OK 08 - medlemmerne har ordet

Ret traditionelt, kalder de selv deres fritidshjem. Med stolthed i stemmerne. Det er kollektivt ledet, og de 70 børn er fordelt på tre stuer, som man brugte det i 70'erne. Fagpolitisk er holdningerne også 70'er-agtige. Solidaritet er et plus-ord, og medlemskab af BUPL et must, hvis man skal gøre sig håb om at finde ansættelse her.

Fri af tidens tand er fritidshjemmet i det københavnske forstadskvarter dog ikke gået. Der er kommet nye arbejdsopgaver til, børnegruppens sociale og etniske sammensætning er forandret, og der er ikke de ressourcer til rådighed, som der var engang.

I "gamle dage" udløste en fremmødeprocent over 50 ret til ekstra mandskab. I dag, hvor fremmødeprocenten er over 90, andelen af to-sprogede børn er fordoblet og pædagogerne årligt lægger 800 arbejdstimer på den skole, hvor fritidshjemmets børn rekrutteres fra, skal alt klares inden for den faste normering på fem pædagoger, hvoraf kun de tre er på fuld tid, samt to pædagogmedhjælpere.



Gamle i gårde. Børn&Unge har overtalt Maj-Britt Ravn Christensen, der på samme tid er både tillidsrepæsentant og medlem af den fem mand store kollektive ledelse i Voldparkens Fritidshjem i Brønshøj, til at tromme kollegerne sammen til en snak om deres ønsker til en ny pædagogoverenskomst.

Om bordet sidder, foruden 52-årige Maj-Britt Ravn Christensen selv, Connie Frausig på 44, Pernille Berg på 39 og Jan Loftager på 54.

En aldersstegen flok, hvis arbejdsmæssige fællesskab heller ikke er af nyeste aftapning. Jan Loftager har arbejdet på fritidshjemmet i 30 år, Maj-Britt Ravn Christensen, har, som hun siger, "kun" været der i 28 år, Connie Frausig i 17 år og årsungen Pernille Berg i syv år. Fritidshjemmets femte og senest tilkomne pædagog, Jan Dideriksen, er ikke mødt ind, da vi i den stille fritidshjemstime mellem klokken 10.00 og 11.00 går om bord i materien.



Seriøst overbud. Det er på forhånd aftalt, at de fire, som bliver til fem, da pædagogmedhjælper Michael Haagensen, 42 år, støder til selskabet, skal forholde sig realistisk til mulighederne, men gerne må tænke lidt stort.

Og det må man om Michael Haagensen sige, at han gør.

"Alt, herunder min gæld, taget i betragtning, så vil en lønforhøjelse på 50 procent være passende," mener han.

Et seriøst overbud, som udløser almindelig lystighed, men som alligevel nærmer sig sagens kerne. Og den er, at de tilstedeværende er rørende enige om, at pædagogers løn, efter enhver tænkelig målestok, er uretfærdig lav, og at lønforbedringer derfor også ved de kommende overenskomstforhandlinger skal have første prioritet.

"Helt sikkert, det er det vigtigste," siger Pernille Berg.

Ikke alene lønforhøjelsens størrelse, men også måden den gives på, har betydning.

"Lad os få pengene på én gang i stedet for at få dem i flere, små portioner. Det vil i det mindste give os en oplevelse af, at vi er værdsatte," siger Jan Loftager.



Fire-dages uge. Pædagogerne på Voldparkens Fritidshjem er kommet dertil i livsbanen, hvor pensionsforhold i tiltagende grad opleves som vedkommende.

"Skråt op med pensionen, tænke jeg, da mine børn var små, og vores økonomi var stram. Dengang ville jeg helt klart have foretrukket at få pengene i hånden," husker Maj-Britt Ravn Christensen.

Nu synes hun, at der er god fornuft i at bruge overenskomstmidler på at få forhøjet pensionsbidraget.

Forsamlingens alderspræsident, Jan Loftager, er til dels enig.

"Hvis PBU bliver lige så dygtig som andre til at investere, hvad noget jo tyder på, så kunne alternativet være, at vi selv hver især betalte noget ekstra ind til pension," siger han.

Foranstaltninger, der kan være med til at forlænge karrieren, har også forsamlingens bevågenhed.

Det er blevet bemærket, at pædagogmedhjælpere over 55 år ved overenskomstforhandlingerne i 2005 fik valget mellem ekstra pensionsindbetaling eller en ekstra uges ferie.

Det er da en begyndelse, er man enige om, men der skal noget mere til. For eksempel en overenskomstsikret ret til fire-dages uge med fuld pensionsindbetaling.



Til grin. Blandt pædagogerne på Voldsparkens Fritidshjem er der ikke den store fidus til den slags ordninger, som giver et frit valg mellem forskellige overenskomstgoder. Det eksisterende frie valg mellem at afholde eller at få udbetalt den 6. ferieuge har man simpelthen valgt at se bort fra.

Instruksen fra den kollektive ledelse er, at alle skal afholde ferieugen.

"Vi har inden for vores budget simpelthen ikke råd til at betale folk for at lade være," siger Connie Frausig.

Overenskomstgoder, som kun medlemmer af fagforeningen har adgang til. Var det noget, spørger Børn&Unges udsendte, da den stille time mellem klokken 10.00 og 11.00 lakker mod enden.

Ideen falder i god jord, men især synes man, at det er patetisk at opleve den kristelige fagbevægelse tale om mangel på solidaritet i anledning af, at LO-fagforeningen Nærings- og Nydelsesmiddel-arbejder Forbundet har indgået aftale om en uddannelsesfond, som kun dens medlemmer kan trække på.

"Det er da helt til grin, når anklagen kommer derfra" mener Jan Loftager.





Vejen mod OK 08



16. februar 2007: Medlemsdebatten starter



29. juni 2007:

BUPL's fagforeninger fremsender krav til forbundet



5. september 2007: Hovedbestyrelsen beslutter kravene



27. september 2007:

Forhandlingsfællesskabet

KTO udtager de generelle krav



Oktober 2007 - februar 2008: Forhandlinger med arbejdsgiverne



April 2008:

Urafstemning om

et eventuelt

forhandlingsresultat