OK 2008: Et nej med konsekvenser

Hva' var det liiige, som skete dér?

For tre år siden stemte ni ud af ti BUPL-pædagoger ja til et overenskomstresultat på 9,30 procent.

I sidste uge stemte seks ud af ti nej til et resultat, hvis værdi summede sig op i 13 procent. For tre år siden anbefalede en samlet hovedbestyrelse og alle de dengang 22 fagforeninger medlemmerne at stemme ja, mens det noget bedre, aktuelle resultat blev anbefalet af ni ud af de i dag 12 fagforeninger og indstillet til forkastelse af tre fagforeninger samt studieorganisationen PLS.



Ja, der skete det, at de studerende og et flertal af pædagogerne og klubfolkene ikke rettede sig efter deres faglige ledere. I kun to af de ni fagforeninger, som anbefalede et ja - BUPL Fyn og BUPL Sydøst - stemte medlemmerne ja. Alle andre steder endte det med et nej.

Nej'et var først og fremmest et ungdommens nej. Blandt medlemmer under 26 år var nej-flertallet nær 85 procent, hvorefter det blev gradvist mindre. Det skiftede først til et ja-flertal blandt medlemmer over 56 år.



Årsag og virkning. Hvor årsagerne til det overraskende klare nej skal findes, og hvad der skal være temaerne for strejken var første punkt på dagsordenen, da BUPL's hovedbestyrelse mødtes 14. maj - dagen efter offentliggørelsen af urafstemningsresultatet.



Forbundsformand Henning Pedersen glædede sig over, at stemmedeltagelsen havde været så høj, og afgørelsen var så klar.

"Medlemmerne vil have flere penge på bordet, og de er parate til at strejke for at få det. Jeg gør mig ingen illusioner om, at det bliver let at nå målet, men vores opgave er nu at få defineret, hvilke forbedringer der skal til. Det er nemlig afgørende vigtigt, at vi i forhold til offentligheden og vores egne medlemmer kan forklare, hvad vi kæmper for," påpegede Henning Pedersen.



Erik Steppat, BUPL Hovedstanden og en af dem, der anbefalede et nej til mæglingsforslaget, gik ind for, at overliggeren bliver sat højt op.

"Vi har ikke fået mere, end de fik på det private arbejdsmarked. Der er heller ikke gjort noget ved det efterslæb, vi har i forhold til sammenlignelige grupper," konstaterede han.



Tro på kampen. Forretningsudvalgsmedlem Allan Baumann så den høje stemmedeltagelse som et bevis på, at pædagogerne ikke er fagpolitisk apatiske.

"Og så vil jeg udtrykke min anerkendelse overfor nej-folkene. De har haft mere føling med medlemmerne end jeg selv og andre, der anbefalede et ja."

Ulla Nygaard, BUPL Århus mente ikke, at medlemmerne stemte nej, fordi de blev opfordret til det.

"De har sagt nej, fordi de tror på den sag, de har kæmpet for det seneste par år. Den har ikke kun handlet om mere i løn, men om bedre arbejdsvilkår, om anerkendelse og om, hvorvidt de gider blive ved med at være pædagoger," sagde hun.

Mette Gerdøe, BUPL Sydøst, den ene af de kun to fagforeninger, som mønstrede et ja til mæglingsforslaget medbragte en hilsen fra et medlem:

"Jeg skal hilse fra et medlem og takke BUPL for et godt stykke forhandlingsarbejde. Vedkommende, som har været pædagog i 30 år, mener aldrig at have set et så godt resultat."



Anne Marie Olesen, BUPL Sydjylland, mente, at der i nej'et ligger gemt en sejr for BUPL.

"Vi er lykkedes med vores professionstankegang: Uddannelse skal kunne betale sig er, hvad jeg hører medlemmerne sige. Indtil hovedbestyrelsen lavede nej'et om til et ja, hørte jeg mange sige, at de endelig havde en fagforening, som stod fast på kravene, og som de kunne være stolte af."

Lars Grenaa fra Pædagogstuderendes LandsSammenslutning tolkede nej'et som summen af mange års opsparet frustration, mens David Nordstrøm fra BUPL Nordjylland havde svært ved at gennemskue, hvad der var sket.

"En del af de begrundelser, jeg har hørt, tyder på, at der er nogen, som ikke helt har sat sig ind i sagerne."



Løsningen. Hovedbestyrelsen var enig om at tolke afstemningsresultatet som både et nej til mæglingsforslaget og et ja til konflikten. Ligeledes var der enighed om, hvad der skal ændres, hvis det skal have medlemmernes opbakning.

Meldingen til de kommunale arbejdsgivere, subsidiært det Folketing, som måtte finde på at gribe ind i konflikten, er, at pædagoger skal have en løn, der er bedre end den nuværende. Lønnen skal afspejle, at de har en 31/2 år lang, videregående uddannelse. Mellemlederne skal, ligesom basisgruppen, have en grundlønsforbedring på ikke to, men tre løntrin, og der skal nedsættes en ligelønskommission, der, som det hedder i en enstemmigt vedtaget udtalelse fra hovedbestyrelsesmødet, "kan komme med forslag til løsning af de lønmæssige skævheder, som rammer pædagoger og andre kvindedominerede faggrupper på det offentlige arbejdsmarked særlig hårdt".