OK 2008: En stærk profession giver anerkendelse

Pædagogerne vil gerne have mere anerkendelse fra politikerne. Men de skal ikke jagte politisk anerkendelse via en lønkamp. Det mener Helle Hedegaard Hein, cand.merc. og ph.d. samt seniorforsker ved Copenhagen Business School. Hun har i en årrække forsket i sygeplejerske- og scenekunstprofessionerne og er især interesseret i, hvad der motiverer og giver mening i arbejdet.

"Giver arbejdet ikke mening for pædagoger og andre i omsorgsfag, bliver de frustrerede, deprimerede og desillusionerede i stærkere grad end mange andre. Pædagoger skiller ikke privatliv og arbejde så meget, som man måske gør inden for andre fag. Det værdisæt, man har som pædagog, er også det værdisæt, man har, når man har fri. Man bruger sit arbejde til at give mening, mens man er på arbejde, men også til at give mening med livet," siger hun.



Når privatliv og arbejde smelter sammen, skal man have anerkendelse fra andre, mener Helle Hedegaard Hein.

"Inden for professionen kan man være enige om, at det er godt, det man laver. Men på et tidspunkt vil man have brug for at dem, man tjener, nemlig forældre og børn, anerkender én fagligt. Politikernes anerkendelse derimod spiller ikke den store rolle," siger hun.



Frustration ikke væk. Frustrationen over manglende forståelse for arbejdsvilkår og professionens særlige forhold vil ikke forsvinde, selv om det skulle lykkes at få mere i løn, mener Helle Hedegaard Hein. Anerkendelsen skal starte indefra, ved at man får skabt en stærk professionsidentitet.

"Der er et skisma i, at pædagogerne vil anerkendes som profession, samtidig med at de opfører sig som gammeldags lønmodtagere. Hvis lønkravet står alene, kommer man ikke til at fremstå som professionsværdige," siger hun.



Helle Hedegaard Hein taler i lighed med Rasmus Willig om kald i forbindelse med de fagområder, der har været eller er i strejke i dette forår. Der er ikke en profession, uden at der er en sag - det kalder man et kald, fortæller hun.

"Det bliver folk hidsige over, fordi det historisk er hæftet på kaldet, at man skal arbejde gratis. Vil man have mere i løn, bør man bruge argumenter om, at man udfører et vigtigt arbejde, som kræver ressourcer," siger hun.

Helle Hedegaard Hein ser det som et stort problem, at både sygeplejersker, pædagoger og lærere råber op om, hvor dårligt det er

at være i deres fag, og hvor dårlig løn, de får.



"Hvis man i stedet fortalte, hvor meningsfuldt et arbejde man yder, og hvor glad og stolt man er over sit arbejde, vil det øge rekrutteringen til faget. Og så kunne man gøre det til et højstatusfag, og lønnen ville komme efter eller parallelt med. Men desværre har nogle fagforeninger forsømt at opbygge en stærk professionsidentitet," siger hun.



Martyrfag. Nu risikerer man, at blandt andre pædagogerne gør sig selv til martyrer, fordi de får at vide, at græsset er grønnere andre steder, og at de endda heller ikke bliver anerkendt. Det kalder Helle Hedegaard Hein "frustrationsregression", som er et kendt begreb inden for motivationsteorien.



"Det betyder, at man søger at få dækket sine behov på det niveau, der motiverer én mest. For pædagoger vil det være, når arbejdet virkelig giver mening - når man ser, at rammerne er der til, at man kan forfølge kaldet. Hvis rammerne ikke er til stede, regredierer man og fokuserer på at få dækket et behov på lavere niveau. Det kan for eksempel være lønnen. Når man så får det behov dækket, virker det ikke, fordi de overliggende behov stadig ikke er dækket. Og man vil stå i en situation, hvor man har kæmpet og sat en masse energi ind på en løsning, som ikke er forløsende," siger hun.