Odense dropper fleksibel pasning

Modulordning, taxameter-system, fleksibel pasning... Navnene er mange, men om barnet er kært afhænger i høj grad af øjnene, der ser. Mens kommuner over hele landet barsler med planer om at indføre forældrebetaling afhængigt af, hvor mange timer børnene befinder sig i daginstitutionen, tager Odense Kommune modsat konsekvensen af et to-årigt forsøg med moduler og afvikler ordningen.

Fleksibel pasning er for dyr, den går ud over det sociale samvær blandt børnene og kan skabe konflikter mellem personale og forældre. Det konkluderer Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune på baggrund af evalueringer fra de fire daginstitutioner, som har deltaget i forsøget.

I forsøgsperioden har forældrene kunnet vælge mellem moduler på henholdsvis 50, 35 og 25 timer om ugen. Tidsmålinger i de fire institutioner har imidlertid vist, at børnene i dag i gennemsnit opholder sig lige så meget i institutionen, som inden forsøget startede, og at der i løbet af de to år er sket et mindre fald i forældre, der benytter sig af ordningen.

Formand for Børn- og Ungeudvalget, Jane Jegind (V), lægger især vægt på det økonomiske i sin begrundelse for at droppe fleksibel pasning:

"Vi troede, der lå en besparelse i ordningen. Men vi må konstatere, at vore forældre har valgt på en måde, så det i stedet ville føre til en merudgift for kommunen på fire millioner kroner, hvis vi indførte fleksibel pasning i alle kommunens daginstitutioner. Det skyldes blandt andet, at forældrene i ordningen vælger at have børnene i institution midt på dagen, og der er ikke meget besparelse at hente i ydertimerne, hvor der i forvejen kun er få pædagoger på arbejde. Hvis vi overhovedet havde pengene, ville jeg hellere bruge dem på længere åbningstider," siger Jane Jegind (V).



Ideologisk projekt. Den odenseanske beslutningen er ellers i modstrid med Jane Jeginds eget partis politik. I begyndelsen af marts udsendte Venstre et familiepolitisk oplæg, som slår til lyd for at indføre modulordninger i hele landet. Det sker blandt andet med henvisning til Vejle Kommune, som ifølge partiet har haft så stor succes med en modulordning, at det vil være naturligt at udbrede ordningen til hele landet, som det hedder i oplægget. (Vejle-ordningen er omtalt i Børn&Unge nr. 11/06)

Rejsesekretær i BUPL, Søren Winther, har fulgt udviklingen i Vejle og Odense tæt. Han mener, at de mange kommuner, som har planer om at indføre modulordning i forbindelse med kommunesammenlægningen, gør klogt i også at studere forsøget i Odense nærmere, inden de beslutter sig.

"Forsøget i Odense er interessant, fordi det peger i modsat retning af Vejle. Mens evalueringen fra Vejle viste, at børnene tilbringer mindre tid i institution, end inden modulordningen blev indført, har den tilsvarende ordning i Odense ikke haft synderlig effekt på fremmødet. Så det eneste, der er sikkert, er, at man ikke kan sige noget generelt om det. At der kun kan blive tale om gisninger," siger Søren Winther, der kalder det et ideologisk projekt, når Venstre taler så varmt for modulordninger.

"Logikken i Venstre er, at man kan spare på normeringerne ved at indføre moduler, men det tyder forsøget i Odense ikke på. Tværtimod. Hvis det kun er de forældre, hvis børn i forvejen tilbringer mindre tid i institution, der vælger de korte moduler, betyder det, at de sparer nogen penge. Det synes forældrene jo er fint nok, men samtidig har flere undersøgelser vist, at det synes de ikke, når man fortæller, at det går ud over bemandingen," siger Søren Winther.



Ufleksibel pasning. Søren Winther hæfter sig ved, at politikerne i Odense i forbindelse med beslutningen om at droppe fleksibel pasning også henviser til nogle af de negative konsekvenser for det sociale samvær og forældresamarbejdet, som institutionerne peger på i deres evaluering af forsøget. For eksempel: Børn, der ikke kan deltage i fælles aktiviteter. Børn, der bliver afbrudt i leg eller søvn. Konflikter med forældre, som har vanskeligt ved at overholde de aftalte tider.

"Moduler afføder nogle pædagogiske og dagligdags problemer i institutionerne, som rapporten fra Vejle har en tendens til at nedtone," mener han.

I den integrerede institution Børneborgen har personalet løbende ført dagbog over forsøgets gang. De har blandt andet noteret et stigende antal konflikter, når de må påtale, at forældre enten kommer for sent eller for tidligt i forhold til de aftalte tider.

"Forældrene ser ikke modulerne som særlig fleksible. Tværtimod. Vi møder ofte forældre, der mener, vi er for firkantede eller opfatter os som vagthunde. Men det er forældrene selv, der har valgt tiderne, og vi følger blot Odense Kommunes regelsæt," siger den daglige leder i Børneborgen, Anette Drud Jepsen.

"Som oftest kan det ikke undgås, at børnene står lige ved siden af og overværer konflikten med forældrene, og det gør, at barnet måske føler sig uønsket, hvilket strider imod vores pædagogiske principper. Og følelsen af at være vagthund er meget ubehagelig for personalet, især hvis det er et tilbagevendende problem."

Efter politikernes beslutningen om at droppe fleksibel pasning, bliver der ikke optaget flere børn i ordningen, men de som allerede er tilmeldt et kort modul i en af de fire institutioner kan fortsætte, indtil de forlader stedet.