Observatør i undervisningen. Lisbet kigger med i klassen

Matematik i 1. klasse på Svanninge Skole. Børnene skal lære at jonglere med tallene, og timen forløber, som den plejer – med en enkelt undtagelse. For i hjørnet sidder Lisbet Ellekrog og skriver ned i en notesbog. Hun observerer og giver efterfølgende læreren feedback på, hvad hun registrerer.

Lisbet Ellekrog er pædagog og afdelingsleder på Svanninge Skole i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sammen med den læreruddannede skoleleder, er hun indimellem med på en kigger i klasselokalet.

»Når ledelsen systematisk observerer under­visningen og efterfølgende giver feedback til lærere og pædagoger, så får de hjælp til at få øje på noget i undervisningen, de umiddelbart ikke selv ser,« siger Lisbet Ellekrog og tilføjer:

»Observationerne giver samtidig ledelsen et mere klart billede af de vilkår og udfordringer, som lærerne og pædagogerne har. Ligesom vi kan bruge observationerne til at diskutere, hvad god undervisning er, og mere skarpt og konkret dele den opsamlede viden om, hvad der virker og omvendt ikke er hensigtsmæssigt.«



Fra lukket til åbent rum. Traditionelt har klasselokalet været et lukket rum, hvor læreren i fred og ro har kunnet nørkle med sin undervisning. Men i de senere år er skoleledelsen i stigende grad begyndt at dykke ned i kerneydelsen for derigennem at udvikle den, og det sker blandt andet ved at observere, hvad der sker i klasselokalet

Først var det de læreruddannede skoleledere, der observerede i timerne. Og nu er skolernes pædagoguddannede ledere også begyndt at give feedback på, hvad der foregår i undervisningen.

»Det her er langt hen ad vejen et opgør med en ’jeg alene vide’-kultur på de danske skoler. Pædagoger er generelt vant til være åbne om de pædagogiske metoder. Deres dør har aldrig været lukket. De har for eksempel altid skullet mestre at løse en konflikt, selvom forældre kom ind ad døren. Lærerne derimod har haft deres tydelige domæner,« siger Lisbet Ellekrog.



Fokus på relationer. Gruppedynamikker og børnenes relationer får ekstra bevågenhed, når det er Lisbeth Ellekrog, der observerer.

»Med min pædagogfaglige baggrund har jeg naturligvis stor fokus på gruppedynamikker og trivsel. Har børnene det godt med hinanden som kammerater? Svaret på det spørgsmål påvirker jo indlæringen,« siger hun.

Afdelingslederen bestemmer på forhånd, hvad hun vil observere.

»Hvem er det for eksempel, der larmer? Vi har det med at være rigtig gode til at slå ned på de samme urolige børn. Mens nogle børn kan larme, uden nogen rigtig bider mærke i det. Et eksempel: Jeg registrerede en pige, der i løbet af en time 13 gange kørte linealen ned over bordet. Dette gav unødvendig støj, skabte frustration og forstyrrede. Men hun fik aldrig besked på, at det var generende,« tilføjer hun.



Tillid er nødvendig. Lisbet Ellekrog slår fast, at ledelsens observationer i undervisningen kun fungerer efter hensigten, når der på forhånd er opbygget en stor tillid mellem ledelse og menige pædagoger og lærere.

Derfor har Svanninge Skole da også udarbejdet en række tydelige retningslinjer for observationerne.

De slår blandt andet fast, at hensigten med besøgene er at få mulighed for at observere og få viden om, hvad der foregår i undervisningen og at skabe rum til sparring og feedback til lærere og pædagoger. Ligesom besøgene altid vil blive fulgt op af en aftale om, hvornår det er muligt at give sparring og feedback.