OK 2008: Dorthes dagbog. Første dag efter strejken - som efter en ferie

Bertram på to et halvt år er ikke meget for at give slip på sin mor, Annika. Han har luret, at hun skal til at sige farvel.

"Ih, hvor skal du hygge og lege i dag," forsøger hans mor sig.

Men Bertram skal hverken hygge eller ud og lege i den blå bil. Han klamrer sig til sin mor.



Til sidst bliver Bertram bugseret over til pædagog Dorthe Mathiasen, der tager den grædende dreng op. Hun bærer ham hen til vinduet, hvor de kan vinke farvel til mor endnu engang. Det bliver han nu ikke gladere af.

De næste minutter sidder han i Dorthes trygge favn, helt tæt, helt afslappet på den måde, som kun små børn kan suge sig ind til en fortrolig voksenkrop. Med så meget kropskontakt, som det fysisk er muligt, tanker han vovemod og overskud og lader op til at kaste sig ud i vuggestuens velkendte og alligevel fremmede kaos.



Imens sidder nogle børn ved bordet og mæsker sig med grød, æblebåde og knækbrød. Andre er gået i gang med at lege.

Det er den første dag efter fire ugers pædagogstrejke i den integrerede daginstitution Smykkeskrinet på Frederiksberg. Dorthe Mathiasen er pædagog for 12 vuggestuebørn på stuen Ravklumperne. Og mest af alt minder det om første dag efter en ferie, forklarer hun. Nogle børn klarer afleveringen fint. Andre har som Bertram sværere ved at sige farvel til mor eller far.



"De børn, der reagerer i dag, er de børn, der også kunne reagere på en almindelig hverdag før strejken," fortæller Dorthe. Hun er tillidsrepræsentant i Smykkeskrinet, der er normeret til 48 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.



Ren luksus. Mens Dorthe og de andre pædagoger har strejket, har fem medhjælpere passet 10-11 børn ad gangen.

"Det har været hyggeligt, helt stille og roligt," fortæller Christina Larsen, der er medhjælper hos Ravklumperne.

"Det har været ren luksus. Vi har bedre kunne tage hånd om børnene. Vi skal lige vænne os til, at der er så meget gang i den igen," siger hun.

Og der bliver fuld gang i den i dag. Alle ravklumperne møder i hvert fald op.

"De er rigtig glade for at se hinanden. Men de har jo ikke en alder, hvor de lige løber hinanden i møde," konstaterer Dorthe.



Hun sætter Bertram ned på gulvet. Han er ved at være klar til at møde verden igen. Og han viser, at det passer, når pædagogerne fortæller de bekymrede forældre, at deres børn hurtigt holder op med at græde, når de er blevet afleveret.

Walther på halvandet år er færdig med at spise og tuller rundt på gulvet.

"Mor, mor," siger han til Dorthe. Han har den alder, hvor enstavelsesord fungerer bedst.

Selv om han får at vide, at Dorthe bare er Dorthe, ændrer det ikke spor ved hans opfattelse.

"Mor," gentager han.

"Walther var lige begyndt at kalde mig mor før strejken," siger Dorthe.

"Det kalder han alle for tiden," tilføjer Christina Larsen.



Styrket sammenhold. I smykkeskrinet kan børnene frit gå ud og ind på alle stuerne. Så langsomt siver ravklumperne ud for at udforske huset, men de fleste kommer udenfor på legepladsen i det næsten gode vejr. Også Bertram smutter ud af stuen, men der går ikke lang tid, før han vender tilbage til Dorthes stue. Sammen med Clara på to år kaster han sig rundt i puderne. De hviner af fryd. Hverdagen har indfundet sig igen.

Også for Dorthe og kollegaerne, der kan se tilbage på fire strejkeuger, der har styrket sammenholdet og den faglige profil. Men resultatet af strejken har Dorthe stadig svært ved at se det fantastiske i...



Børn&Unge har fulgt en familie fra Bornholm, en tillidsrepræsentant fra Frederiksberg, en pædagog fra Hjørring og BUPL's formand i de fire uger, pædagogerne strejkede. På vores hjemmesider kan du se, hvad de har lavet, og hvad de har ment om konflikten.