OK 08: Surhed over strejkekontingent

Kontorassistent Kirsten T. Okkerholm har talt med mange pædagoger gennem sit arbejdsliv. Anderledes kan det ikke være, når man som hun har været ansat i BUPL i 36 år og altid har arbejdet i den afdeling på forbundskontoret, som blandt andet håndterer ind- og udmeldelser af organisationen.

De seneste tre uger overgår, hvad medlemskontaktens heftighed angår, dog alt, hvad hun tidligere har været ude for.



"Jeg og mine kolleger har talt i telefon med i hvert fald 300 medlemmer pr. dag. Medlemmer, som i forskellig grad alle sammen har skældt ud over den samme ting, nemlig over at skulle betale et strejkekontingent på 300 kroner om måneden. Hvem har bestemt det, hvorfor skal jeg betale til en konflikt, som jeg ikke selv er deltager i, og hvor længe havde I så tænkt jer, at blive ved med at forlange det der ekstrakontingent? Sådan har spørgsmålene fra den høflige ende af skalaen lydt. I den knap så pæne ende har det mere handlet om, hvor åndssvag medlemmet synes, at BUPL er, og at man derfor enten ikke vil betale de 300 kroner ekstra, eller at man vil melde sig helt ud," fortæller Kirsten T. Okkerholm.



Derfor. Til orientering for læsere, som måtte sidde med nogle af de samme spørgsmål, kan det oplyses, at det er BUPL's hovedbestyrelse, der med hjemmel i organisationens love har udskrevet strejkekontingentet, at samtlige medlemmer - strejkende såvel som ikke-strejkende - skal betale det, og at det vil blive opkrævet, indtil hovedbestyrelsen beslutter at indstille opkrævningen.



Hvis de godt 13.000 pædagoger, som er udtaget til at skulle i strejke, alligevel ikke kommer det, fordi der i sidste øjeblik opnås et forhandlingsresultat, betales det ekstraordinære strejkekontingent tilbage.

Om baggrunden for hovedbestyrelsens beslutning om at udskrive strejkekontingentet siger hovedkasserer Flemming Brøgger Andersen:



"Den konflikt, vi måske skal ud i, koster os i omegnen af 15 millioner kroner om dagen. Vi har mange penge i vores aktionsfond og tilsagn om at kunne låne endnu flere, men vi kan ikke vide, hvor lang tid konflikten kommer til at køre, så det er med henblik på dels en lang konflikt, dels genopbygningen af aktionsfonden til kommende overenskomstkampe, at strejkekontingentet er udskrevet."



Uenighed om strejkestøtte. Hovedparten af de 15 millioner kroner om dagen, som det koster BUPL at køre en overenskomstkonflikt af det besluttede omfang, går til at holde de strejkende økonomisk skadefri. Det sker ved, at de pr. dag, strejken varer, får udbetalt en understøttelse på 1.145 kroner. Altså et ensartet beløb til alle, uanset hidtidig indkomst.



Denne model er det dog ikke alle, der er tilfredse med. BUPL Fyn har således foreslået, at de strejkende i stedet kompenseres for deres individuelle løntab. Selv om et flertal i hovedbestyrelsen allerede én gang har afvist forslaget, har BUPL Nordsjælland bebudet at ville fremsætte et tilsvarende forslag på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde, som bliver holdt den 11. april.

Argumenterne for ens-for-alle modellen er, at den er let at administrere, og at det kun er ret og rimeligt, at alle får det samme af BUPL, når nu alle betaler det samme i kontingent.





Hvad siger loven?

§ 21 i BUPL's love handler om økonomi og giver retningslinjer for hvordan og af hvem medlemskontingentet fastsættes og reguleres.

Blandt andet hedder det: "Kontingentet fastsættes af kongressen efter først at have været forelagt fagforeningsgeneralforsamlingerne(...) Såfremt forholdene nødvendiggør det, kan hovedbestyrelsen forhøje kontingentet én gang i kongresperioden. En sådan forhøjelse må dog ikke overstige 15 procent.



I forbindelse med opsigelse af overenskomster, varsling eller gennemførelse af konflikt kan hovedbestyrelsen for en kortere eller længere periode forhøje den del af kontingentet, som er aktionsbidrag(...) Hovedbestyrelsen fastsætter nærmere regler for udbetaling af økonomisk støtte til medlemmer i konflikt."





Grønlandsk pædagogforlig: 17 procent over fire år

Det er den lønudvikling, som pædagogerne i Grønland har at se frem til, efter at deres fagforening PIP har indgået aftale med landsstyret og de grønlandske kommuners sammenslutning, Kanukoka, om en ny overenskomst.



Hvis andre faggrupper i Grønland tror, at de skal have tilsvarende lønstigninger, når det bliver deres tur til at forhandle, kommer de til at tro om igen. Ifølge Aleqa Hammond, der er landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, er der nemlig tale om en engangsforestilling forbeholdt pædagogerne.



Til forbedringen af dag- og døgnpædagogernes løn- og ansættelsesforhold knytter sig fra arbejdsgivernes side en forventning om, at det vil gøre det mere attraktivt at blive pædagog, og at det bliver lettere at rekruttere pædagoger til, som det hedder i en pressemeddelelse, de ansvarsfulde lederjobs.



Ud over lønstigningerne på de 17 procent over fire år indeholder den nye overenskomst også ret til seniorfridage, fuld løn i hele barselsperioden, højere pensionsbidrag og forbedringer i feriefrirejseordningen.





Store OK-ja'er hos socialpædagogerne og skolelærerne

Medlemmerne af BUPL's søsterorganisation, Socialpædagogerne, der tidligere hed Social-pædagogisk Landsforbund, har med stort ja-flertal godkendt en ny overenskomst.

For stemte 70 procent, mens 30 procent stemte imod. Stemmeprocenten blandt de 36.000 stemmeberettigede var på beskedne 42,52.



Socialpædagogernes forbundsformand Kirsten Nielsen erklærer sig i en pressemeddelelse godt tilfreds, uanset at nej-procenten denne gang er højere end ved de seneste overenskomstafstem-ninger. Et forhold hun tilskriver, de ekstraordinært store forventninger, som blev skabt forud for forhandlingernes start.



Skolepædagogerne kan også konstatere, at deres nærmeste kolleger, lærerne, nu står med en overenskomst, der i tilslutning endda overgår socialpædagogernes.

Ved redaktionens slutning mandag forelå resultatet af urafstemningen i følgende andre organisationer:



Lærernes Centralorganisation: 82,25 procent ja, 17,75 procent nej. Stemmedeltagelse på 56, 34 procent.

Dansk Socialrådgiverforening: 89,51 procent ja, 10,02 procent nej. Stemmedeltagelse på 57,57 procent.

HK/Kommunal: 83,6 procent ja, 16,4 procent nej. Stemmedeltagelse på 48,4 procent.

Frederiksberg Kommunalforening: 93,0 procent ja, 7,0 procent nej. Stemmedeltagelse på 64,85 procent.