Nyt fra hovedbestyrelsen; BUPL - når du vil vide mere; Nej til valg ved urafstemning; Dårlig rådgivning skal koste

Ny undersøgelse viser. Eller endnu finere: Ny forskning dokumenterer. Sådan indledes talrige avisartikler. Det kan være hvad som helst, som dokumenteres, men der en god chance for, at pågældende forskning kommer til at sætte en dagsorden.

Med afsæt i denne observation lægger BUPL nu an til en satsning, der kan øge pædagogernes indflydelse på produktionen af forskningsbaseret viden på det pædagogiske område.

På hovedbestyrelsesmødet 13.-14. september blev der således sagt et foreløbigt ja til, at der inden for en økonomisk ramme på 10 millioner kroner om året sættes initiativer i gang, der kan placere BUPL som uomgængelig autoritet på det pædagogiske vidensmarked.

Den endelige beslutning træffes først på kongressen.



Forskning styrer. Ræsonnementet bag satsningen er, at retten til at definere god pædagogisk praksis og pædagogisk kvalitet i det hele taget i tiltagende grad beror på forskningsresultater og undersøgelser. Derfor er det, at BUPL på pædagogernes vegne skal skaffe sig adgang til relevante forskningsinstitutioner, skal sørge for, at forskningens resultater kommunikeres, skal søge indflydelse på, hvad der forskes i, og selv skal kunne sætte forskning i værk.

Ingen i hovedbestyrelsen bestred relevansen at den foreslåede satsning, men enkelte fandt, af 10 millioner kroner om året var i overkanten, og at forslaget om at hente pengene i den aktionsfond, som er sat i verden for at finansiere overenskomstmæssige strejker, var betænkeligt. Det store flertal lod sig dog ikke afficere.



Kul på. Marianne Carlsen, BUPL Fyn,

mente, at BUPL ikke havde råd til at lade være.

Erik Jespersen, BUPL Århus, sagde, at det er mellem arbejdskampene, at kam-

pen om dagsordenen vindes. Derfor syntes han, at det var i orden at trække på aktionsfonden.

Hovedkasserer Flemming Brøgger Andersen sagde, at skibet ikke kommer fra kaj, hvis der ikke kommer kul på fyret, mens forretningsudvalgsmedlem Allan Baumann forsikrede, at der ikke med forslaget var lagt op til etablering af forskningsenheder inde i BUPL-organisationen med massevis af nyansættelser.

"Allerede i dag får vi mange henvendelser fra interessenter på området, som har opdaget, at BUPL ligger inde med viden, de ikke finder andre steder. Jeg tror, at denne satsning får os til at fremstå endnu mere interessante, og at de penge, vi skyder i den, endda er givet meget godt ud," mente Allan Baumann.

Randi Tielbo fra BUPL Storkøbenhavn syntes, at udspillet lød rigeligt ambitiøst.

"Vi er en fagforening," mindede hun om.





Nej til valg ved urafstemning



Skal medlemmerne af forretningsudvalg vælges ved urafstemning blandt alle medlemmer i stedet for som nu af de delegerede på en kongres?

Det stiller tre medlemmer af BUPL Nordsjælland - Anne Gottlieb, Dan Zaklikowesky og Allan Mortensen - på den forestående ordinære kongres forslag om, at de skal. Da de tre på kongressen i 2004 fremsatte et enslydende forslag, blev det stemt ned.

Det bliver det igen, hvis det står til BUPL's hovedbestyrelse. Anbefalingen herfra er, at forslaget forkastes, og at der i stedet nedsættes en arbejdsgruppe, som med henblik på kongressen i 2008 kommer med et, som det hedder, gennemarbejdet forslag til, hvordan man tilrettelægger de demokratiske processer i organisationen.

De tre nordsjællandske medlemmers anke mod den nuværende valgform er, at den er utidssvarende og gør det meget svært for medlemmerne at få indflydelse på, hvem der skal beklæde formandsposten og de øvrige ledelsesposter i BUPL.

Allerede i forbindelse med afvisningen i 2004 af forslaget om valg ved urafstemning blev det tilkendegivet, at der var behov for en grundlæggende diskussion af demokratiet i BUPL.

Forretningsudvalgsmedlem Lasse Bjerg Jørgensen insisterede på, at forslaget om en arbejdsgruppe, selv om det måske kunne se sådan ud, ikke er en syltekrukke.

"Formålet er at få demokratiet og medlemsinddragelsen til at blomstre, ikke at lukke munden på nogen," sagde han.

Allan Baumann, medlem af forretningsudvalget i 2004, øvede selvkritik.

"Vi har ikke gjort det, vi lovede, men nu går vi i gang, startende med en arbejdsgruppe, der kan skabe et kvalificeret grundlag for de videre diskussioner. Der er i øvrigt ikke noget odiøst i forslaget om urafstemning. Andre organisationer har fået systemet til at virke," sagde han.





Dårlig rådgivning skal koste



BUPL's klagenævn får udvidet sine beføjelser, hvis den nært forestående kongres følger en indstilling fra et snævert flertal i hovedbestyrelsen på 14 mod 10.

Udvidelsen består i, at nævnet kan behandle klager over BUPL's rådgivning i konkrete medlemssager, når rådgivningen fører til, at medlemmet enten fortager eller undlader at foretage en handling i relation til sit ansættelsesforhold.

For nuværende kan klagenævnet kun gå ind i sager, hvor der foreligger en "konkret administrativ afgørelse i sagsbehandlingen vedrørende hans/hendes ansættelsesforhold".

Ændringen, som er foreslået af klagenævnet selv, kan forekomme ubetydelig, men den afstedkom ikke desto mindre en længere debat på hovedbestyrelsesmødet.

"Hvad er rådgivning, og hvad er løs snak? Har medlemmet forstået rådgivningen og handlet i overensstemmelse med den? Forslaget er ufuldstændigt, og det kommer for sent. Udskyd sagen," foreslog John Saunders fra BUPL Nordsjælland.

Forretningsudvalgsmedlem Allan Baumann var ikke enig.

"Det lader til, at nogen er mere bekymrede for fagforeningen, end de er for medlemmerne. Jeg synes, at medlemmerne har krav på stor beskyttelse og mange rettigheder. Tvivlen skal komme dem til gode, om så det koster os nogle penge i erstatning," sagde han.

Da enhver ændring af klagenævnets kompetence er lovstof, kræver også den foreslåede udvidelse 2/3 flertal på kongressen.