hovedbestyrelse en status.



"Bolden er på arbejdsgiverne banehalvdel. Hvis de vil have et forlig, kan de få et forlig, men det forudsætter, at de kommer med et tilbud, der er bedre, end det de havde med sig sidst, og som et enigt forhandlingsudvalg i KTO sagde nej til. Problemet er, at Mads Lebech (borgmester på Frederiksberg og hovedforhandler på arbejdsgiversiden, red) er yderst, yderst loyal over for regeringen og den økonomiske ramme på 12,8 procent, som der er blevet indgået forlig om på det statslige område," sagde han.



33 timer. Krisen i forhandlingerne blev yderligere skærpet, da sammenbruddet ved KTO-bordet blev fulgt op af et sammenbrud ved det bord, hvor pædagogernes specifikke krav var til forhandling.

Efter 33 timers møder stod det mandag den 25. februar klokken 04.00 klart, at parterne ikke kunne nå til enighed om, hvordan en ramme på 555 millioner kroner skulle anvendes.

Dermed må det anses for mest sandsynligt, at der ikke inden udgangen af februar vil blive indgået forlig, hverken om de generelle eller de specielle krav.

Konsekvensen er, at BUPL og de øvrige KTO-organisationer afsender deres strejkevarsler, som Kommunernes Landsforening modtager med anbefalet brev fredag den 29. februar.



Skt.Annæ Plads Det betyder også, at scenen skifter, og ledelsen af forhandlingerne lægges i andres hænder.

Efter 1. marts er det på adressen Skt. Annæ Plads 5 i det indre København, at alt vedrørende OK 2008 kommer til at foregå. Her har Forligsinstitutionen hjemme, og hertil bliver forhandlerne tilkaldt, når forligsmand Mette Christensen vil tale med dem.



Forligsmandens primære opgave er at forhindre, at der udbryder arbejdskamp. Til det formål har Mette Christensen, der er præsident for Sø- og Handelsretten, en række magtmidler:

Hun kan henstille til overenskomstparterne, at de kommer med indrømmelser, der kan fremme stridens fredelige løsning.

Hun kan pålægge dem at genoptage afbrudte forhandlinger.

Og hun kan udarbejde et mæglingsforslag og sende det til afstemning.

Endelig kan hun udsætte de varslede konflikter i to gange 14 dage. Benytter hun sig af denne mulighed, kan en eventuel konflikt på det kommunale arbejdsmarked tidligst bryde ud 2. maj. o



Følg med på www.bupl.dk





Nyhed: Lovlig pædagogstrejke

Arbejdsnedlæggelser blandt pædagoger forekommer jævnligt. Den første fandt sted 15. april 1966. Siden er mange fulgt efter, men fælles for dem alle har været, at de var overenskomststridige. Det vil sige, at de forbrød sig mod den fredspligt, som indtræffer, når der er indgået en overenskomst.



Hvis den aktuelle forhandling om nye overenskomster ender i en arbejdskamp, vil det være første gang, at BUPL's medlemmer fuldt lovligt og helt efter bogen kan gå i strejke.

Det vil det også være for mange andre kommunalt ansatte. Overenskomststrejker på det kommunale arbejdsmarked hører nemlig sjældenhederne til.



Blandt de opsigtsvækkende af slagsen kan nævnes akademikerkonflikten i 1969, sygehuskonflikten i 1973, socialrådgivernes konflikt i 1981, sygeplejersker og laboranternes i 1995 samt sundhedskartellets i 2002.





Teknisk lønefterslæb

En mere end 10 år gammel skade er hovedårsag til, at forhandlingerne om nye kommunale overenskomster er brudt sammen.

Skaden opstod mellem 4. kvartal 1997 og 1. kvartal 1998, da Danmarks Statistik fandt en ny metode til måling af lønudviklingen. Skiftet fra den ene til anden metode medførte et såkaldt databrud.



Dette databrud, som der siden ikke er blevet korrigeret for, har efter KTO's beregninger udviklet sig til et teknisk lønefterslæb på mellem 11/2 og 2 procent for de offentligt ansatte.

Derfor vil KTO ikke vil nøjes med lønstigninger, der svarer til, hvad der sidste år blev givet på det private arbejdsmarked. Det tekniske lønefterslæb skal indhentes, før at man kan tale om virkelig parallelitet i lønudviklingen, fastholder KTO.

Arbejdsgiverne afviser eksistensen af det omtalte lønefterslæb.